Dobbelt kandidat fra København og Kina – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Dobbelt kandidat

03. november 2014

Dobbelt kandidat fra København og Kina

Værdien af humanistiske uddannelser er, som så mange gange tidligere, i øjeblikket til debat i Danmark. Som nyuddannet cand. mag. på et helt nyt internationalt uddannelsesprogram i kinastudier er det derfor passende at reflektere over mit og mine to studiekammeraters dobbelte kandidatforløb på KU og Zhejiang University i Kina. Traf vi de rigtige valg? Hvad lærte vi? Hvad skal vi nu? Og hvad er gevinsten ved et ophold i udlandet?

Af Troels Hansen, cand.mag. i Kinastudier


Troels Hansen
Har skrevet denne artikel, har sammen med sine medstuderende været prøvekanin i et nyt inter­nationalt uddannelsesprogram, hvor de har opnået en kandi­datgrad i kinastudier fra både Københavns Universitet og Zhejiang Universitet i Hangzhou i Kina. Programmet er et samarbejde mellem de to uni­versiteter samt universiteterne i Aarhus, Oslo og Stockholm.

Et halvt år i København, et år i Hangzhou, Kina, og til sidst et halvt år med specialeskrivning og aflevering af specialeafhandling på begge universiteter – det er opskriften på en dobbelt kandidatgrad. Vi var tre studerende fra KU, der tog af sted til Zhejiang i februar 2013, to af os rejste hjem til Danmark i januar 2013 og skrev speciale, mens den tredje tog til Beijing og passede et fuldtidsjob under specialeskrivningen.

Forløbet har været præget af både positive og negative oplevelser, men når jeg og mine medstuderende fra KU, Pernille Jensen og Asbjørn Thorlacius, nu ser i bakspejlet, er det med tilfredshed og stolthed: Vi har gennemført den dobbelte kandidatuddannelse og er nu færdigud­dannede kandidater i kinastudier både fra både Københavns Universitet (KU) og Zhejiang Universitet i Kina (ZJU).

Studerende i felten

Som studerende er det et privilegium at være geografisk placeret i det felt, man studerer. Kinesiske professorer, universitetsstuderende og andre medlemmer af den kinesiske befolkning er let tilgængelige, hvilket gør studiet af vore specialer og research-planlægningen lettere og udbyttet af feltarbejdet større, fordi man konstant kan gøre observationer. End­videre fik vi et godt indblik i dynamikkerne i de administrative processer i Kina og deres bagvedliggende årsager – langt bedre, end hvis vi havde nøjedes med at læse om dem. Vi kunne desuden ved selvsyn konstatere, hvordan kulturelle og administrative forskelle mellem Kina og Danmark virker i praksis, for eksempel i kraft af, at den ene part (Danmark i det her tilfælde) gerne vil planlægge visse ting et halvt år i forvejen, mens den anden (Kina) mener, at en måned må være tilstrækkeligt!

Også på andre felter kom dynamikken og de organisatoriske for­skelle mellem det kinesiske universitet og de nordiske partneruniversiteter i uddannelsen til udtryk. Således oplevede vi ofte en høj grad af flek­sibilitet i den kinesiske administration, der var meget imødekommende over for forespørgsler fra os udenlandske studerende. KU, derimod, har en tungere administration, der fremstår ufleksibel eller ligefrem kontraproduktiv i sager om eksempelvis meritoverførsel fra Kina til Danmark. Her virker Aarhus Universitet (hvor flere af vores medstuderende kom fra) mere imødekommende, og det ville være ønskværdigt og uden tvivl fremme de frugter, man kan høste af udvekslingsordningerne, hvis denne proces blev simplere og hurtigere på KU.

Det uddannelsesprogram, vi fulgte, blev endvidere dækket af en lokal Hangzhou-tv-kanal hen over flere måneder – et godt eksempel på, hvordan kineserne offentligt promoverer resultater inden for kulturel udveksling, men også et tegn på, at den kulturelle udveksling er højt prioriteret i Kina.

Kritisk tænkning og bunker af hjemmearbejde

Som en del af det tætte samarbejde mellem Kina og Norden forventes det også, at man sammen når et højt fagligt niveau, som alle parter kan blive tilfredse med. En af udfordringerne i denne henseende har selvføl­gelig været, at programmet er ganske nyt. Som den første årgang, der har gennemført hele uddannelsen, inklusive et helt år i Kina i regi af det nordiske samarbejde med ZJU, har vi selvfølgelig også oplevet nogle af de tungere sider af den kinesiske administration.

