Meget mere end støvede bøger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > støvede bøger

03. februar 2014

Meget mere end støvede bøger

Karriere

Som museumsinspektør på Arbejdermuseet har Margit Bech Larsen et alsidigt arbejde, hvor hun den ene dag sidder bag sit skrivebord og den næste dag står i en grisestald for at lære østarbejdernes leve- og arbejdsvilkår at kende. Det kræver både klassiske faglige historiekompetencer, projektledelse og menneskekundskaber at være en dygtig museumsinspektør.

Af Jacob Kratz


Margit Bech Larsen

Cand.mag. i historie.

Job:

Ph.d.-stipendiat og museumsinspektør ved Arbejdermuseet i København


Det bedste ved dit arbejde:

- Det er alsidigheden, og at der er plads til fordybelse. Og så har man mulighed for at påvirke folks syn på historie og gøre dem klogere.

Det værste ved dit arbejde:

- Det er helt klart stress-faktoren. Museumsinspektørjobbet kan være stressende, og der stilles stadigt større krav om inno­vation og brugerinddragelse.

Hvor er du om ti år?:

- Er det for uambitiøst at sige ’samme sted’? Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde, og jeg glæder mig over, at min viden inden for mit felt vokser hele tiden.

Man mærker det, så snart man træder ind på det lille kontor med de utrolig mange fagbøger: Margit Bech Larsen brænder for sit arbejde. Samtidig, opdager man, når man har talt med hende i ganske få minutter, at hun har en klar holdning til, hvad historie skal kunne, og hvordan man som historiker kan bruge historien.

- Det, der altid har fascineret mig ved historie, er, at den er en kamp om sandheder, fordi man altid kan se verden ud fra forskellige perspektiver. En historikers opgave er at finde hoved og hale i denne kamp. At undersøge hvem, hvad, hvordan og ikke mindst hvorfor? Ved at vise, at der aldrig kun er én sandhed, kan man forhåbentlig bidrage til en reflekteret historiebevidsthed i befolkningen. Og til en forståelse af fortidens betydning for nutidens tolkninger. 

Historieinteresseret fra barnsben

Margit Bech Larsen har, så længe hun kan huske tilbage, interesseret sig for historie, og det var især hendes historielærer i gymnasiet, der fik hende til at vælge historiestudiet på Københavns Universitet.

- Historie har altid interesseret mig, og som pige har jeg set og læst Anne fra Grønnebakken og andre historiske pigeserier og -bøger. Men det var min gymnasielærer i historie, der blev den primære inspiration i forhold til mit valg af uddannelse. Han gik meget op i kildearbejdet, hvilket også hele tiden har været et fascinationsmoment for mig ved historie. Så jeg startede på historie i 2000. KU blev valgt af praktiske årsager, da mange af mine gymnasievenner var flyttet til København, fortæller Margit Bech Larsen, der flyttede til hovedstaden fra Sæby i Nordjylland.

Selvom Margit Bech Larsen hele tiden har haft sit fokus på og interesseret sig for historie, har hun ofte været i tvivl om sit valg af uddannelse. Hun var nervøs for, om der ville være relevant arbejde til hende, når hun var færdig med sit studie.

- Efter jeg havde læst i et år, begyndte jeg at tænke, at jeg aldrig ville få et arbejde. Så jeg overvejede at skifte til medicin, som jeg så som et dejligt konkret fag, hvor jeg umiddelbart kunne gøre en forskel for folk. Frygten for arbejdsløshed gjorde også, at jeg i løbet af mit studie tænkte over, om jeg skulle blive gymnasielærer og læse idræt som sidefag, men det gik jeg væk fra igen, da jeg følte, at jeg så ikke ville kunne bruge min uddannelse til andet. Og så kunne jeg ikke forlige mig med tanken om, at jeg på gymnasiet skulle undervise studerende, som muligvis ikke gad undervisningen, fortæller hun. 

Studiejobbet gav tro og selvtillid

- Jeg havde ikke et relevant studiejob til at starte med, men efter 1½ år fik jeg arbejde som studentermedhjælper ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor jeg skulle arbejde med en historisk udredning om Danmark under den kolde krig. Jeg kom direkte ind i et stort forskningsmiljø, og det var spændende for mig at se, hvordan forskerne arbejdede. Mit arbejde gik ud på at gennemgå arkivmateriale og skrive arkivrapporter, som forskerne kunne bruge i deres videre arbejde, fortæller Margit Bech Larsen.

