Den gode historie er stadig en god historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Den gode historie

03. februar 2014

Den gode historie er stadig en god historie

Karriere

Studentermagasinet Humanist har mødt kultur- og historieformidler Liv Thomsen, der er kandidat i moderne kultur og kulturformidling fra KUA. Liv Thomsen står bag en række roste dokumentarprogrammer på DR2, og så har hun i år startet sit eget produktionsselskab ’Historieselskabet’. Læs med her, hvor hun leverer masser af gode råd til kommende kulturformidlere.


Af Linda Hasselbalch


Liv Thomsen

Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, Københavns Universitet, 1988-1995.

 
Hun arbejder i øjeblikket med:

Serien Den magiske sans – en kulturhistorisk fortælling om lugte til DR K, en temalørdag til DR 2 om sociale medier, bogen ”Historiens heltinder – En danmarksrejse i ti kapitler” til Gyldendal, som udkommer til maj.

 
Formidling

Liv Thomsens kultur- og historieformidling omfatter tv-programmer, radioprogrammer, radiobøger, bøger, apps og foredrag. Bl.a. bogen og tv-serien ‘Liv i Renæssancen’, radioserie og radiobog om Søren Kierkegaard for P1, dokumentar om Niels Bohr i samarbejde med Niels Bohr Institutet.

 

Kontoret er faktisk hendes søns gamle værelse, og hans vakkelvorne kommode står der endnu. Vi er hjemme hos Liv Thomsen i hendes hus i Hellerup. Hun tog det drastiske spring fra en god fast stilling i DR til et liv som selvstændig kultur- og historieformidler for godt et år siden. Af praktiske grunde er kontoret indrettet her i værelset.

- Det er det varmeste rum i huset, og min søn bruger det jo ikke mere – han er ble­vet voksen og er flyttet hjemmefra, fortæller hun.

47-årige Liv Thomsen er tændt af den gode historie frem for ‘det fede kontor inde i byen’. Foruden sønnens kommode og hylder med fagbøger indeholder værelset et lille skrivebord, en kontorstol, en splinterny Mac og en holder med blyanter. Det er det hele. Gennem det småsprossede vindue i den ene ende af rummet slipper den blege eftermiddagssol ind. Liv Thomsen sætter sig med en energisk bevægelse i stolen og begynder at rode med computeren.

- Du skal lige se, hvad jeg har lavet i dag. Det er til min dokumentar om Niels Bohr. Liv Thomsen viser en filmsekvens på computeren, som hun har nørklet med hele dagen. Den varer 2 minutter og 33 sekunder og er til en film om manden med atommodellen. En hel arbejdsdag har det taget at lave en råskitse på et par minutter.

- Det vigtigste greb, jeg har brugt i alle mine produktioner, er brugen af en hovedperson, som gennemlever en udvikling igennem afsnittet, men som også inkarnerer tiden. I dette tilfælde er det altså den danske fysiker Niels Bohr og hans samtidshistorie, forklarer hun og fortsætter:

- Det handler om at få seerne eller lytterne til at identificere sig, og at hovedpersonen i historien skal føles vedkommende. Derfor trækker jeg fortiden op til nutiden – derfor skriver og fortæller jeg ofte i nutid, selvom det af nogle bliver opfattet som en uvane. Og så er jeg hver gang på jagt efter det almenmenneskelige – det vi kan identificere os med – at vise at selvom man modtog Nobelprisen i fysik for knap hundrede år siden, var man også et menneske på godt og ondt.

Liv Thomsens karriere som historieformidler startede for 17 år siden på DR2.

Dengang blev hun som nyuddannet cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling ansat i DR på sit glatte ansigt.

"Moderne mennesker anno 2014 higer efter historie, der skaber struktur, sammenhæng, identifikation - måske fordi verden opleves som mere og mere fragmenteret og uoverskuelig. Den gode fortælling er ikke kun underholdende.

