Praktik: Er du den tryghedssøgende, den nysgerrige eller eventyreren? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Praktik: Er du den try...

17. september 2015

Praktik: Er du den tryghedssøgende, den nysgerrige eller eventyreren?

Af Pernille Munch Toldam

Praktik

Praktik fylder mere og mere på universitetsuddannelserne, og over 500 studerende fra HUM var sidste år i praktik. Men hvad sker der med studerende i praktik. Hvad og hvordan lærer de, og hvad er det for en socialisering, der finder sted? Det er nogle af de spørgsmål, en ny bog forsøger at give svar på. Og der er gode råd at hente til alle, der har været eller overvejer at tage i praktik.

Både politikere, universiteter og studerende kan blive enige om, at det er vigtigt, at man i løbet af sin uddannelse får lov til at omsætte sin faglighed til praktisk arbejde, og derfor bliver praktik en stadig vigtigere del af universitetsuddannelserne.

Men i forhold til, hvor vigtig praktikken er blevet, er området ret underbelyst, og på kommunikations- og journalistområdet har man aldrig tidligere kigget på praktikforløb fra et mikroperspektiv, fortæller ph.d. og lektor i kommunikation Gitte Gravengaard fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) på HUM. Sammen med ph.d. Lene Rimestad fra SDU, har Gitte Gravengaard netop udgivet bogen ’Journalist i praktik’, der går et spadestik dybere end man tidligere har gjort i undersøgelsen af, hvad der sker med studerende, der er i praktik:

Gitte Gravengaard fra kommunikations-uddannelsen på INSS står sammen med sin kollega Lene Rimestad fra SDU bag bogen Journalist i praktik

- Praktikken er en vigtig del af mange studerendes uddannelse, men vi har ikke nogen reel viden om området, som derfor tit bliver beskrevet som en sort boks. I vores bog har vi fokus på den helt konkrete interaktion mellem studerende og praktiksted: hvad laver de studerende, der er i praktik, hvordan lærer de, hvordan bliver de socialiseret, og hvordan lærer de de værdier, der betyder noget i virksomhederne og organisationerne. Vi forsøger at sætte ord på, hvad der sker – og at formidle den viden til de studerende, praktikvejlederne og underviserne på uddannelserne, forklarer Gitte Gravengaard.

Ens dilemmaer for alle

Bogen er baseret på et stort forskningsprojekt, hvor de to forskere har fulgt 12 journalistpraktikanter på seks forskellige mediearbejdspladser. Men Gitte Gravengaard understreger, at bogen kan bruges af alle praktikanter, lige meget om man er sygeplejerske-, journalist-, medicin- eller humaniorastuderende.


Journalist i praktik

Lektor, ph.d. Gitte Gravengaard fra INSS og ph.d. Lene Rimestad fra SDU har skrevet bogen Journalist i praktik. Bogen er ikke kun til journalist-studerende, men er fuld af gode råd og vejledning til alle studerende, der har været, er eller skal i praktik.

- Det er de samme dilemmaer og mekanismer og den samme nervøsitet, man oplever, lige meget hvilken uddannelse, man kommer fra. Jeg har selv undervist praktikanter på kommunikationsuddannelsen på INSS i en årrække, og jeg kan se, at vores studerende bakser med fuldstændig de samme dilemmaer, som vi oplevede, de journaliststuderende gjorde: hvor meget kan man selv bestemme, hvor får man sine ideer fra, hvad er en god ide, hvordan præsenterer man sine ideer for arbejdspladsen – og hvordan lærer man overhovedet? For mange er det en stor udfordring, at læringsmiljøerne på universitetet og ’i virkeligheden’ er så forskellige. På universitetet bliver man bedømt på at reflektere – på en arbejdsplads på at præstere. Der er nogle helt andre og meget kontante krav på en arbejdsplads, og de studerende synes alle sammen, at de lærer meget i deres praktik. Men det er de forskellige måder at lære på, vi har prøvet at sætte ord på, forklarer Gitte Gravengaard.