Samtidig har vi, fordi vi var den første årgang på et helt års ophold, selv været med til at forme uddannelsesprogrammets indhold til en vis grad, og det har været ret spændende. Den akademiske tradition i Kina er anderledes end den vestlige, og derfor er det vigtigt at afstemme sine forventninger på forhånd. I Kina er der mindre diskussion i klassen, mens undervisningen fra tavlen vejer tungere. Vi oplevede også, at der blev stillet færre kritiske spørgsmål til det skriftlige materiale, end vi var vant til fra Danmark. Omvendt var kravene til os studerende ofte større med store mængder hjemmearbejde og store mængder læsestof. Selv om disse vilkår kan give anledning til frustration, er det samtidig noget, der giver dobbelt indsigt i det kinesiske undervisningssystem og klart forhøjer værdien af vores generelle kulturelle indsigt.

De fag, vi fulgte på ZJU, inkluderede internationale relationer, tradi­tionel kultur og religion, politiske strukturer og interkulturel kommuni­kation, ligesom de selvsagt også var møntet på at styrke vores formule­ringsevne på kinesisk. Kurserne tjente også det formål at forberede os til den endelige svendeprøve, specialet. I årets løb blev der trukket på både kinesiske og nordiske undervisningsressourcer. Det sidste kom især til udtryk i tre intensive kurser, der hver især blev afholdt af én nordisk og én kinesisk professor, hvilket var muligt, fordi programmet inkluderede vores medstuderende fra Aarhus Universitet og Oslo Universitet (Stock­holm Universitet er kommet med i programmet senere). Det havde blandt andet den fordel, at vi blev introduceret for en række potentielle fremtidige kolleger og samarbejdspartnere i skikkelse af vores medstu­derende fra de andre nordiske lande.

Hybrid med stærke fordele

Der er altså visse udfordringer at slås med, men også stærke fordele at høste, ved et velkoordineret udlandsophold, både på det institutionelle, akademiske og personlige plan. De involverede universitetsadministrationer udvikler sig undervejs og lærer af hinanden, hvilket uden tvivl vil være med til at styrke det fremtidige samarbejde. Og personligt kan vi nu profitere af at kunne skrive endnu et års udlandsophold på cv’et, af at have fået nye internationale bekendtskaber i vores netværk og ikke mindst af at have en dobbelt kandidatgrad i bagagen, endda på kortere tid end normeret.

Det sidste er i sig selv interessant i lyset af de aktuelle bestræbelser på at nedbringe de studerendes gennemførselstid. Der er givetvis mange forskellige årsager til, at studerende forlænger deres studietid. Selv havde vi en gulerod i form af en dobbelt kandidatgrad, der motiverede os til at afslutte til tiden. Ved at acceptere tidsfristen var vi nødt til at hænge i, og resultatet af det samlede forløb er, at vi på kort tid har fået dyb indsigt i mange forskellige aspekter af det kinesiske samfund og det kinesiske sprog.

Uddannelsen er en hybrid af samfundsvidenskab og humaniora, der gør kandidaterne i stand til at arbejde tværfagligt med analyser af kine­sisk politik, organisation, kultur og samfundsforhold og med kinesisk som arbejdssprog. Dette dybe og brede kendskab til Kinas sociale og politiske dynamikker er ekstremt værdifuldt.

Ydermere er det en uddannelsesmodel med store netværksmæssige fordele. Endnu er ganske få udklækket fra programmet, hvilket øger værdien af den lille håndfuld af færdiguddannede dobbelte kandidater. Personligt vil jeg bruge min viden til at bidrage til udviklingen af samarbejdet mellem danske og kinesiske virksomheder, og især vil jeg foku­sere på de grønne virksomheder. På denne måde kan jeg på én gang bidrage til bæredygtig vækst i erhvervslivet og til et grønnere miljø.

I sidste ende overvejer mange kandidater sikkert, om deres uddannelse ledte dem hen, hvor de ville – eller troede, de ville. Personligt mener jeg, at min uddannelse har givet mig kompetencer, der både kan gavne dansk politik og erhvervsliv og give mig en spændende fremtid.

Hvad mere kan man forlange af en humanistisk uddannelse?