Cand.mag. og forfatter: Amalie Laulund Trudsø – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Amalie Trudsø

10. februar 2016

Cand.mag. og forfatter: Amalie Laulund Trudsø

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl
Foto: Lea Meilandt

Karriere

Amalie Laulund Trudsø er cand.mag. i dansk og retorik og arbejder både som gymnasielærer og forfatter. Hun insisterer på ikke at vælge mellem livet som ambitiøs akademiker eller kreativ kunstner. I stedet lader hun de to professioner berige hinanden.


Hun har vist altid haft fart på, hende Amalie. Som bare 19-årig startede hun på danskstudiet og inden hun skrev sit speciale, havde hun udgivet sin første bog. Nu er hun 27 år og fastansat gymnasielærer. Med sådan et cv skulle man tro, at Amalie Laulund Trudsø var karrierekvinde med stort K. En af dem, der altid har vidst, hvad de ville, og hvordan de skulle nå dertil. Men sådan forholder det sig ikke.

- For at være helt ærlig, så har jeg været enormt heldig. Men jeg har også turdet gribe mulighederne og satse på det, jeg havde mest lyst til, forklarer hun om, hvordan hun i dag har fået det, hun selv kalder en drømmekarriere: gymnasielærer i dansk og retorik og freelanceforfatter med bog nr. 2 på trapperne.

KUA, kaffebar og kompendier

Amalie Laulund Trudsø er opvokset i Humlebæk i Nordsjælland. Det var en grundlæggende interesse for sprog og litteratur og en endnu udefineret glæde ved at skrive, der i sommeren 2007 førte hende til København, hvor hun startede på danskstudiet på Københavns Universitet.

Selv i dag, otte år efter hun første gang satte sine fødder her, lyser Amalie Laulund Trudsøs ansigt op ved tanken om tiden på KUA. Jeg har sat hende stævne i Nordisk Kaffebar, et sted, hun har et helt særligt forhold til. Her har hun slået sine folder som både stamgæst og formand for fredagsbaren.

- Jeg bliver jo helt nostalgisk, når jeg ser det her sted, griner hun og ser rundt. Selvom dagens digt på væggen selvfølgelig er skiftet ud, og de studerende, som klumper sig sammen i de gamle plyssofaer, tilhører en anden generation, ligner det meste sig selv.

- KUA var helt enormt identitetsskabende for mig. Jeg var jo ung og nysgerrig og sugede bare til mig af alt, hvad jeg kunne både fagligt og socialt. Rollen som universitetsstuderende passede mig virkelig godt, fortæller hun og fremmaler et billede af en ung Amalie hjemme på sit første københavnerværelse med et nyindkøbt kompendium liggende klar på bordet.

- Det gav nærmest et sug i maven. ‘Here I come’ tænkte jeg. Det var helt fantastisk. Jeg elskede at færdes i et miljø, hvor alle andre syntes, at sprog og litteratur var mindst ligeså fedt, som jeg selv syntes.

Frygten for fiasko

Lige så inspirerende Amalie Laulund Trudsø fandt studiemiljøet, lige så skræmt blev hun af mødet med alle de store litteraturkanoner, hun som danskstuderende stiftede bekendtskab med. Havde der gemt sig en svag forfatterdrøm i hendes mave, så gik den i hvert fald helt i baglås, da hun startede på studiet.

"Det er jo ikke særlig lang tid siden, jeg selv studerede herude, og nu er jeg med til at forme en del af de nye studerendes uddannelse. Det er jeg meget beæret over.

Amalie Laulund Trudsø

- Jeg konkluderede meget hurtigt, at det kunne jeg slet ikke leve op til. Jeg skrev ikke en eneste tekst de første to år af mit studie, fortæller hun. Lysten til at skrive lå dog stadig og lurede i skrivebordskuffen, og i takt med, at bacheloruddannelsen lakkede mod enden, begyndte Amalie Laulund Trudsø at fælde ord ned på papiret. Men det skete kun, når hun sad alene hjemme på værelset. Frygten for fiasko var for stor til, at hun kunne tale højt om sit skriveri.

- Jeg var bange for, at det jeg skrev, ikke var noget. Bange for at få afslag. Og så er det jo nemmere ikke at fortælle om det. Så ved andre ikke, hvis man fejler, forklarer hun om, hvorfor hun i flere år holdte sit skriveri hemmeligt.

Ud af forfatterskabet

Først da hun havde sendt nogle tekster ind til forlaget Rosinante og mod al forventning fik et positivt svar, blev Amalie Laulund Trudsø mere offentlig omkring sine forfatterdrømme.

- Jeg kan huske, at jeg bare råbte ‘jeg skal udgive en bog’, og alle folk var sådan ‘hvad skal du?’ De anede jo ikke, hvad jeg gik og nørklede med derhjemme.


Amalie Laulund Trudsø (f. 1988)

 

Cand.mag. i dansk og retorik fra Københavns Universitet. Afsluttede i 2013 sin uddannelse med et speciale om steder i dansk litteratur.

 
Amalie Laulund Trudsø debuterede i 2013 med bogen ‘Koordinater’ på forlaget Rosinante. ‘Koordinater’ er en samling af tres korte tekster om en ung kvindes møde med København og med byens gader, der en efter en bliver en del af hendes hverdag.

 

26. februar udkommer Amalies anden bog ‘Sommerhus’, også på Rosinante. ‘Sommerhus’ er en generationsroman, der skildrer det særlige liv af længsler, drømme, skuffelser og stridigheder, der skabes, når en familie år efter år henlægger ferien til det samme sommerhus.

