Omstillingsparat i Brasilien – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Omstillingsparat i Bra...

02. september 2015

Omstillingsparat i Brasilien

Studerende Sita Strunk (t.v.) og lektor Sandi Michele de Oliveira fra portugisiske og brasilianske studier

uddannelse

På uddannelsen i portugisiske og brasilianske studier har der altid været fokus på at skabe gode karrieremuligheder for de studerende. For eksem­pel har de andetårsstuderende lige været i Rio de Janeiro for at arbejde sammen med brasilianske studerende om opgaver i to større virksomheder. Det var en tur, der kun forstærkede mange af de studerendes interesse for Brasilien og den latinamerikanske kultur.

Af Maria Buck Jensen, retorikstuderende

Hver mandag morgen i forårssemesteret mødtes de andetårsstuderende fra portugisiske og brasilianske studier til undervisning i ’Problembaseret teamprojekt’ på KUA1. Men ud over undervisningen var de blot 22 studerende på årgangen også på en studietur til Rio de Janeiro, hvor de prøvede at arbejde med kulturforskelle. I Rio skulle de studerende samarbejde med studerende fra State University of Rio de Janeiro om et projekt for enten Maersk Training eller M&O Partners. Opgaven lød på at studere kulturmødet i firmaer, hvor chefen var dansk, og hvor de ansatte var brasilianske.

Sita Strunk er en af de studerende, der var med på turen. Noget af det, hun især fandt interessant, var at se, hvad der opstod i mødet mellem den danske og den brasilianske kultur.

 

Portugisiske og brasilianske studier på HUM

Bacheloruddannelsen i portugisiske og brasilianske studier fik ny studieordning i 2013, hvor der blev sat øget fokus på de studerendes karrieremuligheder og på at vægte Brasilien og Portugal lige højt i undervisningen.

I 2014 blev 36 studerende optaget på studiet, og i 2015 er der netop blevet optaget 26.

Bacheloruddannelsen tager syv semestre, og alle studerende opfordres til at læse mindst et halvt år i et portugisisktalende land.

Læs mere om uddannelsen

 

- En af de største forskelle mellem danskere og brasilianere er, at man i Brasilien er langt mere omstillingsparat. Et godt eksempel er infrastrukturen i Rio, som ikke fungerer særlig godt, og som let kan være skyld i, at man kommer tre timer for sent til et møde. Men det er der ikke nogen, der hidser sig op over, for det er jo vilkårene. Sådan er det bare, fortæller hun og træk­ker på skuldrene. Sita Strunk kunne observere den kulturforskel i Maersk Training, og den blev en del af den vigtige læring, hun og hendes medstuderende tog med hjem til Danmark.

- På vores uddannelse bliver vi jo uddannet til at samarbejde med de portugisisktalende lande, og en del af den læring er at være omstillingsparat og ikke lade sig afskrække af, at tingene ændrer sig i sidste øjeblik, understreger hun.

Sandi Michele de Oliveira, der er lektor og studiekoordinator for faget, kan også se, hvor meget studieturen har gavnet de studerende.

- Lige da de studerende kom hjem, sagde flere af dem, at de havde fået bekræftet deres evner og sprogkundskaber, men jeg tror, at de senere vil opdage, at de også har fået en dybere forståelse for, hvordan kulturer arbejder forskelligt med at løse det samme problem, siger hun og henviser ikke bare til opgaven i firmaerne, men også til selve samar­bejdet mellem de danske og de brasilianske studerende.

Starten på det professionelle liv

Sandi Michele de Oliveira har arbejdet i halvandet år på at udvikle studieordningen for faget, der blev sat i værk i 2013 med 38 studerende. Under hele forløbet var det vigtigt for hende, at studiet havde progres­sion og en tæt forbindelse til arbejdsmarkedet.

- Det, jeg fortæller mine nye studerende hvert år, er, at de ikke skal se på universitetet som slutningen på deres uddannelse, men som starten på deres professionelle liv, fortæller hun. Og her er studieture som den i det ’Problembaserede teamprojekt’ en vigtig del.

- For de fleste studerende var det første gang, de var i Brasilien i et semiprofessionelt anliggende, og det har givet dem noget at skrive på deres CV, men de har også fået erfaring med at arbejde professionelt og med at udarbejde professionelle rapporter.

"Jeg fortæller mine nye studerende hvert år, at de ikke skal se på universitetet som slutningen på deres uddannelse, men som starten på deres professionelle liv

Sandi Michele de Oliveira, lektor og studiekoordinator

At studiet er fokuseret mod arbejdsmarkedet kommer også til ud­tryk i de fag, som Sandi Michele de Oliveira er med til at arrangere i efteråret. Her skal de studerende have kurset ’Professionsrettet kom­munikation’, og det er vigtigt for Sandi Michele de Oliveira at under­strege forskellen på det og på professionel kommunikation:

- Det er en vigtig distinktion, for vi klargør vores studerende til at kunne tale professionelt med aktører fra forskellige professioner på arbejds­markedet. Vi vil gerne øge deres kompetencer inden for sproget, så de kan bruge det passende sprog, uanset om det er henvendt til en fra marketing eller en fra teknik.

Studerende Sita Strunk kan godt se vigtigheden i, at hun og hendes medstuderende skal kunne interagere med mange forskellige profes­sioner.

- Det er meget forskelligt, hvad folk gerne vil bruge studiet til, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde med brasilianske medier en dag, fortæller hun og remser en række af de andres karrieredrømme op. Karrieredrømme, der afspejler de mange forskellige steder, som fær­dige kandidater er havnet.

- Nogle af vores kandidater er oversættere og nogle undervisere, men generelt er det meget forskelligt, hvor de er. En arbejder i et ministerie, en arbejder for EU i Brasilien, en er filminstruktør, og en er ved at tage en ph.d. i Oxford, fortæller Sandi Michele de Oliveira.

Et ord for hårnusning

Sita Strunks passion for Brasilien er kun vokset med studieturen, og når hun er færdig med sin bachelor, er hun parat til at flytte til Brasilien permanent. Her håber hun på at kunne tage sin kandidat og en ph.d. Selvom det ikke er alle de studerende, der som hende er ved at flytte permanent over Atlanterhavet, så deler de studerende en fælles inte­resse for de portugisisktalende lande. Sita Strunk er især glad for den sydamerikanske mentalitet. Hun synes for eksempel, at brasilianerne er mere åbne end danskerne, og at de taler sødere til hinanden. Begge dele spiller sammen med 'det kan vi jo ikke gøre noget ved'-attituden, som hun omtaler den. Den åbne mentalitet og glæden ved sproget kommer også til udtryk mellem Sita Strunk og Sandi Michele de Oliveira, der slud­rer løs på portugisisk, selvom ingen af dem har portugisisk baggrund.

Sandi Michele de Oliveira har egentlig amerikanske rødder, men har læst portugisisk og siden giftet sig med en portugisisk mand. Sita Strunks interesse for sproget startede, da hun havde spansk i gymna­siet og efterfølgende rejste til Brasilien. En af de ting, der fascinerer hende ved portugisisk er, at det er så meget større end det danske.

- De har mange ord på portugisisk, som vi ikke har på dansk, og nogle af dem er meget sigende for kulturen. Et godt eksempel er ’cafuné’, som betyder ’hårnusning’, og jeg synes, det er meget karakteristisk for mentaliteten, at det begreb er noget, de tillægger så meget værdi, at det har fået sit eget ord, fortæller hun med et stort smil.