De gamle egyptere behandlede øjensygdomme med flagermuseblod – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > De gamle egyptere beha...

05. juli 2016

De gamle egyptere behandlede øjensygdomme med flagermuseblod

Foto: Marie Flensborg

Tekst: Carsten Munk Hansen

Egyptologi

Da nyslået cand.mag. i egyptologi Sofie Schiødt skrev speciale, var en 3.000 år gammel, delvist ødelagt, papyrustekst, som aldrig før var blevet oversat, hendes trofaste følgesvend. Efter måneders møjsommeligt oversættelsesarbejde var hun i stand til at fravriste teksten de fleste af dens hemmeligheder: Den handlede om øjensygdomme, og hvordan man skulle behandle dem. Og i det gamle Egypten involverede det åbenbart blod fra flagermus, hunde og firben.

For en lægmand som Humanists udsendte er det svært at forestille sig, at det er muligt at få noget meningsfuldt ud af de kryptiske tegn skrevet på papyrusfragmenterne, der ligger på bordet foran os under et lag beskyttende glas. Men det er ikke desto mindre, hvad cand.mag. i egyptologi Sofie Schiødt gjorde, da hun for ganske nylig oversatte den 3.000 år gamle papyrustekst i forbindelse med sit speciale:

- Teksten er, som man kan se, stærkt fragmenteret, og det var selvfølgelig et af de største problemer i arbejdet med den, for der er ganske enkelt huller i den. Den er skrevet på hieratisk, der er en slags kursiv form af de egyptiske hieroglyffer, som de fleste nok er stødt på før; de enkelte skrifttegn er egentlig tydelige nok og lette at aflæse, men det kan være utrolig svært at få dem til at give mening i sammenhæng.

- Og selv om vi har ”ordbøger” med hieratisk skrift, vi kan slå op i, kan der være store variationer fra tekst til tekst, fordi skriverne havde forskellige måder at lave tegnene på. Det har med andre ord taget lidt tid at oversætte den, smiler Sofie Schiødt.     


Papyrus Carlsberg

 

Københavns Universitets Papyrus Carlsberg Samling indeholder over 1.000 dokumenter. Samlingen hedder Papyrus Carlsberg, fordi Carlsbergfondet siden 1930'erne har doneret store mængder papyrusser til universitetet. Også Augustinus Fonden har støttet samlingen.

 

Den seneste tilføjelse til Papyrus Carlsberg er lejesoldaten Horus' personlige arkiv, som professor Kim Ryholt købte i 2012 for 4,2 millioner kr. ved en auktion på Sotheby's med støtte fra Carlsbergfondet og Augustinus Fonden. Lejesoldatens arkiv består af 50 dokumenter, der giver et unikt indblik i hverdagslivet i Ægypten for 2.200 år siden.

 

Læs mere om samlingen

Teksten, der er dateret til 1550-1295 f.Kr., er en del af Papyrus Carlsberg Samlingen, som blev doneret til Københavns Universitet i 1930’erne. Samlingen indeholder store mængder tekster, som forskerne endnu ikke har nået at analysere – blandt andet Sofie Schiødts specialetekst – så andre forskere kan få glæde af dem.

Besværgelser, blod og fedt fra en tyr

Det, Sofie Schiødt blandt andet interesserer sig for, er det efterliv, som de egyptiske lægers viden fik i senere kulturer. Især de gamle grækere var meget optaget af egyptisk medicin, og fra grækerne har egypternes traditioner spredt sig til resten af Europa.

- Jeg kommer fra en familie af læger og sygeplejersker, så det falder mig vel naturligt at beskæftige mig med medicinske emner. Og min vejleder Frederik Hagen viste mig netop den her tekst, fordi han vidste, den handlede om medicin, men også fordi den ikke er blevet oversat og analyseret før.

