Filosof bag Danmarks første demokratifestival for unge – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Filosof bag Danmarks f...

27. juni 2016

Filosof bag Danmarks første demokratifestival for unge

Foto: Privat

Tekst: Pernille Hammershøj Madsen, kandidatstuderende MACA

Samfundsengagement

Olav Hesseldal er cand.mag. i filosofi og initiativtager til Ungdommens Folkemøde – Danmarks første demokratiske festival for unge, der bliver afholdt til september i Søndermarken. Han mener, at vi bliver et bedre samfund, når vi engagerer os i demokratiet, og han ser det som sin fornemmeste opgave at gøre det lettere for unge at engagere sig.


Jeg møder Olav Hesseldahl i Ungdomsbureaet i Gothersgade. Her skal man passe på hovedet, når man træder ind. Organisationen Ungdomsbureauet har nemlig fundet sig til rette i en række kælderlokaler, hvor den mentale højde til loftet ikke helt afspejler sig i den fysiske indretning.

Foruden Ungdomsbureauets stiftere Olav Hesseldahl og Kenneth Salomonsen har seks ansatte og mere end 40 frivillige deres daglige gang på Ungdomsbureauet. Der skal nemlig arbejdskraft til for at leve op til organisationens fornemste opgave: At skabe begivenheder, der involverer unge i samfundsdebatten og de politiske beslutningsprocesser. Derudover arbejder Ungdomsbureauet for at skabe offentlig opmærksomhed på samfundsproblematikker, der vedrører unge, og for at unge bliver hørt i de debatter.


Ungdommens Folkemøde 2016

 

Stor demokratifestival, grundlagt af Ungdomsbureauet, der finder sted i Søndermarken på Frederiksberg den 8.-9. september 2016.

 

Festivalen er skræddersyet til unge på ungdomsuddannelserne. Ca. 15.000 unge og 40 forskellige organisationer bliver samlet i et todages samfundslaboratorium, hvor der vil være stadepladser, workshops, kulturelle events m.m.

Pladsen er åben begge dage kl. 8-22.

 

Læs mere på ufm16.dk

Kætterske tanker

Vi sætter os til rette i et lille it-rum i kælderen. Jeg er interesseret i Olav Hesseldahls baggrund og hans åbenlyse skabertrang. Han har en uddannelse i filosofi fra KUA, men hvorfor faldt valget på filosofi – og hvordan kom han videre efter sin uddannelse?  Han fortæller, at han har en bachelor i medievidenskab fra Syddansk Universitet. Valget faldt på medievidenskab, fordi det var noget af det mest generelle, han kunne vælge:

- På medievidenskab blev man klog på fænomener, der var oppe i tiden. Men jeg ville gerne ind til kernen af tingene, der hvor tanker bliver til, fortæller han om, hvorfor han skiftede til filosofi.

På det sidste år af sin bachelor skulle Olav Hesseldahl vælge tilvalgsfag, og han gik til sin onkel for at søge råd. Det fornuftige valg syntes at være det konkrete og let omsættelige: Noget med organisation og ledelse, som de andre på hans årgang valgte. Men Olav Hesseldahl gik med kætterske tanker om at vælge filosofien. ’Kætterske’ fordi filosofi, ifølge bl.a. Dansk Industri, er det sidste, man skal vælge, fortæller han. Onklen, der selv har en baggrund i filosofi, og som er direktør for Det Kongelige Teater, havde tre år forinden formanet sin unge nevø om aldrig at tage gamle mænds råd for gode varer:

- Min onkel sagde til mig, at hvis jeg fik et råd fra gamle mænd, der ville gøre sig kloge på mine vegne, så skulle jeg vælge det modsatte. Så da jeg spurgte ham, hvad jeg skulle vælge, og han sagde ’noget med organisation’, så valgte jeg filosofi!


Olav Hesseldahl

 

Olav Hesseldahl er 30 år gammel og uddannet cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet.

 

Han er samfundsdebattør, medstifter af Ungdomsbureauet og har b.la. tidligere arbejdet som radiovært på programmet Nattevagten på Radio24syv.

Lugten af gamle KUA

Da Olav Hesseldahl begyndte på filosofi på Københavns Universitet, lå faget på gamle røde KUA – der, hvor man i dag er ved at bygge det nye KUA3:

- Jeg for altid vild på gamle KUA. Det var et ’kafkask’ sted – som en labyrint med gange og døre, man ikke kunne finde rundt i. Der lugtede virkelig gammelt og af bøger, og der gik nogle undervisere rundt, som var rigtig kloge på et eller andet lille område – og fik lov til at være det, husker han.

Olav Hesseldahl valgte den teoretiske filosofi, fordi det lød som det fineste og sværeste. På KUA blev han indrulleret i et, med egne ord, ’psykopat-inspirerende og spændende miljø’. Teoretisk filosofi havde et stærkt forskermiljø med engagerede ph.d.-studerende og let adgang til forskerne, og han kom helt tæt på der, hvor viden bliver til.

Olav Hesseldahl - foto: privat

- Min hjerne var fuld af tanker, drømme og håb, som stak i mange retninger. Det filosofi tilbød gennem læsning, diskussion og feedback satte sig i mit hoved som et gitter, der sorterede tingene, og jeg begyndte at forstå samfundet bedre, forklarer han.

