Forskerfrihed og udfordringer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Forskerfrihed

03. november 2014

Forskerfrihed og udfordringer

forskerportræt

Anders Søgaard er i dag lektor på Center for Sprogteknologi, men karrieremæssigt kunne hans liv være gået i mange retninger. Han er både forfat­ter og musiker, og hans baggrund i kunstmiljøet har lært ham, at man skal finde et job, hvor man kan kombinere sine interesser, og hvor man bliver udfordret. Humanist har mødt ham til en snak om, hvorfor han valgte at blive forsker, når han kunne have valgt så meget andet.

Af Maria Buck Jensen, stud.mag.

På Center for Sprogteknologi sidder lektor Anders Søgaard omgivet af guitarer, lærreder og bøger. Hans skrivebord er dækket af papirer, og en bunke pensler i hjørnet vidner om, at malerierne på væggen er hans egne. Han læner sig godt tilbage i kontorstolen og kører hånden gen­nem sit lange hår. 

- Jeg tror, at jeg bilder mig ind, at jeg ikke har valgt forskervejen endnu, eller at det slet ikke er nødvendigt at vælge en vej, siger han og ser tænksom ud. Han retter lidt på læderjakken og kigger så op.

- Jeg er egentlig ret optaget af at holde stien foran mig bred. Det skræmmer mig lidt at skulle sige noget om, hvorfor jeg har valgt en bestemt vej, for jeg har en oplevelse af, at jeg stadig befinder mig i en studenteragtig boble, hvor jeg kan være afsøgende og nysgerrig.


Anders Søgaard

  • 1981: født i Odense
  • 2001: forfatter til to digtsamlinger   og  en roman på Gyldendal
  • 2002: uddannet på forfatterskolen
  • 2003: bachelor i lingvistik på KU
  • 2004: kandidat i datalingvistik på CBS
  • 2007: ph.d. i sprogteknologi i en alder af 26
  • 2009: lektor på Center for Sprogteknologi
  • 2014: dr.phil.

At 33-årige Anders Søgaard altid har været afsøgende og nysgerrig, vidner hans baggrund i den grad om. Han er uddannet fra forfatterskolen, men har siden fået en bachelor i lingvistik på KU, en kandidat i datalingvistik på CBS, en ph.d. i sprogteknologi fra KU, og så har han lige i august forsvaret sin doktorafhandling på Center for Sprogteknologi på KU. Han har også været omkring filosofistudiet på Lunds Univer­sitet, og under sin tid på forfatterskolen fik han udgivet to digtsamlinger og en roman på Gyldendal. Derudover spiller han også musik og maler.

- Jeg har aldrig tænkt, at nu dropper jeg at være forfatter og bliver for­sker i stedet. I al den tid jeg har været ansat her på universitetet, har jeg også lavet musik, malet billeder og interesseret mig for mange forskellige forskningsområder. Jeg tror, det vigtigste parameter for det meste er, at man ikke går død i tingene. Det gælder også for ens arbejdsliv. Det er vigtigere at finde et arbejde, man kan holde ud og er glad for, end bare at komme ud og finde et arbejde.

Højt til loftet

Selvom Anders Søgaard har svært ved at svare på, hvorfor han selv er blevet forsker, så er han ikke i tvivl om, hvad man skal fokusere på i rekrutteringen af nye forskere.

- Jeg arbejder inden for et felt, hvor der er mange steder at gå hen, for ud over forskningsarbejdet på universitetet er der også en industri, som tilbyder forskningsmuligheder. Det er en kæmpe udfordring for universi­teterne, at de skal være konkurrencedygtige. Vi kan ikke konkurrere på lønninger, men det er der heldigvis mange mennesker inden for vores felt, som ikke går så meget op i. Til gengæld skal vi slå os op på vores forskningsfrihed og på, at der skal være højt til loftet, mener han.

"Jeg tror, at jeg bilder mig ind, at jeg ikke har valgt forskervejen endnu, eller at det slet ikke er nødvendigt at vælge en vej.

