Samtalesalonen - Vi behøver jo ikke altid snakke om fodbold eller vejret – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Samtalesalonen

01. september 2014

Samtalesalonen - Vi behøver jo ikke altid snakke om fodbold eller vejret

samtalekultur

Er du træt af smalltalk, og har du efterhånden stillet de samme spørgsmål til alle dine nye holdkammerater? Så kig forbi Borgerlysts samtalesaloner. Her kan du blive bedre til at samtale, møde nye mennesker, udvikle ideer og oven i købet medvirke til at styrke den danske samtalekultur. I løbet af en aften bliver du sat sammen med forskellige samtalepartnere, så I kan diskutere store samfundsproblemer eller bare dele jeres trivielle hverdagsovervejelser. Og kan du ikke vente til næste salon, så grib ’menuen’ her i artiklen og start en samtale med din sidemand.

Af Maria Buck Jensen, stud.mag.

Mit hjerte banker, og jeg fumler lidt med nøglerne, da jeg parke­rer min cykel på Vesterbrogade. Tøvende går jeg op ad trappen til Republikkens Café, der denne helt almindelige hverdagsaften lægger lokaler til Borgerlysts samtalesalon om ’løn’. I døren byder værterne, Andreas Lloyd og Nadja Pass, mig velkommen til deres 24. samtalesalon. Rummet er mørkt, men hvert af de bløde sofaar­rangementer er oplyst af lamper som dem, man kender hjemme fra sine bedsteforældre.

Andreas Lloyd og Nadja Pass er begge uddannet fra Københavns Universitet inden for henholdsvis antropologi og retorik. Sammen har de startet projektet Borgerlyst og opfundet konceptet bag samtalesalonerne. I al sin enkelhed går det ud på, at en tilfældig flok mennesker mødes og taler sammen under fastsatte rammer.

Den første samtale

Jeg har været i god tid, og endnu er der kun ankommet én gæst ud over mig; en ældre mand i hættetrøje og halstørklæde fra Roskilde Festival.

- Nåh, Andreas, giver du mig sådan en nybegynder, spørger han grinende, da vi bliver introduceret for hinanden.

Jeg sætter mig til rette i stolen over for ham, og Andreas Lloyd beder os trække en seddel hver fra sin hånd. Jeg får ordet ’leg’, og min nye samtalepartner sidder med ’afdrag’. Efter en kort præsentation af os selv begynder vi at tale om, hvornår det er en leg at gå på arbejde, og om det ikke altid burde være det. Snart taler vi også om vigtigheden af at lege hele livet, og lige som samtalen går allerbedst, klapper Andreas Lloyd tre gange i hænderne som tegn til, at vi skal stoppe. Det er, som om de hyggelige lamper og den rare stemning har skabt en sådan intimitet mellem os, at vi slet ikke har registreret de 30 andre mennesker, der er kommet, og som også samtaler.

Holdningsbarometeret

Nadja Pass byder nu officielt velkommen til aftenens samtalesalon og fortæller kort om samtalesalonernes start.

- Det var vigtigt for os at sætte gang i den danske samtalekultur, men vi ville undgå at skabe det klassiske arrangement, hvor der er én, der taler i en time, og der så under spørgsmålsrunden er én, som rækker fingeren i vejret og taler i et kvarter. Ved samtalesalonerne er der plads til, at alle får snakket med hinanden, siger hun.

"

Det var vigtigt for os at sætte gang i den danske samtalekultur

Bagefter sporer hun vores tanker ind på aftenens emne, ’løn’, ved at fremlægge sine egne refleksioner omkring emnevalget. Da hun er færdig, samler Andreas Lloyd os og præsenterer os for afte­nens første runde ved navn ’holdningsbarometeret’.

- Hvad giver dig mest frihed, spørger Andreas Lloyd ud i rummet, er det tid nok eller penge nok?

Der bliver helt stille i lokalet, mens alle grubler over spørgsmålet.

- I skal nu forestille jer, at der er en usynlig akse på gulvet, siger han og tegner en streg i luften med sin finger. Hvis man er til tid, så stiller man sig i den ende, og er man til penge i den anden. Er man i tvivl, må man stille sig i midten eller der på aksen, hvor man føler sig bedst tilpas.

Da vi har fundet vores pladser, beder Andreas Lloyd os om at gå sammen to og to. Dem, der står ved tid, skal finde sammen med en af dem, der står ved penge – og straks går diskussionerne i gang.



Borgerlyst

Ordet Borgerlyst definerer Nadja Pass og Andreas Lloyd som lysten til at gøre mere end sin borgerpligt. Desuden er det navnet på deres samfundslaboratorium, hvor de udforsker, hvordan man kan gøre det sjovere for borgerne at engagere sig i samfundet. Det er gen­nem det projekt, at samtalesalonerne er opstået. Gennem en god samtalekultur tror de på, at vi som borgere kan blive bedre til at forstå hinanden, lære af hinanden og udvikle ideer sammen.

