Kulturelt entreprenørskab og sammenhængskraft i Bispebjerg – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Kulturelt entreprenørskab

10. februar 2016

Kulturelt entreprenørskab og sammenhængskraft i Bispebjerg

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl
Foto: Jon Bjarni Hjartarson

Uddannelse

Bispebjergs lokalplan er blevet grundigt analyseret af et hold studerende fra MEF, IKK og IVA. En gruppe af de studerende vil bl.a. bygge en app, hvor folk via dynamiske kort fortæller deres historier fra området og finder sammen om fælles interesser.


Man tager et kort over Bispebjerg, lægger det ind i en app og plot­ter steder ind. Til hvert sted knytter man historier, hvor folk fortæl­ler om deres bedste oplevelse fra området. Alt lige fra hvor de fik deres første kys til, hvor de første gang mødte deres nabo.

Alle disse historier udgør app’ens fortællelag. Men der kommer flere lag på kortet. Der er også et sproglag, hvor man kan se, hvilken sproglig rigdom der hersker i området, et historielag med beretninger fra gamle dage, et fotografilag med hyggelige og skæve billeder, og endelig et ønskelag, hvor alle i området kan ønske alt lige fra en ny legeplads til en skakklub og på den måde skabe dialog med kommunen.

Sådan lyder rammerne for app’en KulturKortet, der er udtænkt af fire humaniorastuderende, Kristin R. Vilhjalmsðottír, Lea Anna Petersen, Natali Lykke Zeimer og Jon Bjarni Hjartarson. App-projektet blev sammen med de andre projekter fra undervisningen i det tværfaglige fag ‘Kulturelt iværksætteri og tværfaglige praksiskompetencer’, præsenteret for lokaludvalget på Bispebjerg i december. For de studerende var det både nyt og udfordrende at få feedback fra andre end deres undervisere.

Sammenhængskraft og lækkerhed

De studerende har på kurset arbejdet på at styrke sammenhængskraften i den københavnske bydel Bispebjerg. For fornemmelsen blandt de studerende på kurset var, at Bispebjerg ikke er et særlig populært sted at bo. Folk er der mere på transit. De fornemmede også, at det er et hårdt område, og at der mangler stemning og oplevelser. Det image skal app’en med kortet være med til at bryde med.

- Det er vigtigt, at de forskellige beboere i Bispebjerg selv bliver aktive medskabere af KulturKortet. Måske kan et lag om strikning i app’en være med til at skabe samhørighed. Og kortet kan også blive til gavn for nye i bydelen, så de hurtigere kommer til at føle sig hjemme, mener studerende Natali Lykke Zeimer, der har en BA i ægyptologi og nu læser kulturformidling på IVA.

Hendes medstuderende Kristin R. Vilhjalmsðottír, der læser en MA i kulturformidling ved Islands Universitet, tilføjer:

- Hvert menneske har sin personlige historie. Du behøver ikke have en etnisk label i panden, for du har meget mere i dig end din etnicitet. Multikulturalisme er os alle sammen, og i vores projekt har vi fokus på alle borgere og ikke på enten udlændinge, danskere, unge eller gamle. Vi arbejder med det dynamiske og udvidede kulturbegreb og viser, hvad kultur også kan være.

Litteraturvidenskabsstuderende Jon Bjarni Hjartarson mener også, at skolerne i området vil kunne arbejde med forskellige lag i kortet i relation til deres undervisning. Eleverne kan vha. app’en vise og fortælle om spændende ting, de har været ude og opleve.

Historiefortælling

Meningen med app’en er, at projektgruppen i første omgang skal lægge små historier ud, som de skriver om borgere, der er med på ideen. Jon Bjarni Hjartarson fortæller, at han allerede har prøvet at lave noget, der minder om det, via Instagramprofilen Jonbjarnicom. Her taler han med folk, tager et foto og lægger det op.

- Det må gerne være lidt skævt – men ikke farvet eller holdnings­præget. Jeg har fotograferet en del hjemløse og folk, der lever på kanten, og jeg har fået muligheden for at vise dem fra en helt anden side. Opslagene må ikke være valoriserede – de skal mere være uvildige. Jeg søger at fortælle historien ud fra folks egne præ­misser, så vi adopterer det ud fra deres virkelighedsbillede – uden at tage vores egne fordomme med. I dag er vi meget globaliserede og har mulighed for at flytte os rigtig meget, men denne fleksibili­tet er ikke for alle. Mange bevæger sig meget lidt rundt, og hvis vi kan give et billede på, hvem ‘de andre’ i virkeligheden er, så får vi måske et mere trygt forhold til dem, siger han.

De studerende understreger gang på gang, at indgangsvinklen skal være positiv, og det hænger blandt andet sammen med den samfundssituation, vi står i lige nu, og det, der sker i hele verden, forklarer Natali Lykke Zeimer:

- Folk er så hurtige til at pege fingre ad hinanden og dømme via sociale medier. Vi vil prøve at få noget positivt ind i hverdagen. Mange andre har lavet kort og audiowalks, men vi vil gerne lave et redskab, der hele tiden bliver bygget op, så man bliver defineret af det.

Kan tværfagligheden blive til virkelighed?

Kristin R. Vilhjalmsðottír beskriver sig selv som den gamle rotte, der især har fundet tværfagligheden i projektet rigtig spændende:

-Vi møder op med mange forskellige erfaringer og forskellige aldre. Jeg er den gamle rotte, der har arbejdet som lærer og inter­kulturel projektleder i syv år, og for mig har det været fantastisk at knytte teorier på. Vi har også haft forskellige måder at inddrage sociale medier på, og i forhold til studieteknikker har vi også kun­net lære meget af hinanden, forklarer hun.

Lige nu overvejer de fire studerende alt det tekniske. Deres pro­jekt er et forslag og en ramme – udfordringen bliver nu at finde andre, der vil og kan udføre det. Natali Lykke Zeimer fortæller, at de har overvejet at tage kontakt til Københavns Erhvervsakademi (KEA) i Bispebjerg og høre, om de vil samarbejde om at udvikle app’en. For, som hun siger, kunne det være sjovt at inddrage andre, der selv er under uddannelse, så alle kan lære noget af processen.

Lige nu er de dog alle fire travlt beskæftiget med andre projekter og ikke mindst studierne, så indtil videre hviler KulturKortet sig på hylden. Men ønsket om at skabe det rigtigt optager os stadig, siger Lea Anna Petersen fra IVA.