Herefter begyndte Amalie Laulund Trudsø at tage sig selv og sin skrivning mere seriøst. Sammen med to andre studerende med skrivetrang dannede hun en gruppe, hvor de læste hinandens tek­ster og gav feedback, som regel med en god mængde rødvin til.

- Det krævede det ligesom, for vi var jo alle sammen totalt usikre ved situationen, fortæller hun og griner.

Den første følelse af eufori over at skulle udgive noget blev dog hurtigt afløst af hårdt arbejde. Forlaget efterspurgte mere af det ene og mindre af det andet i teksterne, og hun måtte afsætte faste ugedage til at skrive sideløbende med sit studie.

- Det var fast arbejde, men jeg var jo stadig super glad for at skulle udgive en bog, så jeg måtte bare hænge i, forklarer hun om det efterår, hvor bogen skulle skrives færdig.

To forskellige hjernehalvdele

Efter halvandet års hårdt arbejde kom den store dag. Tekstsamlin­gen ‘Koordinater’ udkom i februar 2013, og de gode anmeldelser begyndte at tikke ind. Men selvom hun var både glad og stolt, havde den unge debutant ikke meget tid til at hvile på laurbærrene. Specialet om steder i dansk litteratur skulle afleveres kun seks måneder efter, og det blev det.

På spørgsmålet om, hvad der var den største bedrift, bogen eller specialet, er Amalie Laulund Trudsø ikke i tvivl. Det var helt klart bogen.

- Da først bogen var skrevet, var specialet på en måde ikke så uoverkommeligt. Jeg havde jo prøvet at sidde med en stor mængde tekst, der skulle sorteres, kategoriseres, redigeres osv., fortæller hun og understreger, at der er stor forskel på arbejds­gangen, når man skriver akademiske opgaver og skønlitterære tekster.

- Når jeg skriver skønlitteratur er jeg enormt ustruktureret. Jeg skifter konstant mellem tid, sted og personer, reflekterer hun og fortsætter:

- Det er lige omvendt, når jeg skriver akademiske opgaver. Så er jeg enormt struktureret og ved lige, hvornår jeg skal skrive hvad. Det er bare to forskellige hjernehalvdele.

Bogen blev en del af studiet

Forskellene til trods mener Amalie Laulund Trudsø bestemt, at den akademiske og den kreative arbejdsproces komplementerer hinanden. Som eksempel fremhæver hun, at hun i flere af sine tekster bevidst trækker på den stedteori, hun også skrev om i sit speciale. Samtidig har den kreative løsrivelse, som finder sted, når hun skri­ver skønlitteratur, beriget hendes analytiske evner.


Det skrev pressen om 'Koordinator'

 

»… en fornem debut for Amalie Laulund Trudsø«
– Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad
 
»Det er en usædvanlig vellykket lille debutbog«****
– Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
 
»Elegant og stilsikkert«****
– Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 
»… en mere end lovende lille debut, som kan føre til hvad som helst, men allerede er flot i sig selv«
– Erik Skyum-Nielsen, Information
 
»Det er en vidunderligt sansende lille bog«****
– Arne Mariager, Dagbladenes bureau

- Det får en til at tænke mere frit, når man får lov til at bruge sin kreativitet, og på den måde kan man godt sige, at min bog blev en del af min uddannelse, forklarer hun.

I dag er Amalie Laulund Trudsøs debutbog ikke bare en del af hendes egen uddannelse. Den står også på pensumlisten for de nye danskstuderende på KUA. Det er hun med egne ord ‘pavestolt’ over.

- Det er da ret vildt. Det er jo ikke særlig lang tid siden, jeg selv studerede herude, og nu er jeg med til at forme en del af de nye studerendes uddannelse. Det er jeg meget beæret over.

Den smalle vej førte til fast arbejde

I en tid, hvor de humanistiske uddannelser i stigende grad retter sig mod særlige professioner og skærer ned på tid til fordybelse og kreativitet, finder Amalie Laulund Trudsø det værd at fremhæve, at selvom hun valgte at bruge en stor del af sin studietid på at skrive en skønlitterær bog – noget, som ligger uden for uddannelsens pensum og som af mange anses som en smal karrierevej – så var det netop bogen, der førte til hendes nuværende job som gymnasielærer. Hun havde været ude på Frederiksberg Gymnasium for at holde foredrag om sin debutbog, inden hun senere søgte en stilling samme sted. Og hun er ikke i tvivl om, at det var med til at åbne døren for hende.

- Jeg er så heldig, at vi har en rektor, som kan se værdien i, at jeg skriver skønlitteratur. For ham var det klart et plus, at jeg var i gang med at skrive en ny bog, da han valgte at ansætte mig, forklarer Amalie Laulund Trudsø.

Selvom de sidste par måneder, hvor hun har arbejdet fuld tid på gymnasiet og samtidig færdiggjort sin anden bog, romanen ‘Sommerhus’ som udkommer i februar 2016, har været lige en tand for hårde, så holder Amalie Laulund Trudsø fast i at være både ambitiøs akademiker og kreativ kunstner. Hun vil ikke vælge noget fra.

- Jeg holder af at være begge dele. Jeg har et stort socialt behov og kan ikke holde ud at sidde derhjemme og skrive hver eneste dag, så det er godt for mig at komme ud og undervise. Når jeg så kommer tilbage til skrivebordet, nyder jeg det endnu mere.

- Og så er der jo også økonomien – man bliver altså ikke rig af at skrive bøger, tilføjer hun med et smil.