Hvad kan jeg blive? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Hvad kan jeg blive?

10. februar 2016

Hvad kan jeg blive?


Af Astrid Sandvad Kudahl

Karriere

Hvorfor er det så svært at svare på, hvad man kan blive som humanist? Det spurgte vi AC-vejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier Dorthe Rozalia Horup om. Læs med og få et par gode råd til, hvad du skal svare, næste gang din onkel vil vide, hvad du kan bruge din uddannelse til.


Hvad kan jeg blive? Det spørgsmål stiller mange humaniorastuderende sig selv. Og det er en helt naturlig reaktion, når familie og venner, som er fremmede over for de humanistiske videnskaber, kræver svar på, hvilket job der ligger for enden af dit lange studie. Det kan give anledning til mange frustrationer, for ofte kender du måske heller ikke selv svaret.

Men der er en god grund til, at det kan være svært at sige, hvad man kan blive som humanist. Dorthe Rozalia Horup, karrierevejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, forklarer:

- Det korte svar er, at de fleste uddannelser på humaniora er ikke-professionsrettede. De peger ikke på en bestemt profession, man kan få ved at tage netop den uddannelse, og omverdenen har derfor ikke et klart billede af, hvilke jobfunktioner en humanist kan træde ind i. Det er ikke som at uddanne sig til jurist, tandlæge eller økonom, hvor man straks kan udpege konkrete jobfunktioner. Mange studerende bliver derfor udfordrede, når de skal svare på, hvad deres uddannelse kan bruges til. Det er der nemlig ikke noget entydigt svar på.

Unikke profiler

Ikke-professionsrettede uddannelser stiller nogle særlige krav til de studerende, fortæller Dorthe Rozalia Horup. Som humanist skal man selv skabe sin profil, så omverdenen og potentielle arbejdsgi­vere kan se, hvilke kompetencer man kommer med.

-De humanistiske uddannelser er i høj grad sammensat af tilvalg, valgfag og muligheden for praktik- og udenlandsophold. Det er den unikke sammensætning, som den enkelte studerende skaber, der skal profilere vedkommende og gøre det tydeligt, hvad personen kan. Processen med at vælge og forme sin profil er samtidig en vigtig læringsproces, lyder det fra karrievejlederen.

Dorthe Rozalia Horup, karrierevejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS.

- På den måde er alle kandidater fra humaniora unikke, for det er summen af deres valg undervejs i uddannelsen, der skaber deres profil og afgør, hvad de kan blive. Men netop derfor kan det også være kompliceret at være studerende på en humanistisk uddan­nelse. Det er ikke en færdigpakket uddannelse med en på forhånd defineret profil.

En anden type uddannelse

Som karrierevejleder finder Dorthe Rozalia Horup det vigtigt, at de studerende gør sig klart, at deres uddannelser er anderledes end de mere professionsrettede. Det kan spare dem for mange frustrationer.

- Det er en del af præmissen for humaniora, som vores stude­rende skal lære at leve med, siger hun og understreger, at det altså ikke er en negativ ting, at de humanistiske uddannelser ikke sigter mod konkrete professioner.

- Der er en meget negativ diskurs omkring humaniora. Er det brugbart? Er det erhvervsorienteret? Selvfølgelig er det relevant at diskutere, hvad vores uddannelser kan, men man må også for­stå, at det her en anden type uddannelse, som giver nogle gene­relle akademiske og specifikke humanistiske kompetencer inden for et særligt fagområde.

Generalistkompetencer

De generelle kompetencer, Dorthe Rozalia Horup snakker om, er fx evnen til at analysere, forholde sig til et stort kildemateriale og formidle sin viden skriftlig og mundtligt.

- Og de kompetencer kan arbejdsgiverne jo godt lide, fortæller hun og fortsætter:

- Mange af de stillinger, som humanister ansættes i, er funktio­ner, man ikke direkte kan uddanne sig til. Det er stillinger, som indeholder flere forskelligartede funktioner, fx analyse, formid­ling og kommunikation, og som derfor egner sig rigtig godt til humanistiske kandidater, fortæller Dorthe Rozalia Horup.

Det er dog ikke altid, at arbejdsgiverne selv ved, at det er en humanist, de har brug for. Men Dorthe Rozalia Horup tror og håber, at der er ved at ske en udvikling, hvor flere får øjnene op for, hvad de humanistiske kandidater kan bidrage med på en arbejdsplads. Udviklingen sker blandt andet, når studerende fra de humanistiske uddannelser tager i praktik. Her kan de nemlig fungere som ambassadører og profilere de humanistiske kompetencer over for arbejdsgiverne.

Lysten skal drive værket

Selvom mange humanistiske uddannelser giver de samme generelle kompetencer, og en kandidat fra arabisk i sidste ende kan få det samme job som en kandidat fra historie, så skal studierne stadig have en specifik faglig substans.

- Man kan jo ikke uddanne folk til at være gode til at analysere uden at have noget, de skal analysere på. Det er klart. Og her er det altså vigtigt, at man interesserer sig for det emne, man beskæf­tiger sig med. Lysten og motivationen for faget er afgørende for, om man bliver en dygtig akademiker. Om det så er spanske digte eller indianske kulturer, jura eller økonomi, så er det lysten, der driver værket, lyder det fra karrierevejlederen, som altså opfordrer de studerende til at vælge studieretning med hjertet.

Det er der rig mulighed for på netop humaniora, hvor mange uddannelser er så specifikke i deres fagområder, at de kun tiltræk­ker studerende, der virkelig brænder for emnet. Det skaber i sig selv dygtige kandidater, når man kan få lov til at beskæftige sig med noget, man oprigtigt interesserer sig for, lyder det fra Dorthe Rozalia Horup.

Vigtige valg

Den lystbetonede tilgang til studierne betyder dog ikke, at man skal lægge realitetssansen helt på hylden. Fordi man selv er med til at forme sin uddannelse og i sidste ende pege sig ind på en bestemt karrierebane, så er de valg, man tager undervejs, rigtig vigtige. Der­for opfordrer Dorthe Rozalia Horup de studerende til at tænke sig godt om, når de står over for valg i deres uddannelse.

-Det er vigtigt, at man er seriøs og tænker sig om i løbet af sit studie. Hvad er man interesseret i, hvad vil man gerne arbejde med, og hvilken type arbejdsplads vil man gerne være på? Og så skal man være meget bevidst i de valg af fag, man tager undervejs i uddannelsen. Er det nogle fag, man kan ’sælge sig selv på’, når man skal ud og søge job?

Også når det kommer til emnevalg i de store, selvstændige opgaver, BA-projektet og specialet, opfordrer Dorthe Rozalia Horup til, at man vælger et emne, som vækker genklang uden for universitet. Noget, som kan fange opmærksomheden hos en arbejdsgiver, man gerne vil ind i varmen hos.

Man skal med andre ord ikke vælge så lystbetonet, at man er fuldstændig blind for, hvad det er for nogle profiler, arbejdsgiverne efterspørger.

- Det er jo ikke sjovt at komme ud med en uddannelse, som arbejds­giverne ikke tænder på. Så følg hjertet, men tænk også strategisk og erhvervsrettet allerede i starten og under resten af dit studie, så du er godt forberedt, lyder opfordringen fra karrierevejlederen.