Fra medievidenskab til musikvært på P6 Beat – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Fra medievidenskab til...

13. april 2016

Fra medievidenskab til musikvært på P6 Beat

Anya Mathilde Poulsen (tv) står bag en række artist talks på Roskilde Bibliotek. Her er det Maggie Björklund og Kirstine Stubbe Teglbjærg (th.), hun interviewer. Foto: Bodil Simon

Tekst: Pernille Munch Toldam

Karriere

I seks stive klokketimer satte musikjournalisterne Anya Mathilde Poulsen og Anders Bøtter i lørdags fokus på PJ Harvey i programmet 'P6 Beat elsker PJ Harvey'. Der ligger grundig research og masser af musikviden til grund for det lange radioprogram – alt sammen kvalifikationer, cand.mag. i medievidenskab Anya Mathilde Poulsen bl.a. har med sig fra sine KUA-dage. Vi har talt med hende om musik, køn, identitet, universitetsstudier – og PJ Harvey.


Hvad har du læst?

- Jeg er cand. mag. i medievidenskab og blev færdig i 1998. På min BA læste jeg filmvidenskab med tilvalg i bl.a. kvindestudier, og på min KA var jeg et år ved University of Wisconsin-Madison som udvekslingsstuderende ved deres Department of Communication Arts og Department of Gender and Women's Studies. Fantastisk år.

- Jeg har også en Master i kulturformidling og informationsvidenskab fra IVA, som jeg færdiggjorde i 2014. Jeg holder meget af akademisk viden og universitetsstudier.

Hvad var dit yndlingsfag?

- Jeg er meget interesseret i kombinationen af medie- og musiksociologi, kønsstudier og studiet af subkulturer. Det læser jeg stadig om med stor fornøjelse, og sidste semester sammensatte jeg en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet i København om rockkultur i lyset af de emner. Den fandt sted på Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde, og der er planer om en lignende forelæsningsrække samme sted til efteråret. Det glæder jeg mig meget til at undervise i igen.


Anya Mathilde Poulsen, f. 1972

 

Cand.mag. i medievidenskab (1998) og master i kulturformidling og informationsvidenskab (2013) fra KU.

 

Har fra 1997 til 2013 arbejdet som musikvært og kulturjournalist på DR. Er nu musikbibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne.

 

Udgav i 2007 bogen ’Feminint forstærket’ om kvinder i musikbranchen.

 

Lørdag den 9. april 2016 var hun medvært på det seks timer lange radioprogram 'P6 Beat elsker PJ Harvey' på P6 Beat. Hør programmet som podcast.

Hvad skrev du speciale om?

- Køn og rock. Mit speciale hedder 'Kvinder, køn og rockmusik: En analyse af kønnets manifestationer i aktuelle kvindelige rockmusikeres kunstneriske produktion'. I analyserne beskæftigede jeg mig med tre musikere: PJ Harvey og den måde, hvorpå hun sætter fokus på kønnet som performance. Courtney Love fra Hole - Kurt Cobains enke og en vældigt kontroversiel og kritiseret dame, som i mine øjne er en fantastisk interessant kunstner, ikke mindst visuelt. Og så Liz Phair, som var et stort navn i USA i 90'erne og bl.a. lavede et album, der var et kvindeligt modsvar til Rolling Stones' 'Exile on Main Street'.

Hvordan fandt du på dit specialeemne?

- Musik har altid været min helt store interesse, især musik der udfordrer lytteren eller samfundsnormerne og opererer med oprør i en eller anden form. Det må gerne være lidt beskidt, mørkt og farligt i lyden og attituden. Samtidig er jeg meget interesseret i køn og kvinders position i kunsten, og da der i 90'erne dukkede nogle enormt markante kvinder frem på musikscenen, som virkelig udfordrede traditionelle kønsudtryk i musikken, var det oplagt at fokusere på dem. Det lyder måske ikke som noget, man lige får et job på, men det kunne altså godt lade sig gøre.

Hvordan husker du det at være studerende?

- Som en dejlig tid. Gode venner, sjove fester, inspirerende lærere og tid til virkelig at fordybe sig i emner, man gerne ville blive klogere på. Den fordybelse kunne jeg godt tænke mig at have mere tid til stadigvæk.

Hvad var hhv. det bedste og det værste ved at være studerende, når du ser tilbage på det nu?

- Det bedste var virkelig at kunne dykke ned i spændende emner om fx visuel formidling, kønsforskning og musiksociologi. Gå i boghandler og finde skønne bøger om de emner. Have tid til at læse en masse.
Det værste var nok - set i bagklogskabens lys - at jeg ikke brugte min tid på at lave spændende kreative projekter. Skrive en bog eller sådan noget. Ikke fordi man har oceaner af tid som studerende, men man har i hvert fald en hel del mere rådighed over sin tid, end når man først er i fuldtidsarbejde og får familie.

