Tv-serier fortolker den tid, vi lever i – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Tv-serier fortolker de...

06. november 2015

Tv-serier fortolker den tid, vi lever i

Af Marie-Elisabeth Lei Holm

Forskning

Når kulturen udvikler sig, må kulturforskningen følge med. Så når tv-serier på diverse streamingtjenester i disse år oplever en enorm vækst, har vi selvfølgelig forskere her på HUM, der kaster sig over tv-serie formatet. Lektor og serieforsker Helle Kannik Haastrup svarer her på 10 spørgsmål om sin forskning. Læs med og bliv klogere på, hvorfor vi godt kan lide Frank Underwood med den dubiøse moral og på, hvilken serie du bare skal se.



Hvad er din baggrund, og hvorfor har du valgt at beskæftige dig med tv-serier?

- Jeg er film- og medieforsker og arbejder med filmæstetik og -kultur, tværmedialitet og celebritykultur. I min forskning undersøger jeg bl.a. nyere komplekse film, dvs. både europæiske kunstfilm og amerikanske independentfilm. De nye komplekse film udfordrer både tilskueren og fortællingen, fordi de ofte kombinerer artfilmens strategier med genrer. Derfor lå det også lige for at undersøge, hvordan de nye komplekse tv-serier både nyfortolker tv-genrer og udfordrer tv-seeren.

- Tidligere var det undtagelsen, hvis tv-fortællinger udfordrede mediet: I 1980’erne så man det fx i en serie som Moonlighting og i 1990’erne i serien Twin Peaks. Men siden 1999 er der kommet mange eksempler på især amerikanske nytænkende tv-serier, der udfordrer os som seere. De nye tv-seriers gennemslagskraft hænger sammen med de nye streamingmuligheder, for når serier kan ses på streaming-platforme, fra DR til Netflix, betyder det, at man som seer ikke skal sidde klar foran tv-skærmen på et bestemt tidspunkt – ligesom man kan se et afsnit flere gange, hvis man ikke lige fik alle pointerne med.


Helle Kannik Haastrup

 

Lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS), hvor hun bl.a. forsker i filmæstetik og -genre, film- og mediekultur, tværmedialitet, celebritykultur og de nye tv-serier.

 

Læs mere om Helle Kannik Haastrup på hendes forskningsprofil.

Hvilke serier har du forsket i – og hvorfor netop dem?

- Jeg har forsket i amerikanske tv-serier som er komplekse fortællinger, hvor genre og æstetik udfordrer fortællingens normer og stilistiske udtryk. Det gælder fx en serie som House of Cards, som er et meta-melodrama, hvor protagonisten Frank Underwood taler direkte til os. Konventionen om, at fiktionens karakterer ikke må se ind i kameraet bliver overskredet, og det giver en særlig relation mellem karakter og seer. Så har jeg skrevet om Game of Thrones som en multiprotagonist-serie og hybrid genre-fortælling. Game of Thrones har et væld af handlingstråde, som vi skal følge med i, og den har high-fantasy som ramme, men trækker også på action adventure, horror og ikke mindst melodrama-genren.

Hvordan hænger din øvrige forskning sammen med dine undersøgelser af tv-serier?

- Jeg har arbejdet teoretisk med både filmæstetik og filmgenrer med særlig fokus på komplekse fortællinger – fra Inception til Melancholia og fra Das weisse Band til Gravity. Min nysgerrighed for tv-serierne blev vakt, fordi flere af de nye serier både udfordrer det traditionelle televisuelle narrativ, kombinerer genrer og skaber komplekse karakterer.

Hvorfor tror du, vi ser en opblomstring af serieformatet i disse år?

- Opblomstringen hænger sammen med, at der er tv-seere, som gerne vil se komplekse serier på kabel-tv og streaming samtidig med, at adgangen til tv-serier ikke længere er bundet til flow-tv og dvd. Dertil kommer, at amerikanske tv-serier, fordi de er målrettet et smalt publikum på kabel-tv, ikke behøver at appellere bredt – det er niche tv.

I dit foredrag om House of Cards til forskningsseminaret ’De nye TV-serier: Æstetik og Genrer’, som blev afholdt på INSS tidligere på efteråret, sagde du, at vi som seere nyder at betragte onde karakterer udføre deres ugerninger – hvorfor tror du, det forholder sig sådan?

- Frank Underwood er en anti-helt, han er ‘etisk udfordret’ og har en tvivlsom moral. Min forklaring på vores fascination af ham er, at vi kender Frank bedst af alle karakterer, blandt andet på grund af den direkte henvendelse, og vi ved derfor mere om ham end om de andre karakterer. Vi bliver som seere ‘inviteret indenfor’ hos en karakter, der vil magten uanset omkostningerne, og det er en anderledes måde at skildre ondskab på. Ondskab er interessant og skaber konflikter, og mange protagonister i nye tv-serier er modbydelige og morderiske, men vi ser også deres sympatiske sider – det gælder fx både Tony Soprano og Dexter.

Hvorfor tror du i det hele taget, at mange serier fra de senere år som fx The Wire, Breaking Bad, House of Cards og Dexter udspiller sig inden for et mørkt og dystert univers? Hvorfor denne fascination af mørket?

- Mange populærkulturelle fortællinger handler om kampen mellem det gode og det onde, men i serier som Breaking Bad og Dexter ser vi, at den gode kan blive ond (Walter White), og at den onde også kan gøre godt (Dexter). Disse serier bliver dermed fortællinger om, hvordan mennesker ikke altid kun er gode eller onde. Tv-seriens form er velegnet til fortællinger om komplekse karakterer, fordi man modsat spillefilmen har mere tid og dermed mulighed for at gå i dybden med karakterskildringen og kan få flere nuancer med.

Kan det være ligeså godt at se serier som at læse en roman?

- Ja - men det kommer an på hvilken roman og hvilken tv-serie.

Tror du, at serier er ved at overtage romanens position?

- Nej – jeg mener at vi bruger forskellige medier, alt efter hvilke oplevelser vi har lyst til: Man kan se tv-serier for at blive udfordret eller for at slappe af. Det samme gælder film og litteratur.

Oplever du, at forskning i tv-serier bliver anerkendt som et seriøst emne i akademiske kredse?    

- Medievidenskab er et almindeligt anerkendt videnskabeligt forskningsfelt. Forskning i tv og tv-serier undersøger et nyere medie og har en yngre forskningstradition sammenlignet med fx film, radio og litteratur, men har på linje med dem en central plads både kulturelt og samfundsmæssigt.

- Tv-serier er centrale i kulturen, fordi de bidrager til vores kulturelle dannelse, fordi de kan sætte etiske problemstillinger på dagsordenen, problematisere kulturelle og sociale modsætninger og undersøge eksistentielle konflikter og dermed fortolke den tid, vi lever i. Det nye er, at tv-serierne har fået en kulturel opgradering – fordi der er kommet så mange komplekse serier og dermed har tv-serien opnået en anderledes central plads både på det kulturelle parnas og hos mange seere.

Hvilken tv-serie skal man bare se? Og hvorfor?

- The Wire fordi den til fulde kobler føljetonfortællingen og komplekse karakterer med en seriøs samfundskritik. Og Mad Men, fordi det er en eksistentiel historie som i sin glamourøse iscenesættelse fortæller om det moderne menneske. Og så Six Feet Under, fordi den er vellykket ‘artfilm som tv-serie’, der helt konkret handler om liv og død, og endelig Sherlock, som er en kongenial og aktuel genretolkning af Conan Doyles klassiske fortællinger.