Alt andet end gennemsnitlig – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Alt andet end gennemsn...

02. september 2015

Alt andet end gennemsnitlig

Af Marie Elisabeth Lei Holm

studieliv

Undersøgelser viser, at den sociale mobilitet er allermindst på universiteterne i forhold til andre uddannelsesinstitutioner som fx professions- og handelshøjskolerne. Blot 6,4 % af unge med forældre, der kun har fuldført grundskolen, var i 2013 i gang med en lang videregående uddannelse. Filosofistuderende Linda Fønss er en af de meget få, der trodser statistikkerne, når hun til efter­året bliver den første på både sin mors og fars side af familien til at opnå en kandidatgrad.

Når man snakker med Linda Fønss fra Valby, er det svært ikke at føle sig en lille smule underlegen. Som bare 13-14 årig begyndte hun målrettet at undersøge sine uddannelsesmuligheder, og hun lavede en udførlig plan. I dag er hun blot få måneder fra at have gennemført nøjagtig denne plan, som hun lavede i slutningen af folkeskolen. Det sker, når hun til november afleverer speciale om terminologiske og filosofiske problemer i aktuel hjerneforskning.

Studiet har hun gennemført på normeret tid med undtagelse af tre måneders ekstra tid til specialet – selvom hun sideløbende har været involveret i alt, hvad man overhovedet kan involvere sig i på filosofistudiet. Hun har bl.a. været tutor alle fem år på studiet, været chefredaktør på de filosofistuderendes tidsskrift, undervist i videnskabsteori på IT-universitetet og flere gange været oplægsholder til faglige arrangementer på filosofi, hvor de stu­derende selv holder oplæg og diskuterer dem efterfølgende. Derudover har hun deltaget i et radioprogram om filosofi på Radio24syv. Og hun har været så aktiv på studiet, at da festudvalget engang skulle have nogen til at aflaste og håndtere 20 kasser Redbull, ringede de som en selvfølge til Linda:

- Og jeg var ikke engang i festudvalget, fortæller hun grinende. Men det var de helt sikre på, da de ringede - jeg er jo også med i nærmest alt, indrømmer hun.

Linda Fønss lægger med andre ord barren højt for den gennemsnitlige studerende, der synes, studiet i sig selv er rigeligt krævende. Men Linda Fønss er også alt andet end gennemsnitlig. Som barn i en familie, der til tider har kæmpet med sociale problemer og misbrug, og hvor ingen tidligere har gået på universitetet eller, for farens vedkommende, studeret mere end til grundskoleniveau, har hun været ekstra motiveret for at klare sig godt, eller som hun selv udtrykker det:

- Hjemme hos os var der ikke så meget, der fungerede, men det faglige var noget, jeg kunne finde ud af, noget der fungerede for mig. Derfor var jeg meget opsat på at klare mig godt, det var min måde at føle succes på, når alt andet i mit liv sejlede. Jeg var god til sprog og humanistiske fag, og derfor var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville gå den vej.

Ingen grund til at klare sig godt

Når Linda Fønss reflekterer tilbage over sin barn- og ungdom, er hun helt klar i mælet:

- Som udgangspunkt har der aldrig været en grund til, at nogen skulle forvente, at jeg ville klare mig godt. Jeg kan ikke huske, at min far har haft et rigtigt job andet end aktivering. Min mor er uddannet pædagog fra Tyskland og har altid arbejdet, men heller ikke hun har nogensinde forventet, at jeg skulle studere på universitetet. Og da slet ikke et fag som filosofi.

"Spørg om hjælp vil helt sikkert være mit råd nr. 1. Det er vildt vanskeligt og grænseoverskridende at bede om andre menneskers hjælp, men det er rigtig vigtigt at få det gjort. På den måde behøver man ikke at bære på alting selv.

Linda Fønss

Linda Fønss’ høje faglige engagement og flotte præstationer i folkeskolen og gymnasiet understregede for hendes lærere, at her var en elev med en stærk vilje, som var parat at bryde med sin sociale arv. Som 8-årig kom hun ind på sangskolen Sankt Annæ Gymnasium i Valby. Her sang hun i det ambitiøse pigekor og var indimellem også solist og sang svære partier alene. Og flere af hendes øvrige lærere lagde også mærke til den ambitiøse rødhårede pige.

- Jeg husker særligt en dansklærer, som klippede artikler ud af avisen og gav dem til mig, hvis hun troede, det var noget, som ville interessere mig. En overgang overvejede jeg at søge ind på forfatterskolen, fordi jeg var glad for at skrive, og det snakkede jeg også meget med hende om.

Fra filosofiske zombier til videnskabsteori

Det blev imidlertid en filosofilærer i gymnasiet, der for alvor sporede hende an og vakte hendes interesse for discipliner som logik, sprog, argumentation og videnskabsteori. Efter gymnasiet studerede hun en overgang kunsthistorie, men hun opdagede hurtigt, at hendes opgaver ofte handlede om ideerne bag kunstværket frem for selve kunstværket.