Læs mere på www.borgerlyst.dk

Samtalemenuen

Inden næste samtale går i gang, møder jeg Nadja Pass og Andreas Lloyd i baren. De ser begge et kæmpe potentiale i at bruge samtalesalonens koncept på universiteterne. De opfordrer selvfølgelig til, at man kommer til samtalesalonerne, men man kan gøre meget mere end det, hvis man har lyst, og i dag er der faktisk startet samtalesaloner i hele landet.

- Vi vil jo gerne styrke den danske samtalekultur og skabe ambas­sadører, der for eksempel starter deres egne samtalesaloner, mixer gæsterne anderledes ved deres næste middagsselskab eller bare bruger samtalemenuen med deres venner, fortæller Nadja Pass, mens hun roder i nogle papirer.

- Vi har nogle let-spiselige menuer på hjemmesiden, og de kunne i virkeligheden være et godt redskab til læsegrupper eller til rusforløbene, siger Nadja Pass og rækker mig en samtalemenu. På papiret er trykt en række spørgsmål om løn, der skal inspirere os til næste samtale.

- Men det er lidt ligesom at være på restaurant; man skal ikke vælge alt på menuen, for så får man ondt i maven. Nej, man skal udvælge det, der ser spændende ud, siger Andreas Lloyd.



Vil du starte din egen samtalesalon?

Eller bare få inspiration til et par samtaleøvelser? Så læs Borgerlysts samtalemanual på samtalesaloner.dk/manual

Find information om næste samtalesalon på www.borgerlyst.dk

Med samtalemenuen i hånden føler jeg mig klar til at tale med min næste samtalepartner, en høj velklædt herre. Han har Dagbla­det Information liggende på bordet foran sig, og mens han bladrer avisen igennem for at finde en artikel, som han vil vise mig, kigger jeg ud over caféen. Under en halvfjerdserlampe sidder en helt ung fyr, måske gymnasieelev, og taler med en ældre dame. Ved siden af dem sidder en mand i et slidt jakkesæt med badges på kraven og med bøllehat på og taler ihærdigt med en ung kvinde i stiletter og blazer. Min samtalepartner kigger op fra avisen og fortæller om livet i mediebranchen. Vi har grebet tredje spørgsmål på samtalemenuen og snakker om, hvad der driver os på arbejdet og studiet.

Spontansparring

Tredje runde hedder ’Spontansparring’ og minder lidt om radiopro­grammet ’Mads og Monopolet’. Den lægger op til, at samtalen kan blive mere personlig, hvis man har lyst til det. I denne runde skal vi finde sammen tre og tre. Da jeg sætter mig over for mine nye samtalepartnere, føler jeg mig allerede mere klar, end jeg gjorde, da jeg tidligere lidt nervøs ankom til cafeen, og det forstår Nadja Pass og Andreas Lloyd godt.

- Vi oplever, at de gæster, som kommer igen og igen, udvikler sig og bliver bedre til at samtale, siger Nadja Pass og kigger på afte­nens gæster, hvoraf mange er for hende kendte ansigter.

I ’Mads og monopolet-runden’ har vi hver især et par minutter til at fremlægge et dilemma, der gerne skal relatere til aftenens tema om løn eller belønninger. Efterfølgende skal de to andre via spørgsmål og dialog forsøge at finde en løsning på dilemmaet – eller måske bare fremlægge en anden vinkel på det. I vores gruppe snakker vi om, hvor meget tid man bør lægge i sit arbejde, og hvordan man skal bruge sin løn, når man er selvstændig.

Det koster kun en kop kaffe

Da vi har afrundet vores samtaler om dilemmaer, klapper Andreas Lloyd igen tre gange i hænderne. Aftenen er ved at være ovre, og de to arrangører opfordrer os til at komme igen til næste samtalesalon, der skal foregå under åben himmel.

- Om sommeren mødes vi som regel i parker og går en tur, mens vi om vinteren gerne er på cafeer. Samtalesalonerne er altid gratis; det koster kun den kop kaffe, du køber til dig selv i baren, fortæller Nadja Pass som afrunding på aftenen.

Til sidst klapper vi af de to værter, og selvom arrangementet er slut, er der ingen, der rejser sig og ingen, der hiver deres telefoner frem eller tager deres jakker på. Alle skal lige sludre færdig med deres nye bekendtskaber, inden turen går hjemad.

Ved døren står værterne klar til at sige farvel til aftenens gæster. En dame foran mig giver dem begge et kram og siger, at hun glæder sig til at bruge samtalesalonens tre runder med sine venner. Andreas Lloyd nikker til hende.

-Ja, vi behøver jo ikke altid tale om fodbold eller vejret, siger han smilende.

Da jeg igen går ned ad trappen mod min cykel på Vesterbro­gade, er jeg ikke alene, men i selskab med tre andre. Vi er midt i en samtale om frivillighed og bliver stående på fortovskanten i gade­lampens lys, mens cyklister, børnefamilier og busser suser forbi. Samtalen slutter med, at vi griner sammen, inden vi siger farvel og med fornyet energi cykler hver sin vej ud i København.