Det store tilvalgs-valg – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Det store tilvalgs-valg

16. april 2015

Det store tilvalgs-valg

Tilvalg

Forår er lig med tilvalg. I den anledning har Humanist stillet tre studerende fem hurtige spørgsmål om deres tilvalg. Læs med, hvis du skal til at vælge, og du har brug for lidt gode tips.

Af Maria Buck Jensen, retorikstuderende

Mads Færch, retorik

Praktikplads ved Altinget

Hvad har du taget som tilvalg?

- Først tog jeg ledelseskommunikation på dansk, så var jeg i praktik på den politiske nyhedsavis Altinget, og så tog jeg et fag i kønsstudier i efteråret.

Hvorfor valgte du at tage i praktik?

- Praktikken var en test-arena for mig både personligt og fagligt, fordi jeg ville undersøge, om journalistikken var noget for mig, eller om jeg hellere skulle arbejde med noget mere retorisk.

Hvordan var ansøgningsprocessen i forhold til at finde en prak­tikplads?

- Jeg var allerede tilknyttet Altinget som korrekturlæser, da jeg så, at de havde et stillingsopslag med en praktikplads. Jeg kontaktede dem og blev relativt hurtigt kaldt til en samtale. Jeg havde inden da søgt praktikpladser på et reklamebureau, Danmarks Radio og hos Radikale Venstre. Efter jeg havde fået plads ved Altinget, skulle mit institut, MEF, godkende en kontrakt derfra, og det hele virkede meget formaliseret.

Hvad lærte du af tilvalget?

- Praktikken tog mig ud af den trygge universitetshverdag og lærte mig, hvordan verden ser ud udenfor. Jeg blev kastet ud i opgaver, som jeg aldrig havde troet, jeg turde. For eksempel skulle jeg dække arrange­menter som journalist, lave interviews og indgå i et team. Under praktikopholdet skulle jeg desuden følge tre undervisningsgange i struktur og ledelse, og der var virkelig meget fokus på det praktiske under hele forløbet. Det er selvfølgelig svært at måle fagligheden, men man lærer bare meget mere af et praktikophold end svarende til 15 ECTS-point.

Har du et godt råd til de studerende, der skal vælge nu?

- Der er to muligheder: Hvis du er afklaret med, hvad du gerne vil på din kandidat, så gør alt, hvad du kan for at komme ind på den kandidat. Hvis du ikke er afklaret endnu, så brug tilvalgspointene som en gratis omgang til at undersøge det, du synes er interessant. Hvis du interesserer dig for kunst, så tag fag på kunsthistorie, og hvis det føles rigtigt, så fortsæt på det. Du skal ikke være bange for at udfordre dig selv.

Tilvalg på KU’s Center for Sundhed og Samfund (CSS)

Thomas Bigum Knudsen, historie

Hvad har du taget som tilvalg?

- Jeg tog den statskundskabelige tilvalgspakke i faget sociologi.

Hvorfor valgte du det?

- Jeg valgte statskundskab, fordi jeg ikke havde undersøgt mine muligheder grundigt nok, og fordi jeg ikke ville udelukke muligheden for at blive gymnasielærer. Derudover så er statskundskab også et fag, folk kender, og som en arbejdsgiver kan forholde sig til.

Hvordan var ansøgningsprocessen?

- Den var bøvlet, men et godt råd er, at hvis man vil læse tilvalg uden for fakultetet, så skal man sørge for at få vejledning på det fakultet, man skal til og ikke på ens eget institut. Men da jeg først startede, blev der til gengæld taget virkelig godt hånd om os, for der er nemlig så mange, der tager tilvalg på statskundskab, at det har sit eget rusforløb.

Hvad lærte du af tilvalget?

- Jeg har lært, at jeg er meget meget glad for mit hovedfag historie. Det hører jeg også fra mange andre, som har været på tilvalg uden for fakultetet. Man opdager, at man tænker mest humanistisk, og man opdager, at det virkelig har rykket noget, det man har studeret. Derudover har jeg lært, at der er en anden verden end humaniora, som tænker fundamen­talt anderledes og i teorier frem for empiri.

Har du et godt råd til de studerende, der skal vælge nu?

- Først og fremmest skal man vælge ud fra, hvad man synes er spændende frem for, hvad man tror, arbejdsmarkedet vil have. Hvis man ikke laver noget, man synes er sjovt, så kan man aldrig blive rigtig god til det. Derudover så skal man starte i god tid med at undersøge mulighederne grundigt, og så skal man tænke over, hvordan det kan supplere ens hovedfag. For eksempel kan retorik lære de jurastuderende at stå i et retslokale, og statskundskab kan supplere historiefaget med teorier. Det bliver altid sjovere, hvis man kan binde de to fag, hovedfaget og tilvalgsfaget, sammen.

Studier i udlandet

Kira Falsing, dansk

Hvad har du taget som tilvalg?

- Jeg var på udveksling i Canada på University of Western Ontario på mit tilvalg, og der havde jeg mulighed for selv at sammensætte mit skema, så jeg blandende posen med fag på psykologi, neuroscience, linguistics og creative writing (journalistik).

Hvorfor valgte du det?

- Jeg vidste allerede, da jeg startede med at læse, at jeg rigtig gerne ville et semester uden for Danmark og studere. Jeg tænkte ikke så meget på jobmuligheder og cv, men mere på oplevelsen af at gå på et kæmpe universitet i udlandet.

Hvordan var ansøgningsprocessen?

- Den var lang og træg. Jeg var i gang næsten halvandet år, inden jeg tog afsted med ansøgninger, udtalelser fra undervisere, valg af fag og generelt papirarbejde. Men det var, fordi jeg skulle til Canada – sådan er det ikke med Erasmus.

Hvad lærte du af tilvalget?

- Jeg fik et kæmpe fagligt udbytte, synes jeg. Undervisningsformen og især eksamensformen er baseret på deltagelse, oplæg og prøver gen­nem hele semesteret – ikke kun på en enkelt eksamen i slutningen af semesteret. Så lærte jeg selvfølgelig også at arrangere mig i et andet land, for jeg takkede nej til at bo på campus og lejede et hus i stedet for.

Har du et godt råd til de studerende, der skal vælge nu?

- Bare kom i gang! Jeg følte mig slet ikke klar, da jeg ansøgte et år forud. Men det betaler sig, og det er både fedt og privilegeret, at vi har mulighed for at studere og rejse ud på den måde. Det giver også nogle muligheder, mens man er afsted. Jeg tog fx en måned i New York inden semesterstart og en måned i Mexico efter semestret. Så kunne man lidt igen!