”Når jeg taler, skal det lyde som 12.000 studerende” – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > ”Når jeg taler, skal d...

25. maj 2016

”Når jeg taler, skal det lyde som 12.000 studerende”

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl
Foto: Martin Ørsted

Engagement

Hun sidder med til møder hos ledelsen, giver interview til pressen og griber mikrofonen, når de studerende indkalder til demonstration. Som forkvinde for HUMrådet arbejder hun hårdt for at give KU’s humaniorastuderende en stemme i uddannelsesdebatten. Men hvem er hun, og hvad driver hende? Humanist har mødt franskstuderende Laura Bech Hansen.

Da Laura Bech Hansen i efteråret 2013 startede på sit drømmestudie, fransk på Københavns Universitet, gik der ikke mange måneder, før ét ord var på alles læber: Fremdriftsreform. Ligesom sine medstuderende var hun forvirret over, hvad der var op og ned på reformen og usikker på, hvad den ville betyde for hendes fortsatte studier.

Et stormøde om reformens konsekvenser, arrangeret af HUMrådet, gjorde hende ikke mindre usikker. I stedet gik hun derfra med et klart mål: at skaffe sig viden om, hvad der var på spil. Hvis ikke politikerne, universitetsledelsen eller hendes medstuderende kunne give hende de svar, hun søgte, måtte hun selv finde dem. Men hvordan? Hun havde ikke tidligere været aktiv i studenterpolitik og vidste ikke, hvem der bestemte hvad og holdt møder med hvem. Hun vidste bare, at hun gerne ville have viden om og indflydelse på sit studie.


Forkvinde for HUMrådet

 

Navn: Laura Bech Hansen

 
Alder: 23 år

 
Uddannelse: Fransk på KU

 

Yndlingsfag:

- "Fransk sprog i et norm- og variationsperspektiv" - bl.a. fordi jeg havde verdens bedste underviser.

 

Jeg startede på fransk fordi:

- Min fascination af kompleksiteten i fransk sprog og kultur voksede ud over hobby-niveau. Jeg ville ikke "være fransk", jeg ville studere det franske.

 

Humaniora er vigtig fordi:

- Kendskabet til menneskets kulturelle baggrund er så grundlæggende for vores forståelse af os selv og vores omverden.

Midt i det virvar af studenterpolitiske aktioner, som Fremdriftsreformen forårsagede, var der heldigvis nogen, der spottede Laura Bech Hansens ambitioner og hev hende med til forskellige møder. Først i fagrådet, siden i HUMrådet og Akademisk Råd.
- Til de her møder gik det op for mig, at man godt kan ændre verden. At man godt kan få indflydelse på de beslutninger, der bliver taget, fortæller hun om sin spæde start i det studenterpolitiske system.

Man kan godt ændre noget

Hvis der er noget, der ligger Laura Bech Hansen på sinde, så er det at ændre verden. Ikke på en stor og revolutionerende måde, men på en måde, som det enkelte menneske kan mærke i sin hverdag.

Fra de første møder gik det derfor slag i slag med det studenterpolitiske arbejde. Og der var nok at tage fat på: karakterkrav og kaffemaskiner, faglukninger og frafald. Frustrationerne over den uddannelsespolitik, der blev ført, og den måde, der blev talt om humaniorastuderende på, voksede i Laura Bech Hansen. Men ud af frustrationerne voksede også visioner om at give HUMrådet mere taletid og større indflydelse på universitetsledelsens beslutninger.

Det var denne kombination af frustrationer og visioner, der i efteråret 2015 fik hende til at stille op til forkvinde for HUMrådet.
- Jeg havde en ide til, hvordan vi skulle gøre, og jeg ville gerne selv stå for at føre den ud i livet, lyder det selvsikkert fra Laura Bech Hansen.


HUMrådet på Facebook

 

Hvis du vil se, hvad dine studenterpolitikere laver, og få information om arrangementer og kampagner - og i det hele taget følge med i, hvad der sker på fakultetet fra et studenterpolitisk perspektiv - kan du følge HUMrådet på Facebook.

Der er Laura, og så er der forkvinden Laura

For dem, som kendte privatpersonen Laura, før hun blev forkvinde, kom det måske som en overraskelse, at hun nu var den, der gik i front som HUMrådets ansigt udadtil.
- Jeg har været genert en stor del af mit liv, og jeg griber ikke mikrofonen for at høre mig selv tale, forklarer Laura Bech Hansen og fortsætter så:
- Men hvis jeg er uenig eller bliver provokeret, så kan jeg simpelthen ikke holde min mund.

Det var netop det, der skete, da Laura Bech Hansen meldte sig under de studenterpolitiske faner. Hun var både uenig i den førte universitetspolitik og provokeret af den måde, man omtalte humaniorastuderende.

Selvom Laura Bech Hansen er kommet til orde i debatten, så er det stadig med en vis ydmyghed, hun går til sin opgave. Ydmygheden hjælper hende, når hun skal tale foran store menneskemængder.
- Jeg repræsenterer jo ikke bare mig selv eller HUMrådet. Jeg repræsenterer 12.000 studerende. Når jeg tager ordet, så skal min tale lyde som 12.000 studerendes råb, forklarer hun om, hvordan hun skelner mellem privatpersonen Laura og forkvinden Laura.

