Højaktuel uddannelse fejrer 1-års jubilæum – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Højaktuel uddannelse f...

02. september 2015

Højaktuel uddannelse fejrer 1-års jubilæum

Af Mie Harthing Egefelt

uddannelse

En formiddag i starten af august, hvor gangene på KUA endnu er sommerferieramte, besøger jeg Centre for Advanced Migration Studies for at møde nogle af hovedkræfterne bag fakultetets nye engelsksprogede kandidatuddannelse. Uddannelsen er nu et år gammel, og det virker som et godt tidspunkt at gøre status over det forgangne år: Er målene og ambitionerne blevet indfriet? Hvordan har det været at starte en ny uddannelse op fra bunden, og hvordan ser fremtiden ud?

Centerleder og professor mso i politisk fi­losofi Nils Holtug lægger for. Han fortæller om baggrunden for uddannelsen i Advanced Migration Studies (AMIS):

- Vores udgangspunkt var at lave en tværvidenskabelig, engelsksproget, international uddannelse i migrationsstudier, som er ambitiøs og på højt niveau, fortæller han og fortsætter:

- Vi adskiller os lidt fra andre lignende uddannelser, fordi vi både har en stærk humanistisk og samfundsfaglig profil, og fordi vi har et mere generelt blik på migration. Vi starter med at følge migranten allerede fra oprindelseslandet og følger ham eller hende hele vejen til destinationslandet. Det betyder noget for perspektivet på migration, bl.a. fordi det gør det nemmere at forstå, hvad det er for en situation, migranterne står i, når de kommer til destinationslandet”.

Den holistiske tilgang til at undersøge migration har vist sig interessant for rigtig mange og især for ansøgere med international baggrund:

- Som det ser ud nu, har vi mange internationale studerende – og flere internationale ansøgere end danske, fortæller Nils Holtug og fortsætter:

- Og vi har generelt rigtig mange ansøgere. I år havde vi cirka 200 til 35 pladser. Det er en kæmpe fordel, for det betyder jo, at de, der kommer ind, er dygtige.

Tværfaglighed som omdrejningspunkt

I en tid, hvor mange millioner mennesker er på flugt fra krig og fattigdom, ligger det måske lige for at tænke på migrationsstudier, som et felt, der overvejende beskæftiger sig med flygtningeproblematikker. Men migration er et langt mere nuanceret forskningsfelt. Det handler eksempelvis også om migration af højt kvalificeret arbejdskraft, perspektiver på integration, familiesammenføring og om at arbejde med diversitet i mange forskellige sammenhænge. Derfor er det tværfaglige perspektiv i centrum på uddannelsen:

- Vi gør rigtig meget ud af tværfagligheden. De studerende skal lave både kvalitative og kvantitative studier og bliver konfronteret med en række forskellige humanistiske metoder. Og det er selvfølgelig, fordi vi mener, at der er rigtig meget at hente i en tværfaglig indgang til migrationsstudier, fordi feltet er så komplekst, fortæller Nils Holtug.

Ikke noget ’plejer’

At stable en ny uddannelse på benene virker umiddelbart som en kompliceret opgave. Først skal uddannelsen akkrediteres, dvs. godkendes af myndighederne, der vurderer om den har det rette faglige niveau, relevans m.m. Så skal man have kvalificerede studerende til at søge om optagelse, og så skal man levere undervisning på et højt niveau, der klæder de studerende rigtig godt på til et job ude i den virkelige verden.

Akkrediteringen af Advanced Migration Studies fløj lige igennem systemet med højeste bedømmelse i alle kategorier, og der har været stor interesse for den blandt studerende, så den har haft et rigtig godt udgangspunkt at starte op på. Men hvordan arbejder man i praksis med at bygge en ny uddannelse op fra bunden?

Birgitte Schepelern Johansen, der er adjunkt på AMIS og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) og fast underviser på uddannelsen, fortæller:

- Når man starter en ny uddannelse op, er der ikke ret meget, der er ’plejer’. Der er ikke en hel masse rutiner, der ligger klar, og man bliver konfronteret med en masse spørgsmål – også fra de studerende. Hvad skal der ske? Hvad skal vi gøre? Og det tvinger os jo til at reflektere grundigt over, hvor det er, vi skal hen, og hvordan vi bedst når målet, smiler hun og fortsætter:

- Til gengæld har vi haft mulighed for at inddrage de studerende i den konkrete udvikling af uddannelsen. Når der opstår praktiske udfordringer undervejs, så snakker vi med de studerende om, hvorfor problemet er opstået, og hvordan vi løser det bedst muligt.

