Tværkultu… hva’ for noget? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Tværkultu…

03. februar 2014

Tværkultu… hva’ for noget?

At tænke kulturanalytisk og tværkulturelt?

Uddannelse

“Hvad kan du så bruge din uddannelse til?” Det spørgsmål har de fleste humanister formentlig fået til en familiefrokost eller en jobsamtale. Det er ikke altid helt let at give det korte og præcise svar på det spørgsmål, men Humanist har talt med to studerende fra Tværkulturelle Studier, der sidste år blev meget skarpere på, hvad deres faglige viden kan bruges til uden for universitet.

Af Johan Jenö Farkas Sølling

- At kunne formidle sin viden som humanist er fuldstændig afgørende. Det er det, vi skal leve af. Som humanist – og akademiker i det hele taget – kan man overskue, tilegne sig og komprimere store mængder information. I den henseende er formidling essentielt, for hvis ikke man kan formidle sin viden, er den ikke meget værd, forklarer Jeppe Langkjær, der er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), og som netop denne dag, hvor vi har aftalt at mødes, skal under­skrive sin specialekontrakt.

Humanist har sat Jeppe Langkjær og Dani Sanjoto, der også læser på Tværkulturelle Studier, stævne i videnscentret på anden sal i KUA2 til en snak om faglig formidling og kurset Tværkulturel Innovation, som de begge sidste år var en del af. I baggrunden høres stemmer fra de mange studerende, der spiser frokost på Torvet nede i stueetagen. 

- Jeg er uddannet til at tænke kulturanalytisk og tværkulturelt, og hvordan man lige beskriver de egenskaber, er et rigtig godt spørgsmål, siger Jeppe Langkjær efter en lille pause smilende. Et smil breder sig også på hans medstuderende Dani Sanjotos ansigt. For at forklare, hvad Tværkulturelle Studier går ud på, og hvad faget kan bruges til uden for universitetets rammer, kan ifølge de to studerende være svært at gøre kort og præcist. Hvordan deres faglighed kan formidles, blev de to dog meget klogere på sidste år. Kurset Tværkulturel Innovation udfordrede nemlig de to humanister i, hvordan de kunne bringe deres evner i spil på nye måder og formidle deres viden til folk med en helt anden baggrund.

Et anderledes forløb

De to ToRS-studerende deltog sidste år i det tre måneder lange innovationsforløb sammen med seks medstuderende fra Tværkul­turelle Studier. I to grupper af fire skulle de studerende komme med nye ideer til forbed­ring af danskernes madvaner og sundhed. Projektet blev afsluttet med en præsentation på Axelborg i København for erhvervs- og fagorganisationen Måltidspartnerskabet, der blandt andet består af Fødevarer og Landbrug, COOP og Sundhedsstyrelsen. Der kan virke meget langt fra Jeppe Langkjærs bachelor i Religionsvidenskab og Dani Sanjotos bachelor i Sydøstasienstudier til et projekt om danskernes sundhed, og for de to studerende var projektet også intimiderende til at begynde med:

- Min første tanke var: ”Hvad kan vi egentlig bidrage med til det her projekt?” Vi blev virkelig kastet ud på dybt vand, siger Jeppe Langkjær om sin egen reaktion, da han blev introduceret til forløbet. Dani Sanjoto sup­plerer:

- Det var en enorm udfordring - men det viste sig hurtigt at blive utrolig spændende og lærerigt.

Fra Sydøstasien til danskernes sundhed

Samarbejdet mellem Tværkulturelle Studier og Måltidspartnerskabet skulle både give nye perspektiver på danskernes sundhed og samtidig give de studerende mulighed for at afprøve deres faglige viden i praksis og styrke deres evne til at formidle denne viden. Og de to studerende fandt hurtigt ud af, at de havde meget at bidrage med:

