Praktik i New Zealand – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Praktik i NZ

01. september 2014

Praktik i New Zealand

Sonia Bavnbæk Støvring, der er kandidatstuderende på IVA, besluttede sig for at flytte sin praktik til New Zealand, og gennem hårdt arbejde og en anelse held fik den IVA-studerende realiseret sin rejse, der både fagligt og personligt blev en kæmpe oplevelse.

Af Astrid Maan Thomsen, stud.scient.bibl.

Hvor mange ville ikke gerne bytte et ganske almindeligt hverdagssemester i Danmark ud med en eksotisk rejse til et af verdens smukkeste steder? Og samtidig få mulighed for at afprøve sin faglighed i helt nye og fremmede omgivelser? Det er, hvad kandidatstude­rende på informationsvidenskab og kulturformidling på IVA Sonia Bavnbæk Støvring har gjort. Hun vidste tidligt, at hun gerne ville i praktik på sin KA, men hun havde ikke tænkt på at tage praktikken i udlandet. Men en samtale med en nær ven ændrede den opfat­telse.

- Jeg havde faktisk bare regnet med at tage i praktik her i Danmark, men en ven fik sporet mine tanker i en anden retning. Han sagde, at jeg skulle tænke større, og at jeg sagtens kunne kombinere mine drømme om at komme til fx USA og Canada med mit studie. Det gav mig ideen til at tage tilbage til New Zealand, hvor jeg boede som barn, men hvor jeg ikke havde været siden, siger Sonia Bavnbæk Støvring.


Praktik i New Zealand:

Sonia Bavnbæk Støvring boede i Auckland, som er den største by i New Zealand.

Omkostningerne løb i alt op i 60.000 kr.

Hun fik et stipendium fra KU på ca. 10.000 kr.

Derudover fik hun legater fra Nordeafonden og Knud Højgaards Fond – og så havde hun et års opsparing.

Forberedelserne begynder

På kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformid­ling kan man erstatte et af sine fag med et praktikophold, og da beslutningen om at tage til New Zealand var taget, gjaldt det for Sonia Bavnbæk Støvring om at komme i gang med alt forarbejdet til opholdet. Hun skulle bl.a. have oversat praktikaftalen til engelsk, have lavet et engelsk cv og skrevet en ansøgning, der ville fange virksomhedernes interesse med det samme. I starten så det ikke ud til, at drømmen om New Zealand skulle blive til virkelighed.

- Jeg fik afslag på afslag fra alle de biblioteker, jeg søgte hos. Så jeg var tæt på at give op, da jeg via en af min mors bekendte fik et tip om, at Auckland Museum åbenbart benyttede sig meget af frivillige. På det tidspunkt var jeg allerede begyndt at kigge i USA og Canada i stedet, men jeg gjorde et sidste forsøg. Og heldigvis matchede mine kompetencer det, som Auckland Museum arbej­dede med og ledte efter, og vi fik udarbejdet en aftale, som blev godkendt af IVA, siger Sonia Bavnbæk Støvring, der med en under­skrevet praktikaftale i lommen i starten af januar 2014 sagde farvel til Danmark og goddag til New Zealand.

På dybt vand fra dag et

Praktikken bestod i at implementere et nyt dokumenthåndteringssystem på museet og få alle filer og tekster overført til et nyt elektronisk system. Sonia Bavnbæk Støvring skulle bl.a. definere den nye mappestruktur og identificere, hvilke typer dokumenter der lå på museets gamle filsystem for at kunne flytte dem til det nye. Det var et arbejde, der krævede en forhåndsviden om museet, og derfor brugte den IVA-studerende de første 14 dage af praktikken på at terpe indholdet af en kæmpe mappe, der samlede op på det hidtidige arbejde med systemet.