Forskellige fagligheder i spil

Umiddelbart må det alt andet lige give nogle udfordringer at tilrettelægge undervisningen for en hel flok ambitiøse studerende med vidt forskellige faglige baggrunde og nationaliteter, og jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan de på uddannelsen arbejder med at skabe en fælles referenceramme, der favner og udfordrer de forskellige fagligheder i undervisningen. Birgitte Schepelern Johansen forklarer:

- Det har været vigtigt at adressere tydeligt over for de internationale studerende, hvad det er for en undervisningskultur, der er på Det Humanistiske Fakultet. Der er nogle normer og standarder, som man er nødt til at eksplicitere, og det viser sig faktisk, at de danske studerende også har stor glæde af det. Der er så mange forskellige tilgange til emnerne på et hold, og de studerende stiller spørgsmål og undrer sig. Og så må man jo prøve at forholde sig til den undren sammen, siger hun og fortsætter:

- Det har været vigtigt for os at prøve at skabe en stærk faglig tråd på tværs af de forskellige fagligheder og forsøge at gøre det tydeligt, hvad det er, vi gerne vil have, at de skal lære.

I undervisningen lægges der vægt på at skabe en fælles forståelse for migrationsstudier som et bredt forskningsfelt med mange metodiske indgangsvinkler, hvor de studerendes forskellige baggrunde kan bringes i spil:

- Det har været vores ide at bruge de studerendes forskellige baggrunde som en styrke i undervisningen frem for blot at se det som en udfordring. Vi har blandt andet en hel del gruppearbejde, og vi prøver at inddrage det som en ressource, at der vil være nogle på holdet, der har lige netop den faglighed, som er i spil, når vi taler om migration ud fra en bestemt vinkel, fortæller Nils Holtug, og Birgitte Schepelern Johansen supplerer:

- Det er ambitionen, at den faglighed, de studerende har med fra deres BA, skal være et ankerpunkt gennem hele forløbet, som de så supplerer med en hel masse ny viden.

Forskning fylder i alle fag

Uddannelsens første modul skal give de studerende et stærkt metodisk fundament og samtidig konfrontere dem med discipliner og metoder, de ikke har stiftet bekendtskab med på deres BA-uddannelse.

- På hvert modul er der tilknyttet en fast underviser, som sikrer kontinuiteten i forløbet, og så haler vi en række yderligere eksperter ind. Det kan for eksempel være en jurist, der siger noget om international immigrationslov, en historiker, en sociolog, en litterat med speciale i migrantlitteratur eller en filosof, der fortæller om de normative implikationer af migration. De studerende stifter bekendtskab med mange forskellige forskere og i høj grad med den forskning, der foregår forskellige steder på universitetet, fortæller Nils Holtug.

Uddannelsen er udviklet af Centre for Advanced Migration Studies, og det har blandt andet været en ambition at integrere uddannelsen i centerets forskningsmiljø. Det forventes eksempelvis af de studerende, at de deltager, når centeret arrangerer foredrag med internationale kapaciteter, konferencer og paneldebatter. Der er desuden integreret en mulighed i selve uddannelsen for direkte at deltage i forskningen på centeret. På kurset ”Research in Practice” kan de studerende bidrage til et aktuelt forskningsprojekt og få en fornemmelse af, hvordan en forskningsproces ser ud. Så går man rundt med en forsker i maven, er der rig mulighed for at forfølge det spor.

Migration er kommet for at blive

At udvikle en uddannelse, som gør de studerende attraktive på arbejdsmarkedet, er noget, som har fyldt meget i overvejelserne om opbygningen af uddannelsen:

- Vi prøver at give de studerende nogle kvalifikationer, der kan bruges mange forskellige steder på arbejdsmarkedet. Vi har for eksempel et praktikmodul, som vi gør rigtig meget ud af, og et projektstyringsforløb, og vi lægger vægt på kompetencer som diversitetshåndtering på arbejdsmarkedet, diversitetsdreven innovation, konfliktanalyse og konflikthåndtering, fortæller Nils Holtug.

Kandidaterne vil kunne løse mange typer af integrationsopgaver i offentligt regi, men de kan i høj grad også skabe værdi på det private arbejdsmarked:

- Det handler jo ikke kun om flygtninge og integration. På arbejdspladser, der er præget af stor diversitet, kan vores kandidater eksempelvis bidrage til at udnytte mangfoldigheden i medarbejdersammensætningen som en ressource og få det til at fungere. Migration af højt kvalificeret arbejdskraft og aspekter i forhold til rekruttering af international arbejdskraft er også elementer, vi beskæftiger os med i løbet af uddannelsen. Så på den måde tænker vi, at vi er en bred uddannelse i den forstand, at der er mange steder på arbejdsmarkedet, hvor vores kandidater er relevante, mener Nils Holtug.

Birgitte Schepelern Johansen nikker:

- Det er klart en ambition for os at lave en bæredygtig og langtidsholdbar uddannelse. Det er jo et område, som det vil blive ved med at være aktuelt, at der er nogle, der ved noget om. Nils Holtug nikker og smiler:

- Ja, migrationen holder nok ikke op. Den er kommet for at blive.