Sprogvidenskab er for alle – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Sprogvidenskab er for ...

02. oktober 2015

Sprogvidenskab er for alle

Holdet bag Sprogvidenskabelig Studenterkonference - fra venstre mod højre: Karen Trier Clausen, Ida Hjorth, Anne Larsen, Bente Kristensen og Albert Worsøe. Foto: Pernille Munch Toldam

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

studieliv

Den første fredag i november løber Sprogvidenskabelig Studenterkonference af stablen på HUM for 3. år i træk. Det er en gruppe humaniorastuderende, der står bag, og Humanist har mødt dem til en snak om, hvad konferencen går ud på, og hvorfor man skal være med.

- Som studerende laver man hele tiden opgaver, og det er altså rart at komme ud med den viden, man opbygger, så den ikke bare forsvinder i bunkerne, fortæller Albert Worsøe om motivationen bag Sprogvidenskabelig Studenterkonference. Han er nyuddannet kandidat i lingvistik og har været med siden den første konference i 2013.

Albert Worsøes medarrangører nikker genkendende til billedet af, at hårdt gennemarbejdede universitetsopgaver har en tendens til at forsvinde ud i ingenting, og det er det, de gerne vil ændre.


Om Sprogvidenskabelig Studenterkonference 

 

Konferencen bliver afholdt en gang om året og er åben for alle, der har lyst til at deltage. Tilmelding er dog nødvendig.


Har du lyst til at holde oplæg i forbindelse med konferencen, kan du indsende et abstarct til arrangørerne. Hold øje med deadline på lingvistkredsens hjemmeside, hvor du også finder oplysninger om bedømmelsesproceduren.

Du finder lingvistkredsens hjemmeside her.

 

Følg konferencen på Facebook

 

Konferencen er støttet af Studiemiljøpuljen på HUM og Lingvistkredsen

Svaret på de studerendes overvejelser er Sprogvidenskabelig Studenterkonference! En platform, hvor studerende kan præsentere deres akademiske arbejde og blive anerkendt for det af flere end eksaminator og censor. Men som navnet indikerer, så er det ikke alle former for viden, der skal deles på konferencen. De fem unge mennesker, som Humanist møder, har nemlig også det til fælles, at de synes, at sprog er for sejt. Og det er passionen for sproget, og den viden, den afføder, som de gerne vil dele med ligesindede.

Sprog er for alle

Det er svært ikke at bemærke, at der blandt konferencens arrangører er en klar overvægt af nuværende eller tidligere studerende ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Er Sprogvidenskabelig Studenterkonference da en lukket klub?
- Nej! udbryder de, nærmest i kor.
- Vi vil så gerne have flere med på holdet, og især også nogle fra de andre institutter, siger Ida Hjorth, som selv er kandidat i dansk. Der nikkes.
- Vi vil ikke fremstå som en lukket klub.

Albert Worsøe påpeger, at konferencen netop skal afspejle sprogvidenskabens tværfaglighed.
- Det er jo her, folk fra dansk møder folk fra arabisk og tværkulturelle studier, forklarer han.

Et kig på sidste års program illustrerer Albert Worsøes pointe. Her spændte emnerne fra grammatiske metaforer i det tyske tempussystem over gestik, samtalegrammatik og infinitiver i dansk talesprog.
- Vi havde også en med, som holdt et oplæg om humor, indskyder Ida Horth.
- Og en, der talte om oversættelse af russisk skønlitteratur til dansk, supplerer Anne Larsen, som er i gang med at skrive speciale på faget dansk.

Et tværfagligt fællesskab

De fem er enige om, at studenterkonferencen ikke må blive indspist, og de sigter derfor mod at præsentere et bredt felt af oplægsholdere. Det, de især synes er fedt ved konferencen, og som de allesammen glæder sig til at opleve igen, er, at den afspejler, hvor mange forskellige måder, man kan interessere sig for sprog på.
- Man ser, at det faktisk er et bredere fællesskab, og at man ikke behøver at læse lingvistik for at interessere sig for sprog, fortæller Bente Kristensen om sin egen oplevelse på konferencen sidste år. Hun er ligesom Anne Larsen også i gang med specialet på dansk.

Ida Hjorth går skridtet videre:
- Man behøver slet ikke at læse et sprogfag. Man kan også sagtens holde et oplæg, som er drevet af en interesse, siger hun opfordrende.

For og af studerende

Det er dog et kriterie, at oplægsholderne behandler sprog på et videnskabeligt niveau. Og så skal man være studerende på enten bachelor- eller kandidatdelen - ikke ph.d.-studerende.
- Vi er for studerende og af studerende, slår Karen Trier Clausen, bachelorstuderende i lingvistik, fast, og Anne Larsen uddyber, at det jo også handler om at give folk en chance. Selvom hun indrømmer, at det nok godt kan være lidt angstprovokerende at stå der som bachelorstuderende og holde oplæg foran 100 mennesker.

Faglig selvtillid

Albert Worsøe har selv prøvet det, da han på den første konference tilbage i 2013 holdt et oplæg om betydningen af stemte s’er i moderne københavnsk gadesprog. Udover at oplægget ser godt ud på cv’et, så gav det ham også en god portion faglig selvtillid.
- Der var et par undervisere, som spurgte ind til mit oplæg, da jeg var færdig, men jeg havde jo arbejdet så meget med projektet, at jeg godt kunne svare. Det giver altså god selvtillid at kunne sige ‘hey, jeg ved mere end ham, der sidder der og er ph.d-studerende’, siger han.

Inspiration og netværk

Det er ikke kun oplægsholderne, der får noget med hjem fra konferencen. Også de studerende, der deltager som publikum, kan bruge dagen. Hvis man er i tvivl om, hvad omfanget af et bachelorprojekt er, mangler ideer til, hvad man kan skrive om, eller ikke ved, hvor man skal tage tilvalgsfag, så kan konferencen give inspiration.
- Det er jo ikke så meget, man får indblik i andres opgaver, når man studerer humaniora. Men det kan man få på den her konference, forklarer Anne Larsen.

For arrangørerne handler konferencen også meget om at skabe netværk. Både mellem studerende, men også mellem studerende, undervisere og forskere.
- Sidste år sluttede vi af i Nordisk Kaffebar, hvor man kunne drikke en øl eller en kop kaffe. Så bliver det lidt mindre formelt til sidst, og der var overraskende mange undervisere, som kom med og hang ud, fortæller Ida Hjorth.

Et seriøst foretagende

Selvom de understreger, at konferencen er for studerende, så er arrangørerne glade for at have undervisernes opbakning og for at få det kvalitetsstempel, det er, når en underviser går ud og opfordrer sit netværk til at deltage i konferencen.
- Det er bare en blåstempling af, at det er et seriøst foretagende, forklarer Ida Hjorth.

Det er vigtigt for arrangørerne, at de bliver taget seriøst og anset for at være en rigtig konference. Rammerne er måske nok en anelse mere loose, og det faglige niveau afspejler, at oplægsholderne endnu er studerende, men ellers foregår alt meget struktureret med abstracts, registrering, navneskilte og kritiske spørgsmål. Præcis som det ville foregå på andre konferencer.

Og så er der gratis kaffe og kage til alle.
- Vi vil jo gerne udstråle, at vi er en åben fest, som Ida Hjorth udtrykker det.
- Så alle skal komme med!