"Tag det som en oplevelse, lige meget hvor du ender

Sonia Bavnbæk Støvring

- Selvom det nu efterfølgende giver mening, føltes det dengang vir­kelig mærkeligt bare at blive kastet ud på dybt vand fra første dag. Det kom ærlig talt lidt bag på mig, men det gjorde, at jeg opda­gede, hvor meget forarbejde der ligger i organisationsforståelse. Det var både nervepirrende og spændende at stå der og få at vide, at ”vi skal have designet et nyt system” og tænke ”men jeg aner jo ikke noget om det her”! Men sådan nogle projekter er generelt tit kendetegnet ved, at folk bliver hyret ind uden på forhånd at kende noget til organisationen, så det var fedt at prøve, forklarer Sonia Bavnbæk Støvring og fortsætter:

- Det var meget unikt at få så godt et indblik i arbejdsgangen på et museum. At prøve tingene i praksis gav mig noget, som man ikke kan læse sig til, og det var en oplevelse, som man ikke normalt får som studerende.

Efter New Zealand

Sammen med sin medstuderende Maria Lohse skal Sonia Bavnbæk Støvring nu til at skrive speciale om dokumenthåndtering på to museer i Danmark.

 

Læs mere om turen i bloggen: soniagoesdownunder

High school-elev som 30-årig

Rejsen til New Zealand betød ikke kun nye og udfordrende arbejds­opgaver for Sonia Bavnbæk Støvring. Den blev også et gensyn med New Zealand, som hun ikke havde besøgt siden barndommen. Og takket være den familie, hun boede hos, blev hun hurtigt en del af den newzealandske hverdag.

- Jeg boede hos en tidligere ansat på museet, som havde en mand og to ældre sønner. Hun boede ti minutter fra museet og havde et anneks til leje med eget køkken, bad og soveværelse. Det var super hyggeligt at komme ind i deres familie, selvom jeg indledningsvis havde været lidt skeptisk over i en alder af 30 at skulle bo hos en familie – som var jeg en pige fra high school. Men det var virkelig dejligt at være en del af deres hverdag og at have nogen at tale med, når jeg havde fri. Det gav mig også et indblik i hverdagen i New Zealand, som jeg ellers ikke ville have oplevet, siger Sonia Bavnbæk Støvring.

I sin fritid var Sonia Bavnbæk Støvring også indstillet på at få så meget ud af sin tid i det naturskønne land. I løbet af hele praktikpe­rioden var der tre dage i alt, hvor hun ikke foretog sig noget. De andre dage var fuldt optaget af aktiviteter.

- Når jeg ikke var på arbejde, var jeg ude at opleve så meget som muligt. Det var vigtigt for mig at få så meget som muligt med, da jeg jo ikke bare kan tage tilbage når som helst. Sammen med især min mentor fra museet, cyklede, red, kørte og gik vi ud i landska­bet, og jeg bungee jumpede også for første gang i mit liv. Jeg lavede altid et eller andet i mine weekender. Men folk i New Zealand er generelt bare aktive, siger Sonia Bavnbæk Støvring.

En oplevelse for livet

Selvom det var hårdt at forlade venner og familie for at tage i prak­tik på den anden siden af Jorden, tøver Sonia Bavnbæk Støvring ikke med at anbefale andre at gøre det samme.

- Det er klart noget, man skal unde sig selv, for ud over at være en vild oplevelse giver det også en virkelig vigtig praksis- og virksomhedsforståelse. Man skal bare sørge for at planlægge det hele godt og have en plan b klar. Et andet godt råd er ikke at være alt for forhippet på, at det skal være et bestemt land; tag det som en oplevelse, lige meget hvor du ender. New Zealand er et stort samtaleemne i min familie, fordi vi tidligere har boet der, så mit valg var helt sikkert forbundet med en grad af nostalgi. Og jeg havde ikke været der i over 20 år, så det blev også sådan en tilbage til rødderne-ting. New Zealand er nu som et andet hjem for mig, og jeg kunne sagtens se mig selv rejse tilbage dertil for at arbejde igen, siger Sonia Bavnbæk Støvring.