Humaniora er ikke kun fortolkning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humaniora er ikke kun ...

29. september 2015

Humaniora er ikke kun fortolkning

Humanistiske naturlove

Hvis man skal tro den hollandske lingvist Rens Bod er humaniora på mange måder lige så optaget af naturlove og regelmæssigheder som naturvidenskaben. I sin nye bog, der er det første oversigtsværk over humanioras historie, påviser han blandt andet, at det var lingvistikken, som gennem opdagelsen af syntaktiske regler dannede grundlag for moderne IT. I onsdags gæstede han Humanomics Open Seminars på KUA. Humanists skribent tog med og giver dig her et overblik over Rens Bods vigtigste pointer om humaniora.

Af Marie-Elisabeth Lei Holm

Rens Bod er en forsker med ambitioner. Da han tilbage i 2008 opdagede, at ingen endnu havde skrevet et samlet værk om humanioras historie siden antikken, besluttede han sig for, at han var manden til jobbet. Og selvom flere kolleger og fagfæller frarådede ham at påtage sig det enorme projekt, fortsatte han ufortrødent.

 

Humanomics Open Research Seminars i efteråret 2015

Humanomics holder seminarer hele efteråret. Alle arrangementer er gratis og alle er velkomne – uden tilmelding.

October 29

Flavia Carraro, Marie-Louise Nosch, Maria Papadopoulou and Claus Emmeche
"Aspects of Interdisciplinarity"

November 12

Thomas Wiben Jensen
"Towards an ecological account of language: The different ecologies of speaking and writing"

November 26

Andreas Roepstorff
"Social Neuroscience and the Post-Disciplinary Turn"

December 10

Lars Erslev Andersen
"US Counterterrorism and Counterinsurgency: The Case of Iraq"

 

Læs mere om Humanomics på facebook.com/mappinghumanities og mapping-humanities.dk

 

Undervejs stødte han på flere problemer – blandt andet skulle han tage en beslutning om, hvad betegnelsen humaniora overhovedet dækker over. Begrebet bliver anvendt forskelligt rundt omkring i verden, og hvor det blandt andet dækker over discipliner som psykologi og sociologi i USA, betragter vi det i Europa som alt, der hører under Geisteswissenschaften – åndsvidenskaberne eller som den tyske filosof William Diltheys formulerer det: ”expressions of the human mind”.
Bod valgte at definere sit projekt ud fra sidstnævnte forestilling, men stødte på endnu en udfordring. Hvordan selekterer man i så kæmpemæssigt et materiale som humanioras samlede historie i et globalt perspektiv? Dette informations-overload adresserede han ved at vælge at fokusere på metoder inden for humaniora, og ved hjælp af dette greb var han i 2013 i stand til at færdiggøre bogen, der kom til at hedde ’A New History of the Humanities: The Search for Principles and Patterns from Antiquity to the Present’.

Regler og naturlove inden for humaniora

Som titlen indikerer, er bogen optaget af at fremhæve humaniora som en søgen efter mønstre og lovmæssigheder - såkaldte ’regularities’.  Ifølge Bod har humaniora – i lighed med naturvidenskaben – en lang tradition for netop at afdække mønstre og regler, og på seminaret gav han en lang række eksempler:
- Historieskrivningen har siden antikken været optaget af, hvordan simple modeller kunne beskrive staters udvikling – som fx teorien om staters fremkomst, højdepunkt og fald.
- Litteraturvidenskaben har siden Aristoteles fokuseret på, hvordan man objektivt kan bedømme, om en tekst udgør et effektivt narrativt forløb.
- Studier i musik har fokuseret på regler for hvilke tonale intervaller, der harmonerer og hvilke, der ikke gør,
- og lingvistikken har opdaget et endeligt antal regler, der kunne appliceres på et uendeligt antal sætninger, sagde han.
Bod argumenterer yderligere for, at mønster- og regeldannelse inden for humaniora har haft en stor betydning for andre videnskabelige områder. Han fremhæver blandt andet, at lingvistiske opdagelser – udført af inderen Panini i det 6. århundrede f.v.t. – har haft ingen ringere betydning end at danne selve grundlaget for moderne IT, som også bygger på et endeligt antal regler for uendelig mange programmeringsmuligheder. Derudover peger Bod på, at metoder til at rekonstruere teksters oprindelse inden for filologien i høj grad har inspireret senere studier i genetik og DNA-analyse.
En fejl eller ændring i en tekst kan sammenlignes med genmutationer i den forstand, at begge dele peger tilbage på dér, hvor fejlen skete – hvad enten det er i en tidligere tekst eller i et tidligere gen, er Bods påstand. 
Ifølge Bod er det altså i flere tilfælde landvindinger inden for humaniora, der har ledt til gennembrud inden for naturvidenskabelige områder, selvom man kun sjældent hører disse historier.

Vigtigt at beskytte humaniora mod misforståelser

Der er ingen tvivl om, at Bod i sin bog – og i sit oplæg på KUA i sidste uge – primært er optaget af, hvordan humaniora afdækker lovmæssigheder. Men han har i forbindelse med sit projekt måtte erkende, at humaniora ser ud til at være præget af en form for splittelse imellem to forskellige traditioner, hvor regeldannelse og søgen efter mønstre står over for en mere fortolkende og regelafvisende fremgangsmåde.
Denne afvisning af regler har blandt andet karakteriseret postmodernismen og dekonstruktionsbevægelsen, der groft sagt er fælles om at hævde, at det ikke er muligt at finde frem til stabile regler inden for humaniora, men at man snarere skal fokusere på, hvordan mennesker skaber mening på forskellige måder i en ikke-meningsfuld verden.
Hans ’take home message’ til tilhørerne i onsdags og til læsere af bogen er afstemt af bevidstheden om disse to traditioner: vi skal huske på, at humaniora ikke kun er fortolkning og subjektivitet men rummer adskillige forsøg på at afdække objektive regler og principper. At hævde at humaniora kun er fortolkning og subjektivitet er ikke andet end en simpel misforståelse, som vi – belært af Rens Bod – skal være på vagt overfor.