- Jeg kan huske, at jeg fik feedback såsom ”det er en rigtig god opgave, du har skrevet, Linda. Den handler bare overhovedet ikke om kunstværket men om ideer og filosofi,” fortæller hun grinende og fortsætter:

- Derfor besluttede jeg mig for, at jeg hellere måtte studere ideer, og det har virkelig været det rigtige for mig.
Igennem studiet har Linda Fønss været optaget af mange forskellige filosofiske emner, herunder ’filosofiske zombier’ og menneskelig bevidsthed, men efterhånden er hun ved at lande på, at videnskabsteori er dér, hun helst vil lægge sine kræfter:

- Videnskabsteori tiltaler mig, fordi det har så stærk en tilknytning til helt andre og meget anderledes forskningsfelter, og det kan derfor betale sig at have kendskab til mange forskellige former for fagligt indhold. Jeg nyder at have en fod i begge lejre. Fx diskuterede jeg i mit bachelorprojekt filosofisk tidsmetafysik ud fra Einsteins almene relativitetsteori, fortæller hun.

Drømmer om en ph.d.

På grund af sin viden om videnskabsteori har Linda, allerede inden hun er færdiguddannet, arbejdet som underviser på IT-universitetet i videnskabsteori, noget hun beskriver som en ”helt vildt givtig oplevelse”:

- I forhold til selv at sidde til forelæsninger og tage noter, så lærer man altså langt mere af selv at undervise. Det er, når man bruger det faglige stof aktivt i en undervisningssituation, at det virkelig batter, og man virkelig forstår tingene, forklarer hun.

Linda Fønss fik undervisningstjansen, fordi hun blev anbefalet til jobbet, og hun har i det hele taget følt, at hendes faglige evner er blevet værdsat på universitetet:

- Jeg er flere gange blevet prikket på skulderen af lærere, der, efter de fx har læst min opgave, har sagt, at jeg skal overveje en levevej som forsker. Det har betydet meget for mig, at jeg er blevet ’set’ på universitetet, og at folk synes om det, jeg laver. Det er meget motiverende og er med til at styrke min drøm om at skrive en ph.d.-afhandling. Linda Fønss har gennem hele sit uddannelsesforløb modtaget skyhøje karakterer, og hun må siges at være en udpræget mønsterstuderende. Termen mønsterbryder har hun det også fint med:

- Jeg vil helt klart bruge ordet mønsterbryder om mig selv, understreger hun.
Det sværeste er at forene de to verdener

For Linda Fønss er det vigtigt at understrege, at hun på trods af sin status som mønsterbryder ikke føler, at hun har kæmpet med de samme ting, man normalt hører om, når snakken falder på mønsterbrydere:

- Jeg kan ikke rigtig genkende mig selv i de historier. Jeg synes ofte, man hører de samme ting: Mønsterbrydere har svært ved det akademiske sprog og ved at skrive akademiske opgaver. Det har jeg aldrig haft, og jeg er sådan set gledet ind i den akademiske verden uden problemer med hensyn til det faglige. Det sværeste har været nogle helt andre ting, forklarer hun og uddyber:

- Det er svært at forene sin baggrund med det nye liv, man får på studiet. I min familie har jeg altid taget meget – nok for meget – ansvar, og jeg har fx i en periode hjulpet min far med at købe ind og andre ting relateret til hans misbrug. Men lige pludselig kunne jeg se, at jeg ikke kunne forene det at læse på universitetet med at hjælpe min familie i tide og utide. Jeg blev nødt til at vælge mellem at fuldføre mit semester eller at hjælpe ham, og jeg valgte studiet. Det var rigtig hårdt.

Man skal huske at bede om hjælp

Det var en af Linda Fønss’ medstuderende, som hjalp hende med at komme igennem dilemmaet mellem familien og studiet:

- Der var en ven, som sagde til mig: ”Det kan ikke være rigtigt, at det er dit ansvar at stå til rådighed for din familie, der må da være nogen fra det offentlige, som kan hjælpe”. Jeg havde slet ikke skænket denne mulighed en tanke, men det var en kæmpe hjælp. Den samme person satte sig faktisk ned og skrev til kommunen, og på den måde blev en stor byrde løftet væk fra mine skuldre.
Linda Fønss er da heller ikke i tvivl, da jeg spørger hende om et godt råd til andre studerende i samme situation:

- Spørg om hjælp vil helt sikkert være mit råd nr. 1. Det er vildt vanskeligt og grænseoverskridende at bede om andre menneskers hjælp, men det er rigtig vigtigt at få det gjort. På den måde behøver man ikke at bære på alting selv, understreger hun.

Bliver ikke slået ud af småting

Taknemmeligheden over for lærere, medstuderende og det offentlige er gennemgående i Linda Fønss’ fortælling og refleksioner. Flere gange understreger hun for eksempel, at hun aldrig kunne have uddannet sig uden et generøst SU-system, og da jeg spørger hende, om hun ikke nogle gange kan blive lidt småirriteret eller bitter over studerende fra ressourcestærke hjem, som får det hele forærende, svarer hun helt kort og uden tvivl i stemmen:

- Jeg har faktisk aldrig følt mig bitter. Taknemmeligheden over alt det, jeg har modtaget, opvejer langt det, jeg har manglet, og den eventuelle bitterhed, jeg kunne føle. Men jeg kan da godt blive misundelig på medstuderende, der har en baggrund, som ikke er en forhindring, men en hjælp for dem.

Hun er da heller ikke i tvivl om, at hendes baggrund har udrustet hende med en god portion styrke og tro på egne kræfter.

- Jeg har skullet håndtere en masse svære situationer, fra jeg var helt lille. Derfor bliver jeg ikke slået ud af en ugeopgave eller en anden eksamen, for jeg ved, jeg kan overkomme det meste. Og det er en god viden at have.