Tysker på udveksling elsker København (men synes det er svært at møde danske studerende på KUA!) – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Tysker på udveksling

01. september 2014

Tysker på udveksling elsker København (men synes det er svært at møde danske studerende på KUA!)

Udveksling

Tyske Laura Brick var forrige vinter på udveksling på KUA og i praktik på Literaturhaus på Nørrebro. Hun husker tilbage på tiden i København som et tiltrængt afbræk fra studierne i Berlin. Særligt savner hun Frederiksberg, Kødbyen og den danske humor.

Af Nina Branner, stud.mag. i Berlin

Da jeg går op ad trapperne for at besøge Laura Brick i hendes lejlighed i Neukölln, er jeg i tvivl om, hvilket sprog jeg skal lave in­terviewet med hende på. Den tyske kvinde er nemlig en fast learner: Efter blot seks må­neder som erasmusstuderende i København taler hun lige så godt dansk, som jeg efter 1½ år i Berlin taler tysk. Selv mener hun, det har at gøre med danskernes åbenhed og det faktum, at hun er fra Nordtyskland. Egent­lig ville hun have været til Sverige, men da Freie Universität i Berlin, hvor hun studerer litteraturvidenskab, ikke havde en udveks­lingsaftale med et svensk universitet, valgte hun København, som hun havde hørt meget godt om.

- Min interesse for Skandinavien går langt tilbage. Jeg synes bare godt om skandinaver, og så er jeg forelsket i jeres sprog og kan godt lide jeres humor, forklarer hun.

Den første dag på KUA blev Laura bekræftet i sin opfattelse af danskerne:

- For at foretage sig noget som helst praktisk som ERASMUS-studerende i Danmark skal man bruge et cpr-nummer – og det tog et stykke tid at skaffe. Men for at få et kopikort på KUA skulle man have et cpr-nummer. Så jeg måtte bede alle mulige mennesker om at gå med mig i kopirummet for at tage kopier – og det gjorde de gerne.

Fordi man på KU kun kan studere litte­raturvidenskab på dansk, valgte Laura Brick, trods sit gode sprogøre at læse Cultural Studies på engelsk sammen med både danske og udenlandske studerende. Her overraske­de det hende, at læsebyrden ikke var så stor som på tyske universiteter. Dog fandt hun niveauet, særligt blandt de danske stude­rende, ekstremt højt, og hun var imponeret over, hvor godt de talte engelsk.

De nye bygninger på KUA overvældede også den tyske studerende, som var vant til Freie Universitäts funktionelle, men knap så æstetiske 80’er-design:

- Alt var så moderne – det så totalt chikt ud! siger hun og smiler.

Ingen venner på KUA

Den sociale omgang med de andre studeren­de til seminarerne adskiller sig, ifølge Laura Brick, imidlertid ikke fra, hvad hun er vant til i Tyskland: Den er nærmest ikkeeksisterende:

- Det var ekstremt svært at møde danskere på uni. Sådan er det også i Tyskland. Folk snakker ikke med hinanden til undervisningen – ”es ist total Schade”, mener hun.

Alligevel følte Laura Brick sig ikke alene. Hun havde fået et værelse hos en kvinde på Frederiksberg, hvor der boede tre andre studerende, og hvor der var en hjemlig stemning. Først havde hun overvejet at bo i Lyngby:

- I starten anede jeg jo ikke, hvor det var fedt at bo – ”Ist Hellerup auch okay?” – ”Nein, auf keinen Fall!” Siden fandt jeg ud af, at man helst skulle bo på Nørrebro, Vesterbro, Østerbro eller Frederiksberg. Jeg var meget heldig med mit værelse.

Var din hverdag meget anderledes, end den er i Berlin?

- I starten kedede jeg mig meget. Det var sådan lidt: ”Nu har jeg læst i to timer, lavet lektier og øvet danske gloser – hvad skal jeg så lave?” Jeg blev en stræber, griner Laura Brick og fortsætter:

- Og så var jeg meget i fitness.dk, rundt og se byen og seværdighederne – og i byen hver fredag-lørdag; bl.a. på Jolene og Bakken i Kødbyen og på barer på Nørrebro. Det var et rigtigt studenterliv, som man forestiller sig det.

Når Laura Brick taler om Købehavn, får hun et saligt smil om læberne:

- Jeg synes, Frederiksberg er ekstremt ”schön”, og jeg savner byen. Jeg tror faktisk, jeg kender København bedre end Berlin.

I praktik: Så skete der noget

Laura Brick var dog trods den manglende KUA-socialisering ikke henvist til at gennemgå sit udvekslingsophold alene. Fra en anden ERASMUS-studerende hørte hun, at Literaturhaus på Nørrebro søgte praktikanter. Hun sendte en ansøgning, fik stillingen, og så fik hun danske venner.

- Jeg kunne bedre lide at være i Literaturhaus end på universitetet. Næsten hver aften var der et arrangement, og jeg blev hurtigt veninde med den anden praktikant. Jeg oplevede også, at folk i det miljø var mere åbne for at tale dansk med mig, de var meget tålmodige, siger hun.

Laura Brick benyttede muligheden og tog op til praktikken et intensivt treugers kursus i dansk. Det var noget, der rykkede hende, og fra da af talte hun kun dansk.

Er det anderledes at være i praktik i Danmark end i Tyskland?

- Ja. I Tyskland er der ikke på samme måde tradition for at arbejde frivilligt, som der er i Danmark. Men det giver en anderledes tilgang til arbejdet, når folk er der af interesse. Vi praktikanter var involveret i alt – lige fra at dele flyers ud til at skrive tekster til hjemmesiden og nyhedsbrevene. Vi fik meget ansvar og skulle også selv stå for projekter. Det var en god blanding af opgaver.

Udsolgt risotto

En oplevelse, Laura Brick husker fra sin tid i Literaturhaus, er en ’open mic’-night, som hun og hendes medpraktikant skulle arrangere. Den var den første af sin slags, og de havde på forhånd lavet en kæmpe skude risotto, selvom de frygtede, at der ikke ville komme nok gæster. Til deres store overraskelse fyldtes kælderen i det gamle hus i løbet af ingen tid, og efter et kvarter var risottoen udsolgt. Arrangementet foregår stadig hver onsdag aften i Literaturhaus, og Laura Brick glæder sig til at komme tilbage på besøg.

- Der er mere fællesskab i København end i Tyskland. Danskerne er positive og smiler til hinanden. De mennesker, jeg lærte at kende under mit ophold, er i dag nogle kontakter, jeg altid kan ”aktivere”, fortæller hun.

Selvom jeg insisterede på at udføre interviewet med Laura på tysk, blev der også plads til at tale lidt dansk. Laura Brick vil nemlig gerne holde sproget ved lige, og hun kunne godt forestille sig at komme tilbage til København for at arbejde. For på trods af at vi danskere har ry for at være indadvendte og generte, kan vi, ifølge den tyske studerende, godt finde ud af at interagere med fremmede. Bare ikke i undervisningslokalerne.