Hvad kan du bidrage med på en arbejdsplads? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Hvad kan du bidrage me...

27. oktober 2015

Hvad kan du bidrage med på en arbejdsplads?

Tekst: Mie Harthing Egefelt

Karriere

Et projektorienteret forløb kan give dig en ny vinkel på dine kompetencer, dit studieliv og din fremtidige jobsøgning. En af fakultetets AC-vejledere giver her gode råd omkring planlægning, tidsstyring, fordele og faldgruber til dig, der overvejer et projektorienteret forløb i det kommende semester.

- Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvad det er man gerne vil have ud af det projektorienterede forløb. Man kan fx bruge det til at få indsigt i en bestemt branche, erfaring med særlige arbejdsopgaver eller få indsigt i en bestemt virksomhed, man interesserer sig for. Eller til at få inspiration og kendskab til opgaver og brancher, man ikke kender så meget til i forvejen. Sådan siger Dorthe Rozalia Horup, der er AC-vejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på HUM.

Dorthe Rozalia Horup er AC-vejleder på ToRS. Hun mener, at et projektorienteret forløb kan være en betydningsfuld og givende investering - selvom det kan virke som en stor mundfuld at planlægge et godt forløb.

Dorthe Horup rådgiver hvert semester studerende, der planlægger et projektorienteret forløb (POF) hos en virksomhed eller organisation, og der er ingen slinger i valsen, når hun svarer på spørgsmålet om, hvad man kan få ud af at tage et POF:

- Man taler meget om, at det projektorienterede forløb er de studerendes mulighed for at afprøve deres faglighed i praksis, men det er mere end det. De fleste oplever, at de faktisk kan bidrage med noget særligt og de opdager også, hvad det er for kompetencer, de kan sætte i spil.

Det er dog ikke kun i forhold til den kommende jobsøgning, at de praktiske erfaringer, man får i forløbet, kan bruges. De kan i høj grad også være en inspiration i resten af studiet:

- Det kan jo være, at man falder over en problemstilling, som man synes er drønspændende og gerne vil arbejde videre med i BA-opgaven eller specialet, siger Dorthe Horup.

Få en god aftale på plads

Da man skal tage et studieelement på 15 ECTS ved siden af POF foruden at skrive en projektrapport, er det afgørende at få en fornuftig aftale på plads med værtsorganisationen, inden man starter:

- Man skal være forberedt på, at man skal ud og forhandle. Jeg taler meget med de studerende om studiefremdriftsreformen og kravene til studieaktivitet. Det er jo den studerendes eget job at få forhandlet sig frem til en aftale, der passer ind i deres studie. Og de studerende har fået endnu en udfordring i at skulle forklare værtsorganisationen, at reformen betyder, at de ikke har mulighed for at studere på nedsat tid og derfor ikke kan lægge så mange timer i forløbet som tidligere, fortæller Dorthe Horup.

- Hvis man tager et studieelement med undervisning en gang om ugen ved siden af det projektorienterede forløb, er det derfor meget vigtigt at få aftalt på forhånd, at man holder fri på undervisningsdage og yderligere har to uger i maj eller november til at skrive sin opgave.

Fleks hvor du kan

Man kan hjælpe sig selv og den gode aftale på vej ved at bruge den fleksibilitet, der trods alt stadig er i studieforløbet:

- Et godt sted at starte er at finde ud af, hvad det er for et andet studieelement til 15 ECTS, man vil tage ved siden af sit projektorienterede forløb. Hvis det er muligt, kan det måske være en fordel at vælge en fri skriftlig hjemmeopgave, som man kan skrive hen over weekender og aftener, foreslår hun og fortsætter:

- Eller man kan aftale, at man lægger nogle timer hos virksomheden, inden semesteret begynder i september, og så behøver man måske ikke knokle så meget i november/december, hvor man også skal aflevere opgaver i to fag.


Arbejdet i NGO gør teori til praksis for religionsvidenskabs-studerende

Mathilde Goldschmidt Andersen læser religionsvidenskab på 3. år. I dette semester er hun i et projektorienteret forløb hos NGO'en Afrika Kontakt. Læs interviewet med hende og bliv inspireret til dit eget praksisforløb.

En investering på 15 ECTS

Der er også andre praktiske ting, man skal være opmærksom på i planlægningsfasen:

- Udover at man skal have en underviser som er vejleder på projektrapporten, skal man sørge for, at man har en kontaktperson i værtsorganisationen, som kan supervisere og introducere til de opgaver, man skal løse, siger Dorthe Horup.
Et projektorienteret forløb skal ses som en investering i ens uddannelsesforløb, og derfor skal man som studerende også forvente at få noget ud af sine investerede 15 ECTS.

- Det er så vigtigt, at man er skarp på, hvad det er, man får 15 ECTS for. Den tid man lægger ud over det, der kræves i studieelementet, er jo for egen regning. Det kan sagtens være en god investering for dit cv og i forhold til at få et job senere hen, men det ligger ud over studiet, og derfor er det essentielt, at man kommer på banen i forhandlingen, mener Dorthe Horup.

Ambassadør for humaniora

At give cv’et et boost og udvide sit faglige netværk er et vigtigt udkomme for den enkelte studerende, men Dorthe Horup understreger også, at det faktisk har et endnu bredere perspektiv at komme ud i et POF og vise, hvad man kan:

- De studerende i et POF er ambassadører for deres uddannelse, deres faglighed og kompetencer, og det er vigtigt – måske især på humaniora, hvor uddannelserne er i genren ’ikke-professionsrettede’. Det gensidige kendskab til hinanden kan jo på sigt bidrage til, at en virksomhed eller arbejdsplads får lyst til at opslå en ordinær stilling til en humanist.

Så selvom det kan virke som en stor mundfuld at planlægge et godt projektorienteret forløb, skal man ikke lade sig afskrække, da det kan blive en betydningsfuld og givende investering. Som Dorthe Horup formulerer det:

- Det er mere krævende at arrangere sådan et forløb end det er at tage en eksamen, men der er også rigtig meget læring i det.