Forfatterbesøg sætter ansigt på krigen i Syrien – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Forfatterbesøg sætter ...

08. oktober 2015

Forfatterbesøg sætter ansigt på krigen i Syrien

Den syrisk-palæstinensiske forfatter Rana Zeid besøgte i sidste uge arabiskstudiet i forbindelse med udgivelsen af hendes debutdigtsamling 'En tøvende engel' på dansk. Foto: privat

Tekst og foto: Astrid Sandvad Kudahl

studieliv

Alle snakker om Syrien i disse dage, og det er der god grund til. Krigen raser, og antallet af flygtninge stiger. Hos de arabiskstuderende på HUM foregår snakken lidt anderledes. Her har man skiftet politik ud med poesi – og det hele foregår selvfølgelig på arabisk.

- Sabah al kheir! Rana Zeid når kun lige at sige godmorgen, før svaret runger tilbage fra det lille klasselokale.
- Sabah al nour, lyder det fra de studerende. “Lysets morgen.” På arabisk er selv en morgenhilsen som poesi i øregangene.

Det er tidlig fredag morgen, og undervisningen i Moderne arabisk litteratur er allerede i gang. De studerende har læst tre digte af den syrisk-palæstinensiske digter Rana Zeid. Hendes digtsamling, ‘En tøvende engel’, er netop blevet oversat til dansk af June Dahy, der er studielektor på arabiskstudiet, og i den anledning er Rana Zeid i København. Denne klare septembermorgen er hun taget til KUA for at snakke om sine digte, sig selv og situationen i Syrien, og spørgelysten er stor hos de arabiskstuderende.


Om Rana Zeid

 

Syrisk-palæstinensisk digter og journalist bosat i Frankrig.

 

Zeids digtsamling 'En tøvende engel', er netop udkommet på dansk på Forlaget Korridor.

 

Læs også arabiskstuderende Astrid Sandvad Kudahls interview med Rana Zeid på Netudgaven.dk

 

Voldens symbolik

- Er det svært at beskrive vold på en smuk måde? lyder første skud fra klasselokalet.

Sådan kickstarter man en arabisk litteraturtime. Volden er tilsyneladende et tema, man ikke kommer udenom, når man snakker om Syrien. Om det så handler om politik eller poesi.
- Volden har altid været til stede i Syrien, forklarer Rana Zeid og fortæller, at hun, ligesom alle andre syriske kunstnere, har været tvunget til at beskrive overgrebene med symboler og metaforer. Man kunne ryge i fængsel for at skrive om de grusomheder, som alle godt vidste fandt sted.
- Det var tavse drab, fortæller Rana Zeid fra sin plads bag katederet.

Et ansigt på Syrien

De studerendes ører blafrer for at følge med i Rana Zeids talestrøm. Her foregår alt på arabisk, og det kræver fuld koncentration.
- Man vil jo gerne have det hele med, forklarer Christian Højgrav, som studerer arabisk på 3. år.

Han synes, det er lærerigt at have besøg af en digter som Rana Zeid.
- Det giver en føling med det, man egentlig godt ved. Vi ved måske godt, hvordan tingene er i Syrien, men vi har ikke altid en forståelse for, hvad det betyder for dem, der bor der. Når Rana sidder sammen med os og fortæller om sit liv, så kommer der et ansigt på. Det synes jeg er vigtigt.

Poesien fuldender billedet

Litteratur fylder en stor del af arabiskstudiet, og med god grund, mener Christian Højgrav.
- Det giver en helhedsfornemmelse at studere litteraturen. Der er så meget snak om bomber og død og ødelæggelse, så det er interessant at få et mere fuldt billede ved også at se på poesien, forklarer han og uddyber, at det interessante ved netop syrisk litteratur er, at det er skrevet under nogle forhold, hvor forfatteren har noget på spil.
- Der er jo virkelig noget at sige i en situation som den i Syrien. Der er noget ægte over det, og det er vigtigt at læse, synes jeg.

Menneskelige symboler

En af de ting, revolutionen virkelig har ændret i Syrien er netop litteraturen. I takt med at syrerne lagde frygten på hylden og gik på gaderne i protest, tog også forfatterne bladet fra munden. I dag beskriver de grusomhederne uden filter. Rana Zeids digte er skrevet i månederne før revolutionens udbrud, og flere af de arabiskstuderende bemærker også, at hendes poetiske univers er fyldt med symboler og metaforer. Ulve, udyr, skyer og sommerfugle går igen i flere af dem. Men kan man som vestlig læser overhovedet forstå de symboler, mellemøstlige forfattere som Rana Zeid anvender? Det vil en af de studerende gerne have svar på.
- Jeg skriver ikke ’østlig’ poesi, med ’østlige’ ord. Jeg skriver på et almenmenneskeligt sprog, for jeg er jo bare et menneske. Jeg er bare en digter, slår Rana Zeid fast.

Digter og menneske

Det er svært ikke at bemærke det symbolske i, at hun, Rana Zeid, syrisk-palæstinensisk digter bosat i Frankrig, i dag har taget metroen til Islands Brygge for på arabisk at snakke om poesi med et hold danske studerende. Hun har oven i købet taget islandsk sweater på. At tale om at være ’østlig’ og ’vestlig’ virker malplaceret.

På samme måde bliver også begrebet ’nationalitet’ sat til debat med Rana Zeids besøg.
- Jeg er imod nationaliteter, lyder konklusionen, efter hun har fortalt sin egen historie. Den 34-årige kvinde er vokset op som palæstinensisk flygtning i Syrien, inden hun blev syrisk-palæstinensisk flygtning i Libanon. Nu er hun syrisk flygtning i Frankrig og har absurd nok netop fået et pas, hvor der eksplicit står, at det eneste land, hun ikke kan rejse til, er Syrien. Alligevel taler vi om hende som syrisk forfatter. Der er ikke noget at sige til, at hun foretrækker at blive tituleret digter og menneske.

Lost in translation

Nationalitet eller ej, så kommer man ikke uden om, at Rana Zeids digte er skrevet på arabisk. Et svært sprog, som de færreste af hendes vestlige læsere mestrer. Ranas Zeids digte er derfor oversat til flere europæiske sprog, og nu også til dansk. En af de studerende vil vide, om ikke Rana Zeid er bange for, om de oversatte digte nu også indfanger den oprindelige stemning og viderebringer hendes budskaber korrekt? Det er hun, fortæller hun, på samme måde som hun også er bange for at blive misforstået, når hun giver interviews på engelsk.
- Jeg er bange for, at jeg fremstår anderledes, end jeg er, fortæller Rana Zeid.

Sproget som kulturelt bindeled

Derfor føler hun sig godt tilpas blandt de arabiskstuderende på KUA.
- Jeg er virkelig glad for, at I vil lære arabisk, og for at I studerer sproget og den arabiske verden med alt, hvad det indebærer, siger hun opmuntrende til de studerende, som tydeligvis er glade for anerkendelsen. Da en af dem vil høre, om de som arabiskstuderende har en forpligtelse til at agere medium mellem de to kulturer, er svaret positivt:
- I forstår araberne, for I kan sproget og kender kulturen. I forstår os nogle gange bedre, end vi selv gør, og I kan helt sikkert være bindeled mellem de arabiske lande og Europa.

Med den opfordring rinder tiden ud, men inden Rana Zeid går, har hun sagt ja til at læse op af sine digte. De studerende følger intenst med i teksten. Rana Zeid er en digter og et menneske med noget på hjerte, og nøglen ligger måske gemt i poesien.