- Når vi siger, at vi arbejdede med mad, så skal man forstå, at det er det kulturanalytiske blik, vi lagde på det – hvad er et måltid som en social situation? Der kunne vi virkelig bruge vores faglighed, for det er jo det, vi gør hele tiden, fortæller Dani Sanjoto. Jeppe Langkjær nikker og forklarer, at det for ham gav en ny og dybere forståelse af, hvordan han som studerende på Tværkulturelle Studier har en unik tilgang til at analysere den menneskelige praksis- og forestillingsverden. Dette blev særligt tydeligt for ham, da de til sidst fremlagde deres projekt:

- Vi undersøgte folks forståelse af og om­gang med måltidet. For eksempel hvilke værdier måltidet tilskrives i forskellige situationer, og hvordan de værdier omsættes i forskellige praksisformer. For os virkede det som det logiske at gøre, men hvor unik vores faglige tilgang er, gik for alvor op for mig, da vi fremlagde resultaterne. Vi fik reaktioner fra en masse mennesker, der beskæftiger sig med måltider og sundhed til daglig, som var overraskede og imponerede over vores perspektiver og idéer. Der fik jeg virkelig bekræftet mine faglige evner.

Tre måneders arbejde fortalt på 10 minutter

En af de sværeste og mest uvante opgaver for de to grupper var ifølge de to kandidatstuderende at præsentere deres resultater for Måltidspartnerskabet, da der ikke var tid til at fremlægge al deres research:

- Selvom vi arbejdede med projektet i tre måneder, havde vi kun 10 minutter til at præsentere det – to et halvt minut per person. Det var frustrerende ikke at kunne fremlægge de mange mellemregninger, som var afgørende for de konklusioner, vi kom frem til – og som udgjorde det egentlige akademiske arbejde. Vi havde kun tid til at fokusere på vores løsningsforslag, men det var udfordrende og enormt lærerigt at for­midle til en gruppe mennesker, der ikke har samme faglige tilgang og derfor tænker helt anderledes, forklarer Jeppe Langkjær. Dani Sanjoto supplerer:

- Egentlig ville man jo gerne have fortalt en time om alle de teoretiske diskussioner, vi havde haft, men det skulle jo gøres så kort og præcist. Det, man havde arbejdet med i tre måneder, skulle formidles på ganske få sekunder.

De to studerende beskriver forløbet som en stor oplevelse, fordi det gav dem en større forståelse af, hvad deres faglighed kan bruges til:

- Det var relevant, fordi vi fik mulighed for at bruge vores faglighed på et ukendt felt. Det gjorde mig bevidst om, hvad jeg kan i kraft af min uddannelse, hvilket jeg virkelig kan bruge fremadrettet. Selvom jeg naturligvis er i besiddelse af en kernefaglighed, fik jeg bevis for, at jeg kan bringe min viden i spil og gøre den vedkommende i umiddelbart fremmede sammenhænge, forklarer Jeppe Langkjær.

Efterlyser flere formidlingsformater

På grund af deres egen succesoplevelse ef­terlyser Dani Sanjoto og Jeppe Langkjær flere nye studie- og eksamensformer på humaniora i stil med det forløb, de var igennem. Det ville ifølge de to studerende være gavnligt for studerende på alle uddannelser på humaniora:

- Jeg synes, der mangler en mangfoldighed i formidlingsformater på humaniora. Jeg er så langt i mit studie, at det at gå til eksamen er rutine – om det så er mundtligt eller skriftligt. Det har jeg gjort så mange gange, at den kage ved jeg godt, hvordan skal skæres. Det er nogenlunde den samme sproglige kode og argumentationsopbygning hver gang. Vi bliver ikke undervist i at formidle i de mange forskellige sammenhænge, som fremover bliver virkeligheden for størstedelen af os. Det er trods alt et fåtal, der forbliver i akademia, siger Jeppe Langkjær. Dani Sanjoto er enig, men mener, at det er en problemstilling, som flere og flere uddannelser forholder sig til:

- Det er heldigvis et område, hvor der sker noget herude. Det er min klare fornemmelse, at der kommer mere og mere fokus på at lære de studerende at blive bedre til formidling.

 

Kurset Tværkulturel Innovation udbydes igen i foråret 2014.

 

Du kan læse mere om samarbejdet med Måltidspart­nerskabet på www.maaltids­partnerskabet.dk/projekt/food-matters/.