Alle laver de samme fejl i opgaver og specialer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Alle laver de samme fe...

26. november 2015

Alle laver de samme fejl i opgaver og specialer

Det hedder ikke 'kommentere på' - og der er forskel på en bindestreg og en tankestreg. Alligevel er det nogle af de gennemgående fejl, Louise Fischer-Nielsen møder i de opgaver, hun læser igennem. Foto: Privat

Af Marie-Elisabeth Lei Holm

Karriere

Louise Fischer-Nielsen blev færdiguddannet i retorik i 2014. Siden har hun startet sin egen virksomhed og udgivet en bog om typiske fejl i specialer og store opgaver – og hvordan man undgår dem. Humanist har talt med hende om bogen, det at være selvstændig, og hvorfor hun sætter frihed i sit arbejdsliv over at tjene mange penge.



I 2008 startede Louise Fischer-Nielsen på retorikstudiet – studiet, hvor man både studerer skriftsprog og mundtlighed og forsøger at finde ud af, hvordan sproget virker og hvorfor. Når hun tænker tilbage, synes hun, at der siden er sket en stor ændring af fagets popularitet og udbredelse:

- Da jeg startede, var retorikstudiet slet ikke så kendt, som det er i dag. Jeg husker, at det var lidt vanskeligt at forklare venner og familie, hvad det præcis var, man læste. Mange antydede også, at studiet uddannede os til at blive små manipulatorer, siger hun og fortsætter:

- Sandheden er, at vi har et etisk kodeks på retotik; vi vil gerne bruge sproget til gode ting. I dag siger de fleste da også bare: ”Ahh, du er retoriker? Fedt!”


Louise Fischer-Nielsen

 

Cand.mag. i retorik og forfatter til bogen 'Typiske fejl i specialer og store opgaver - og hvordan du retter dem'. Bogen koster 79 kr. på www.forlagetradius.dk 

 

Retorikeren har, siden hun blev færdig på KU i sommeren 2014, startet firmaet Taleværkstedet.

 

Kontakt Louise Fischer-Nielsen på louise@talevaerkstedet.dk

 

Specialeresearch blandt fysioterapeuter

Louise Fischer-Nielsen valgte at fortsætte på kandidatuddannelsen og at specialisere sig som talelærer, der er en profil, man kan vælge på retorik. Hun nåede også i løbet af sin uddannelse at være på udveksling i Australien og at arbejde som praktikant i et retorikundervisningsfirma. I sit speciale stillede hun skarpt på ’kropslig etos-opbygning’ hos fysioterapeuter.

- Fysioterapeuter er vildt gode til at skabe en tryg stemning i mødet med patienter. Dét ville jeg gerne undersøge nærmere, og derfor valgte jeg at tage ud og observere nogle fysioterapeuter og skrive speciale om, hvordan de opbygger en god atmosfære med kroppen. Fx. har de det med at sætte sig meget tæt på patienterne, og det virker faktisk ret godt, forklarer Louise Fischer-Nielsen med begejstret gestik. 

Hårdt at skrive speciale

Samtidig med at Louise Fischer-Nielsen skrev speciale, blev hun opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man strukturerer sin specialeproces på en god måde:

- Jeg syntes, det var hårdt at skrive speciale. I det hele taget er det let at falde ned i et hul og føle, at man ikke kommer nogen vegne, når man skal skrive en stor opgave. Man kan jo altid læse lidt mere og blive lidt klogere, men jeg fandt ud af, at man altså bare skal se at få det skrevet. Tekster bliver jo aldrig færdige, man kan altid gøre dem bedre. Men det nytter bare ikke noget at holde sig tilbage af dén grund. Man skal simpelthen bare skrive! Og så er det vigtigt, at man sætter sig nogle realistiske delmål, fortæller hun.

Selvstændig erhvervsdrivende

Som færdig kandidat fik retorikeren gennem sit netværk en projektansættelse i Københavns Kommune, hvor hun hjalp med at skrive tekster til kommunens internationale hjemmeside. På den måde kunne hun spare sammen til dét, hun hele tiden havde drømt om: at blive selvstændig.

- Efter min projektansættelse hoppede jeg ud i det og stiftede min egen virksomhed ’Taleværkstedet’, hvor jeg tilbyder rådgivning og kurser i mundtlig og skriftlig formidling og praktisk retorik.