Hvordan har du sidenhen brugt - og bruger du - din uddannelse?

- Jeg har arbejdet mange år i DR som musikvært og kulturjournalist - fra slut-90'erne til for ca. to år siden. Siden da har jeg været i biblioteksverdenen, som også er et superspændende område med skarpt fokus på formidling. Medievidenskab giver et stærkt og bredt fundament for mange typer af formidling, som jeg helt klart har kunnet bruge. Jeg har bl.a. brugt min viden fra studiet til at lave radio-indslag og som radiovært samt til mange slags visuel kommunikation. Et kursus i computermedier gav viden om html-kodning, og jeg har i tidens løb lavet en masse webjournalistik, bl.a. til dr.dk, hvor det var enormt brugbar viden ... når cms-systemet fx opfører sig mærkeligt, eller man bare lige vil bestemme lidt mere over udseendet på websiden.

Hvad arbejder du med nu?

- For et år siden fik jeg en stilling som musikbibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne, som jeg er fantastisk glad for. Jeg er i Oplevelsesteamet og står, ud over udlånsvagter, bl.a. for at booke bands til intimkoncerter på bibliotekets scene samt lave artist talks med musikere i vores nystartede arrangementsrække BEAT:LITT, hvor vi lægger op til aftenens koncert med en samtale med aftenens musiker om litteraturinspiration og favoritbøger.

Er der en linje fra/rød tråd igennem det, du har læst, til det, du laver i dag?

- Musik har stort set altid været kernen. Både som radiovært i DR, som journalist på dr.dk og nu som musikbibliotekar. Jeg har også altid været interesseret i køn, krop og identitet, så når det har været muligt, har jeg flettet det ind. Fx da jeg skrev bogen 'Feminint forstærket' om kvindelige danske musikere, og da jeg for nylig var med til at starte koncertrækken HUN SOLO, som vi havde premiere på på Roskilde Bibliotek, og som fremover vil præsentere koncertaftener med kvindelige musikere i særlige solo-set-ups rundt om i landet.

Har du et godt råd til nuværende studerende, der godt kunne tænke sig at kulturformidle? Eller bare et generelt karriereråd?

- Ja, flere faktisk. Jeg har altid fulgt mine interesser, fx min ret store passion for musik, og det er lykkedes at arbejde med netop det, så man kan godt tage udgangspunkt i personlige interesseområder. Praktik er godt - jeg fik selv mit DR-job via et praktikophold og blev senere praktikvejleder for studerende, som på forskellig vis fik en bonus ud af det i forhold til senere jobs. Derudover vil man i kulturlivet tit blive bedt om at formidle sin viden på en måde, der ikke er så akademisk, at folk står af - det er godt at øve sig på. Find den gode, fængende historie. Andre gode råd kunne være: Vær opsøgende, gå ind i spændende projekter; i kulturlivet er det ikke altid, man lige tjener penge på et projekt, men måske er det vejen til værdifulde kontakter, som senere kan lede til andre, gode ting. Stil høje krav til kvaliteten i det, du laver, og i dine projekter.

Til sidst er du også nødt til at fortælle, hvad der gør PJ Harvey til en af dine yndlingskunstnere?

- Lige siden jeg første gang hørte hendes sang 'Man-Size', har jeg været dybt fascineret af hende. Det var i 1993. Bare teksten "I'm coming up man-sized, skinned alive, I want to fit, I've got to get man-sized", er jo ret vild og helt enormt nysgerrighedspirrende, hvis man har en svaghed for køn og musik og deres mere konfliktfyldte skæringspunkter. Derudover kredser hendes sange tit om de mørke sider af kvindeligt begær og seksualitet og om død, smerte, længsel og gammeltestamentlige blues-temaer. Det er emner, der interesserer mig meget, og hendes måde at iscenesætte dem på, både i sine tekster og i sin visuelle fremtoning, er enormt kunstnerisk begavet. På sit forrige album 'Let England Shake' gik hun over til at skildre krigens gru i nærbilleder, hvilket hun også gør, så hårene rejser sig. Og på sit nye album beskriver hun internationale konflikter fra nyere tid, bl.a. de etniske udrensninger i Kosovo, så man erkender dem smerteligt. Hun er en af de allermest kompromisløse og spændende rockkunstnere, vi har. Og hendes musik er fantastisk. Jeg glæder mig meget til at opleve hende på Roskilde Festival i år og kan varmt anbefale alle at lægge vejen forbi hendes koncert.