Ord på den tavse viden

Gitte Gravengaard og Lene Rimestad fulgte de studerende fra morgen til aften og løb bogstavelig talt efter dem med diktafoner og optog deres samtaler med kollegaer og kilder. De var også med til redaktionsmøder og fik print af de studerendes artikler i de mange forskellige versioner, der er i en redigeringsproces. Derudover interviewede de praktikanterne og deres vejledere. Det tog over et år at samle data ind – og så kom arbejdet med analysen bagefter. Og det arbejde har genereret en masse ny viden, fortæller Gitte Gravengaard:

- Målet med vores undersøgelse har været at beskrive og analysere alle de ting, der sker på tavse måder i en organisation – den tavse viden, som ingen bagefter kan sætte ord på. Lene og jeg kom som de kulturelle outsidere, der beskriver alle de ting, vi kunne se ske. Vi har nu dokumentation for at kunne sige: Det her fungerer, det her gør ikke. Vi peger ikke fingre af nogen, men vi lægger en viden om praktikforløb for dagen, der kan skabe basis for refleksion og diskussion, og som i sidste ende kan gøre tingene bedre for alle.

Er du tryghedssøgende, nysgerrig eller eventyrer?

Når de studerende kommer ud i praktik, er intet, som de kender det. Arbejdsmåden er anderledes, der er et andet hierarki, andre relationer og en anden organisationskultur end på universitetet. For mange studerende er praktikken også deres første fuldtidsarbejde, og det kan godt være overvældende. Baseret på deres undersøgelser og deres samtaler med de studerende, har forskerne fundet ud af er, at man kan tale om tre typer af praktikanter:


Praktikantvejleder.dk
Ud over bogen ’Journalist i praktik’, der er målrettet alle studerende i praktik, har forfatterne også lavet en hjemmeside, der henvender sig til praktikvejledere og undervisere. Her beskriver de, hvordan man som underviser på en uddannelses-institution kan integrere praktik, og hvordan man kan koble teori og praksis og holde kontakten med de studerende, mens de er i praktik.
Læs mere på www.praktikantvejleder.dk.

- Vi kan se, at det er meget forskelligt fra praktikant til praktikant, hvilke udfordringer man trives bedst med. Og det er ikke sikkert, at de praktikantansvarlige altid er opmærksomme på det. Men på baggrund af vores undersøgelse, hvor vi bl.a. kan se, hvad de studerende kan lide, glæder sig til og er bange for, har vi kunnet dele praktikanterne ind i tre typer: den tryghedssøgende, den nysgerrige, og eventyreren (tag selv testen!). Den typeinddeling har de studerende selv glæde af, for det sætter en masse ting på plads for dem. Det forklarer, hvorfor de ikke selv synes, at de opfører sig eller har det på samme måde som andre praktikanter i organisationen eller på studiet, forklarer Gitte Gravengaard.

Mål er vigtige

Derudover beskriver forskerne en række best practices, hvor de bl.a. opfordrer til løbende feedback og evaluering og individuelle uddannelsesplaner for alle praktikanter.

- Vi laver en opskrift på den gode proces, for det er noget af det, vi kan se er svært. Hvilke mål skal der være, hvordan fastlægger man de mål og hvornår skal man have målsamtaler. De fleste af HUM-praktikanterne er vidensarbejdere, hvor et kendt dilemma er, hvornår er det, jeg laver, godt nok? Grænserne er flydende, og det er svært at beskrive, hvor man skal hen, hvorfor man skal derhen og hvornår nok er nok. Derfor kan vi se, at det fx er vigtigt at sætte sig ned løbende i praktikperioden og tale om, hvordan det går. Det lyder banalt, men det sker ikke alle steder, forklarer Gitte Gravengaard, der også understreger, at det er ret små ting, der kan forbedre de studerendes tilfredshed og trivsel:

- De studerende vil ses, og de vil føle, at de har lov til at være der. Og så vil de så gerne lære. Det værste er at blive mødt med tavshed, eller hvis de oplever ironi og sarkasme i forhold til deres arbejde.