For den professionelle forkvinde-Laura kan det dog også være nervepirrende at gå til møde med universitetsledelsen.
- Det var meget skræmmende, første gang jeg skulle til møde i universitetsfirkanten. Der var musselmalet kaffestel med KU-logo og buster og malerier af gamle mænd, og jeg blev ret nervøs. Men så begyndte folk at snakke om noget, som bare var så langt fra virkeligheden, som det kunne være. Og så glemte jeg alt om musselmalet kaffestel, griner hun.

Velkommen til virkeligheden!

Som studenterrepræsentant på universitetsledelsens møder ser Laura Bech Hansen sig selv som en slags viderebringer af de studerendes virkelighed.
- Man kan godt få lyst til at råbe: Velkommen til virkeligheden, venner! forklarer hun og uddyber:
- Dem på ledelsesgangene ved meget om budgetter, men måske knap så meget om, hvad der foregår ude i klasseværelserne. De har brug for nogen, der fortæller dem, hvad konsekvenserne af deres beslutninger er. Hvad det betyder, når man lukker et fag eller trækker en beslutning i langdrag.
- Når ledelsen siger, at der kun er 73 studerende på de uddannelser, de skal lukke, så tænker jeg: ”det er 73 mennesker!” Så der er en kulturkløft. Men det er jo netop derfor, vi har vores berettigelse som repræsentanter for de studerende.

Som yngste mødedeltager uden den store erfaring har 23-årige Laura Bech Hansen måttet sætte sig i respekt på møderne. Hun deltager ikke for sin egen fornøjelses skyld, og fordi der er tale om frivilligt arbejde, er hun ikke interesseret i at spilde sin tid.
- Jeg vil ikke bare orienteres, jeg vil have indflydelse, siger hun og slår i bordet:
- De studerende skal have indflydelse, for det er dem, der er universitetets kerne.

Kaffemøder

Man kan mærke den boblende blanding af frustrationer og visioner i Lauras stemme, når hun fortæller om møderne med dekanatet og universitetsledelsen. Der er noget på spil for hende.

Det meste at tiden som forkvinde går dog med mere jordnære opgaver. For eksempel drikker hun rigtig meget kaffe med sine medstuderende på Det Humanistiske Fakultet.
- Jeg vægter det at snakke med andre studerende meget højt. Det er en af mine primære opgaver. Jeg kan ikke gå til møde med dekanatet og fortælle, hvad der sker ude på fagene, hvis ikke jeg snakker med de studerende, fortæller hun og afslører, at hun faktisk slet ikke kunne lide kaffe, da hun startede som forkvinde. Men det kan hun nu.
- Det er en nødvendighed, hvis man vil være forkvinde i HUMrådet, griner hun.

Over de mange kopper kaffe hører Laura Bech Hansen nyt om, hvad der rør sig på de forskellige fag og institutter. Nogen mangler en kaffemaskine, andre mangler undervisningstimer. Sammen med HUMrådet samler hun de problemer, der måtte være på det enkelte fag, til større, tværgående sager. På den måde fungerer HUMrådet som et samlet ’fagråd’ på tværs af Det Humanistiske Fakultet, og de står derfor stærkere i kampen for at skabe forandringer for de studerende.

Universitetets behovspyramide

Af de sager Laura Bech Hansen har kæmpet for i sin tid som forkvinde for HUMrådet, er hun især stolt af tre ting: at karakterkravet for at komme ind på universitetet er blevet ændret fra 7 til 6, at HUMrådet har igangsat et omfattende arbejde for at mindske frafaldet på uddannelserne og sidst men bestemt ikke mindst, at der er kommet flere stikkontakter på KUA.

Springet fra karakterkrav til stikkontakter synes måske nok langt, men for Laura Bech Hansen er det en naturlig og uundgåelig del af hendes arbejde som studenterpolitiker.
- Det lyder som en lille ting, men stikkontakterne er jo afgørende for, at vi som studerende kan løse vores opgaver. Fundamentet skal være i orden, for at vi kan bygge et godt universitet, og vi kan ikke komme videre i dagsordenen, før vi har fået løst de mest basale udfordringer. Det giver ikke mening at snakke om noget andet, før vi har det basale på plads. Vi må starte nederst i universitets behovspyramide.

Tidskrævende

Det er meget sigende for Laura Bech Hansen, at hun ikke gør noget halvt. Hvis hun skal starte med at kæmpe for stikkontakter, før hun kan nå videre i teksten, så gør hun det. Hendes tilværelse som studenterpolitiker er derfor blevet temmelig omfattende. Ved siden af sit hverv som forkvinde for HUMrådet sidder hun også med i Akademisk Råd, Studenterrådet og 12-mandsudvalget (som har til opgave at udarbejde anbefalinger og retningslinjer til det videre arbejde med at implementere Fremdriftsreformen, red.). Det bliver til mange møder på en uge, og når bølgerne går højt, bruger hun op mod 40 timer om ugen på sit studenterpolitiske arbejde. Sjældent kommer hun under 20 timer om ugen.
- Jeg er ikke så god til at sige fra, for jeg synes jo, at det hele hænger sammen. Jeg føler ikke, at jeg kan være en god forkvinde for HUMrådet, hvis ikke jeg ved, hvad der foregår i de andre råd. Så derfor er jeg med i det meste.

Til efteråret skal Laura skrive sin BA-opgave på franskstudiet, og for at få plads i skemaet ser hun sig derfor nødsaget til at trække sig som forkvinde for HUMrådet. Men hun kommer nok alligevel til at være med på en lytter.
- Jeg kan simpelthen ikke lade være, siger hun.