Efter det første studierelevante job var Margit Bech Larsen ikke mere i tvivl om, at historie var det rigtige valg, og efterfølgende blev hun tilbudt flere gode studiejob.

- Når det første relevante studiejob er i hus, og man samtidigt gør det godt, har det lidt en sneboldeffekt. Jeg blev til sidst nødt til at sige fra til de tilbud, jeg fik, da jeg jo også skulle have tid til at studere.

Museumsinspektør - et alsidigt arbejde

I dag er Margit Bech Larsen ansat som museumsinspektør på Arbejdermuseet i København. Mange tænker måske, at det at være museumsinspektør kun handler om at læse i gamle bøger og udvælge materiale fra fortiden. Men Margit Bech Larsens job er alt andet end at undersøge historien retrospektivt.

- Det er alsidigheden, der gør arbejdet så spændende – den ene dag skriver jeg tekster til en udstilling, den næste arrangerer jeg en Karl Marx-festival, og ugen efter kan jeg være ude at snakke med en 94-årig kvinde, der har været dybt involveret i det 20. århundredes arbejderbevægelse.

Margit Bech Larsen lægger stor vægt på, at udstillingerne får menneskelige fortællinger med, da hun mener, den personlige vinkel gør udstillingerne mere autentiske og interessante. Derfor tager hun ofte ud og møder folk for at få deres historier med på udstillingerne. 

- Det kræver en masse empati og nysgerrighed at være museumsin­spektør. Jeg har været ude og tale med en masse mennesker. Til vores udstilling ’A Taste of Europe - Østarbejdere i dansk landbrug’, var jeg ude og tale med både polakker og rumænere for at få et indblik i deres kultur og arbejdsvilkår i Danmark. Man er nødt til at knytte et tillidsforhold til folk for at få dem til at fortælle deres historie – især når de er i en så sårbar situation, som mange af østarbejderne er. Det kræver tid, og derfor boede jeg sammen med dem i flere dage. Samtidig ønskede jeg også at give udstillingen et historisk perspektiv ved at sammenligne nutiden med tiden omkring 1900, hvor roepolakkerne var datidens østarbejdere. For at få dette perspektiv med måtte jeg anvende min viden fra studietiden til at finde de relevante kilder til en historisk gennemgang.

En vigtig del af arbejdet som museumsinspektør er rollen som projektleder. Det kom bag på Margit Bech Larsen, at det fyldte så meget i det daglige arbejde. Og det var ikke noget, hun var forberedt på eller havde tillært sig. 

- Det er et kæmpe projektlederjob at være museumsinspektør. En udstilling er et stort logistisk puslespil, der skal gå op, samtidig med at man også skal bidrage med en masse fagligt input til udstillingerne. 

Studiejob og fordybelse

Studierelevant arbejde er vejen frem, hvis man gerne vil have arbejde, når man er færdig med uddannelsen. Men man skal ikke udelukkende gøre det, fordi det ser godt ud på cv’et, mener Margit Bech Larsen.

- Mit råd til de studerende er: find dig et relevant studiejob og brug det netværk, du får derigennem. Lad være med at tænke så taktisk i forhold til, hvem der er de rigtige mennesker at kende, og hvordan du hurtigst muligt får indflydelse. Mit indtryk er, at taktikerne sjældent får succes, for det er nemt at gennemskue, om du har lyst til dit arbejde eller bare sidder der, fordi det gavner karrieren. Det er de samarbejdspartnere, der brænder for deres arbejde, som man gerne vil arbejde videre med i fremtiden, siger hun og fortsætter:

- Derudover er det vigtigt, at man fordyber sig i stoffet, for hvis man skal indgå med selvtillid i en faglig diskussion, er det vigtigt at have det faktuelle på plads. Det fede ved kildearbejde er, at man har mu­lighed for at komme ned i noget materiale, som andre ikke har læst. Det er vigtigt at kunne bruge et arkiv og være kildekritisk, for det er vores kernekompetencer som historikere.