Samtidig med at Louise Fischer-Nielsen oprettede virksomhed, blev et andet projekt også født. Flere af medlemmerne i det kontorfællesskab, hun havde lejet sig ind i, skrev speciale, og rygtet om, at Louise var en dreven retoriker, bredte sig.

- Jeg blev bedt om at rette et speciale, og pludselig kom der flere og flere, som gerne ville have, at jeg kiggede deres specialer igennem. Jeg tog en beskeden sum for det, og folk var rigtig glade for mine rettelser. De fleste specialer jeg rettede, ja faktisk næsten alle, blev desuden bedømt med et 12-tal.

Alle laver de samme fejl

Da Louise Fischer-Nielsen havde rettet i omegnen af tyve specialer fra kontorfællesskabet, venner og bekendte, kom ideen til hende:

- Det gik op for mig, at alle lavede de samme fejl. De samme kommafejl og de samme fejl i sproglige vendinger. Det hedder for eksempel ikke ’kommentere på’. Det er talesprog! Men mange skrev det alligevel. Mange havde fx også de samme problemer med forskellen på tanke- og bindestreger. Så jeg begyndte at skrive et dokument om de mest typiske fejl og fandt ud af, at man kunne udgive e-bøger gratis hos saxo.dk, fortæller hun.

Det var imidlertid en fyr fra kontorfællesskabet, som blev medvirkende til, at bogen blev udgivet på papir. Han arbejdede på forlaget Radius og ville rigtig gerne udgive Louise Fischer-Nielsens oversigt over typiske fejl i specialer. Inden udgivelsen sikrede hun sig, at bogen blev godt og grundigt gennemlæst. Hele ni personer kiggede den igennem, inden den blev sendt til tryk:

- Det er sindssygt vigtigt med feedback. Uanset hvad man skriver, skal man altid få nogen til at kigge det igennem, man har skrevet. I mit tilfælde fik jeg enormt meget ud af, at forskellige mennesker læste mit manuskript – inklusive nogle af de mennesker, hvis specialer, jeg havde rettet. De bidrog på hver deres måde til, at budskaberne i bogen blev mere enkle og forståelige.

En bog om andet end fejl

Efter de mange gennemlæsninger blev bogen ’Typiske sproglige fejl i specialer og store opgaver – og hvordan du retter dem’ til en realitet i september 2015. Selvom bogens titel fokuserer på fejl, handler bogen imidlertid også om andre ting:

- Ved siden af oversigterne over almindelige grammatiske og sproglige fejl så handler bogen også meget om indhold. Jeg skriver fx en del om, hvordan man sikrer sig, at specialet er struktureret på en måde, så ens argumenter træder tydeligt frem, forklarer hun og understreger samtidig, at der ikke er én rigtig måde at skrive speciale på. Adspurgt hvad der kendetegner det ’gode speciale’, er Louise Fischer-Nielsen en anelse tøvende:

- Jeg synes, specialer kan være gode på mange forskellige måder. Men hvis jeg alligevel skal sige noget generelt, så er det nok, at det gode speciale indeholder forklaringer på, hvorfor man har valgt at gøre, som man gør. Sådan at der ikke er afsnit, der står og blafrer, og som man som læser ikke kan se meningen med. I det gode speciale bliver læseren taget i hånden, og alle valg bliver grundigt uddybet.

Fra madrasser til taleworkshops

I dag arbejder Louise Fischer-Nielsen med at udbrede kendskabet til bogen, samtidig med at hun driver sin virksomhed Taleværkstedet.
- Det er lidt op og ned hvor mange opgaver, der kommer ind. Indtil videre løber det dog fint rundt, og jeg har lavet alt fra tekster om madrasser til workshops for folk, der gerne vil lære mundtlig præsentationsteknik. Det første kan godt gå hen og blive en smule kedeligt af og til, men jeg betragter det som et rugbrødsarbejde, der understøtter mine andre aktiviteter.

Louise Fischer-Nielsen er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, det var den rigtige beslutning at blive selvstændig:
- Jeg har ikke fortrudt. På den her måde kan jeg selv bestemme over mit liv, og det passer mig virkelig godt. Jeg er ikke så interesseret i at ’vækste’ helt vildt, få medarbejdere og tjene en masse penge. For mig handler det meget mere om friheden til at leve, som jeg gerne vil og selv at styre mit eget arbejdsliv. Det vil jeg meget hellere end at være underlagt andre. Jeg vil ikke have en chef. Det kan lyde banalt, men i virkeligheden vil jeg nok bare gerne have et godt liv. Og det synes jeg, at jeg får på den her måde.