Liv Thomsen

- Jeg var lige blevet færdig med mit speciale – som hed ‘Stor kunst på lille skærm – om Dennis Potters tv-dramatik’ og havde lavet et par ideoplæg til nogle tv-programmer. Det var helt utrolig heldigt, at jeg uden nogen som helst form for tv-erfaring blev ansat. Sådan gør man ikke i dag. Nu skal man altså have noget reel erfaring med journalistik og medieproduktion. Jeg havde absolut ingen forudsætning for at formidle mit stof på tv og måtte bruge et par år på ‘learning by fooling’. Jeg måtte simpelthen bare kaste mig ud i det og se, hvor det førte mig hen. Med tiden har jeg haft mange faglige overvejelser omkring det at formidle historie til mange mennesker – eller rettere til knap så mange mennesker, siger Liv Thomsen og griner. DR2 er den smalle kanal med en mindre målgruppe end DR1.

- På Palle Laurings, Erik Kjersgårds og Piet Van Deurs tid var historiestoffet en del af monopolets kerneområder og lå godt placeret på landets eneste tv-kanal. Med DR2s fødsel blev historiestoffet placeret her, hvor målgruppen var mindre. Alt, hvad jeg fore­tager mig som tv-tilrettelægger, er farvet og formet af, at jeg er udklækket fra denne kanal og har dens særegenhed i min dna. Nu ligger kultur- og historiestoffet jo på DRK, og det er interessant at se, hvad det kommer til at betyde.

Hvad kan du som akademiker byde ind med i journalisternes verden?

- Jeg bruger min akademiske erfaring med at tilegne mig store mængder af stof, som jeg skal have formidlet i en vedkommende fortælling ­– der har vi en virkelig stor fordel i forhold til mange journalistuddannede, og det er noget, vi humanister skal ud og sælge os selv på. Vi kan på en helt anden måde formidle store fortællinger, substans, viden og faglighed. Men nu er der jo også kommet akademiske journalister – så der får vi virkelig kamp til stregen.

Har du gode råd til de fremtidige kulturformidlere?

- Ja, det har jeg. For det første skal du altid orientere dig om alle de nyeste muligheder inden for formidling. Altså om hele denne teknologiske fagre nye verden. Der er nærmest en revolution i gang, når det kommer til formidling af kunst, kultur og kulturarv. Der ligger et enormt område der, som er så stort, og som vi slet ikke har udforsket endnu. Der kommer til at blive brug for stærke indholdsfolk, som forstår at udnytte teknologiens muligheder. For det andet er det vigtig at lære af forfatterne – altså bruge de klassiske narrative mønstre. Berettermodellen og sådan noget.

- Og den tredje ting er lidenskab. Man skal have en lidenskab i det, man laver, have en formidlingslyst. Jeg har lavet det her i 17 år, og jeg elsker nye ahaoplevelser. Det er stadig fantastisk at arbejde med historier. Jeg har et engagement og begejstring i alt hvad jeg laver.

Liv Thomsen kigger ned på min diktafon, som for at tjekke at den nu også optager.

- Faktisk er der en sidste ting: bryd reglerne. I min serie ’På sporet af dronningerne’ til DR2 var opgaven til mig selv og holdet, at vi virkelig skulle prøve at udfordre os selv og seerne – prøve noget helt nyt. Først og fremmest ved at låne elementer fra fiktionens og filmens verden, såsom detektivjagten, mysteriet og sindsbillederne. På den måde løste vi det store billedproblem, siger Liv Thomsen mens hendes konstante gestikuleren sætter et par gåseøjne omkring det problem, der kan opstå, når man vil formidle historie fra før 1900-tallet, hvor der ikke var levende billeder.

- Det gav en hulens masse gratis tv-minutter og en hel unik visuel æstetik. Jeg har brugt utrolig meget tid på at lære at fortælle i bølger, kæle for overgange, få det til at flyde og have dramatiske vendepunkter.

Dokumentaren om Niels Bohr skal laves færdig.  Foruden at sendes på DRK skal den også vises ved en Niels Bohr festival. Solen udenfor er nu gået på hæld og sender et stærkt orange lys ind på det lille kontor. I morgen skal der arbejdes med det næste store projekt: en bogudgivelse for Gyldendal om historiens heltinder lige fra Egtvedpigen til Tine Bryld.