KUA’s tradition for grundforskning kunne Olav Hesseldahl mærke helt ind til benet, men det var samtidig svært at komme fra SDU og være med i det nye fællesskab:

- De fleste andre studerende kendte hinanden fra bacheloren og havde etableret et fællesskab. Os, der kom udefra, fik dannet en lille gruppe, men der var nogle enormt stærke koder og traditioner, som jeg slet ikke kendte. Jeg prøvede at komme til nogle fredagsbarer, hvor de havde nogle underlige traditioner. For eksempel strippede drengene og bundede usandsynligt mange bajere, mens de citerede obskure filosoffer, husker han.

Af karakterræset

I gymnasiet havde Olav Hesseldahl prøvet at melde sig ind i karakterræset, men han havde måttet sande, at han aldrig blev rigtig god til det:

- Det med at fortælle underviserne, hvad de forventer at høre, kan jeg ikke. Jeg bliver ved med at udfordre rammen, så jeg har aldrig fået høje karakterer, fortæller han.


Ungdomsbureauet

 

Seks ansatte og mere end 40 frivillige udgør non-profit-organisationen Ungdomsbureauet, der blev stiftet i efteråret 2013 af Olav Hesseldahl og hans partner Kenneth Salomonsen, der er cand.soc. i socialvidenskab og virksomhedsstudier fra RUC.

 

Gennem projekter arbejder Ungdomsbureauet for at sikre unge muligheder for at komme til orde, blive hørt og få indflydelse.

 

Læs mere på www.ungdomsbureauet.dk

Hans tilgang til universitetet blev derfor at få succes med at gøre andre ting ved siden af. Fx startede han en filmfestival på medievidenskab på SDU. Bevæggrunden var simpel: De studerende lavede hvert år en masse film, som de aldrig viste hinanden. Noget, der, ifølge Olav Hesseldahl, er ’hul i hovedet’, og i dag kører festivalen på ottende år med Anders Morgenthaler, der netop har doneret en halv million kr. til en af de vindende film, i juryen. Olav Hesseldahls sideprojekter i studietiden hjalp ham med at definere sig selv:

- Jeg tror, det er alment menneskeligt, at man har brug for at forstå mennesker gennem det, de gør, og ikke bare på deres blotte ansigt. I et land som vores, hvor man er på skolebænken eller på arbejde størstedelen af dagen, bliver man nødt til at forklare sig igennem det, man laver – igennem den identitet, studiet eller arbejdet giver. Problemet med filosofi er, at det er afsindig svært at forklare i korte sætninger. Så når jeg som studerende skulle lave ’elevatortalen’ om mig selv, har jeg altid prøvet at vige uden om ’det der filosofi’ og forklare folk, hvad jeg ellers var aktiv i: Universitetsradioen, Roskilde Festival Radio og filmfestivalen på medievidenskab.

Elevatortalen

Olav Hesseldahls fokus på nødvendigheden af at have en ’elevatortale’ parat i ærmet leder mig hen til mine sidste spørgsmål. Han mener nemlig, at vi i disse år lægger så stor vægt på elevatortalen og dens betydning, fordi den hænger sammen med en performancekultur, hvor det, vi laver, bliver vigtigere, end de personer vi er:

- Men hvad med dem, der ikke kan leve op til presset om at levere den perfekte elevatortale? spørger Olav Hesseldahl retorisk og fortæller, at Ungdomsbureauet opstod i kølvandet på hans makker Kenneth Salomonsens arbejde for en stor tænketank, der bl.a. fik til opgave at lave en undersøgelse om frafald på ungdomsuddannelserne. Kenneth Salomonsen oplevede, at de unges frafald stort set kun blev beskrevet i tal og statistikker. Han ville tættere på dem gennem følelser og drømme. Bogen ’De Frafaldne’, der er 20 unges fortællinger om frafald på ungdomsuddannelser, så dagens lys, og dermed var fundamentet for Ungdomsbureauet lagt:

- Vi oplevede, at der generelt er en alt for traditionel forståelse af, hvad samfundsengagement er: Man skal være i en politisk forening og mødes hver uge. Men der er brug for at tænke samfundsengagement på en ny måde. Det blev så til Ungdomsbureauet, hvor vi rykker tæt på vores unge borgere. Ikke gennem tal og statistik, men gennem det, de siger, fortæller, føler, mærker og drømmer. Vi gør det på unges præmisser og ikke på et gammelt foreningsideal. I dag har unge sygt travlt, fordi de vil være dygtige til alt muligt. Man bliver nødt til at lave en platform for samfundsengagement, som er lettere at engagere sig i. Og det er det, vi gør.

Ungdommens Folkemøde – efterårets første demokratiske festival for unge i København – er et eksempel på alt det, som Olav Hesseldahl og Kenneth Salomonsens projekt kan. En weekend i september forvandles Søndermarken til én stor hyldest til demokratiet og ungdommen. Alle unge - også universitetsstuderende - landet over er inviteret med, fortæller Olav Hesseldahl og tilføjer så:

- Jeg ved ikke, hvor det fører hen, jeg ved bare, at vi bliver et bedre samfund, når vi engagerer os i demokratiet.