Anders Søgaard

Ifølge Anders Søgaard er universitetsverdenen ikke den eneste, der har højt til loftet, og han kender til en del virksomheder, der også gør en indsats for, at deres ansatte skal blive ved med at brænde for deres felt. Som eksempel fremhæver Anders Søgaard Googles kontor i Zürich, hvor der hænger guitarer på væggene, og hvor der er en rutsjebane ned til kantinen. Anders Søgaard har overvejet at rejse ud for at arbejde, men han kan se, at Københavns Universitet markerer sig mere og mere på det sprogteknologiske verdenskort, og desuden er han glad for mulighederne for at arbejde med mange forskellige felter.

- Selvom jeg får løn for at arbejde med sprogteknologi, så beskæftiger jeg mig også med statistik, sociolingvistik og bevidsthedsforskning og en masse andre områder, som egentlig ikke burde ligge inden for mit felt.

Et eksempel på et projekt, som har sendt Anders Søgaard og hans forskningsgruppe vidt omkring fagligt, er det, de aktuelt arbejder på. Det handler kort fortalt om at få søgemaskiner til at virke bedre. Som det er nu, virker fx Google Translate og andre søgemaskiner bedst, hvis det sprog, du taster ind, er standardengelsk, dvs. avisartikler, litterære tekster, politiske referater o.l. Maskinerne fungerer dårligere med uformelt engelsk eller med små sprog som dansk og svensk. Den skævhed arbejder sprogforskerne på at udligne, så teknologien i fremtiden kan håndtere flere varianter af engelsk og flere forskellige sprog.

- Vores tilgang til sprogteknologi er lidt Robin Hood-agtig i dag, siger Anders Søgaard og fortsætter:

Hvis man skal benytte sig af sprogteknologi som fx maskinoversættelse eller grammatikkontrol, så virker det bedst, når man bruger standardsprog. Problemet ved det er, at dem som i forvejen bruger standardsprog, er dem, der allerede har nem adgang til alting, og når de så er de eneste, der har adgang til god sprogteknologi, så gør vi altså de ’rige’ endnu ’rigere’. Det, vi arbejder på, er at gøre sprogteknologien lige god for alle sprog og for alle typer tekster, så alle kan have den samme glæde af den, forklarer han.

At begive sig ud på tynd is

Ud over at finde et job, hvor man kan beskæftige sig med det, man brænder for, så har Anders Søgaard også andre ideer til, hvordan man kan holde gejsten i sit arbejdsliv oppe.

- Hvis der er én ting, jeg har lært fra kunstens verden, så er det vigtigheden af hele tiden at lave benspænd for sig selv. Det er vigtigt at begive sig ud på tynd is.

Center for Sprogteknologi (CST)

På Center for Sprogteknologi arbejder man tværfagligt med forskning i sprog og it. Det gør man for at forbedre kommunikationen mellem mennesker og maskiner og for at skabe bedre skriftlig kommunikation mennesker i mellem. Det betyder, at man for eksempel arbejder med oversættelsesprogrammer, grammatikkontrol og talesyntese, hvilket dækker over programmer, som kan omsætte tekst til lyd.

Sammen med sin kæreste har Anders Søgaard netop købt et hus i en haveforening af en musiker, som har bygget huset selv, og som, efter Anders Søgaards udsagn, ikke har haft megen forståelse for, at nogle ting kun kan laves på én måde, hvis de skal fungere.

- Jeg har bestemt ikke håndværkskompetencer, som jeg vil sætte på mit cv, men jeg har begivet mig i kast med at lappe på huset, og det er kommet bag på mig, hvor fedt det er at være elendig til noget. Man kan mærke, at man bliver bedre dag for dag. Man kan kun overraske sig selv positivt, og den drivkraft, der ligger i at være dårlig og blive bedre, den tror jeg er vigtig at have med i sin karriere hele vejen.

Selv finder Anders Søgaard udfordringer ved at arbejde bredt inden for sit forskningsfelt og ved at udfolde sig kunstnerisk. Han kigger over på sin bogreol og smiler, da han kommer til at tænke på et citat af USA’s tidligere udenrigsminister Colin Powell.

- Powell har engang sagt, at det er vigtigt ikke at lægge sin personlig­hed for tæt op ad sin stilling. Hvis stillingen forsvinder, så skal personligheden helst ikke ryge med. Samtidig har Confucius engang sagt, at man skal elske sit arbejde, for så behøver man aldrig nogensinde at arbejde. Jeg forsøger at lægge mig et sted derimellem, tror jeg.