- En del af teksten består af besværgelser mod sygdomme, og det er nok den mest obskure del. Det er meget svært at få til at give mening – selv de steder, hvor teksten er intakt. Men der er i hvert fald referencer til egyptiske guder som Thoth og Horus – ifølge en egyptisk myte mistede Horus sit ene øje under en splid med en anden gud, men Thoth helede det bagefter, så der er jo en vis form for logik i, at de optræder i en tekst, der handler om øjensygdomme, forklarer Sofie Schiødt.

Ud over besværgelserne indeholder teksten medicinske råd til behandling af to specifikke øjensygdomme. Den ene af dem – trichiasis – er en lidelse, hvor øjenvipperne gror ind mod øjet, hvilket kan resultere i blindhed. Så det er en alvorlig sygdom, som egypterne selvfølgelig fandt det vigtigt at behandle:

Et lille udsnit af papyrusteksten

- I teksten står der noget i stil med: ”Det er sådan her, man gør, når håret vokser ind i øjet.” Og det, de gjorde, var blandt andet at smøre det dårlige øje ind i blod fra en lang række forskellige dyr, fx flagermus, firben, hund og får. Selv om det lyder mærkeligt for os, har der også været logik bag den behandling: Blodet fra flagermusen er formodentlig blevet brugt, fordi flagermusen er hårløs, og så har man tænkt, at den kunne fjerne uønsket hår. Det samme gælder hundeblodet, som muligvis er endnu en mytologisk reference: Horus’ øje blev ødelagt af guden Seth som associeres med hunden, og derfor må hundeblod kunne hjælpe på en eller anden måde.

Ud over blodet fra de mange dyr mente lægerne også, at selleri, fedt fra en tyr og forskellige andre ingredienser kunne afhjælpe øjenproblemerne.

Og så lidt flagermuseblod for at være på den sikre side

Da Sofie Schiødt begyndte at lede efter paralleller til de egyptiske lægers råd mod øjensygdomme i senere medicinske tekster, opdagede hun til sin store overraskelse, at de selvsamme behandlinger og ingredienser – nærmest ordret – dukkede op i tekster så sent som i 1600-tallet i forskellige europæiske lande.

Foto: Marie Flensborg

Sofie Schiødt

- Det er utrolig interessant at følge, hvordan viden bliver overført fra en kultur til en anden i en lang kæde. Vi vidste godt, at de gamle grækere beundrede egyptisk medicin og overtog mange af deres ideer, og at senere europæiske kulturer blev inspireret af grækerne, men at jeg ville kunne spore de her meget specifikke råd og behandlinger så langt op i historien, kom virkelig bag på mig, siger Sofie Schiødt og fortsætter:

- Der kommer selvfølgelig nye metoder og behandlingsformer til undervejs, så det er ikke sådan, at man bare kopierer egypternes oprindelige tekster fra ende til anden. Grækerne brugte fx ikke besværgelserne, da de ikke var interesseret i den mytologiske del af behandlingen. I de senere perioder mikser de også gamle og nye metoder – i nogle tekster står der fx, at man skal svitse håret omkring øjnene, men også at man for en sikkerheds skyld bør efterbehandle øjet ved at smøre det ind i flagermuseblod!

Ph.d. i vidensoverførsel

Netop den egyptiske medicins efterliv i senere kulturer – det, der med et fint ord hedder transmissionshistorien – har som nævnt været et af fokuspunkterne for Sofie Schiødts speciale, og det er også det, hun gerne vil arbejde videre med i den ph.d.-afhandling, hun håber at få mulighed for at lave.


Egyptisk medicin

 

Lægestanden havde høj status i oldtidens Egypten. Lægerne var ofte tilknyttet paladset eller templerne, og meget af deres viden er overleveret i fx de papyrustekster, som Københavns Universitet råder over i Papyrus Carlsberg Samlingen.

 

Som Sofie Schiødts speciale viser, var de egyptiske læger specialiserede og kunne læse om de forskellige kategorier af sygdomme, og hvordan de skulle behandle dem, i fx tempelbiblioteker og lægeskoler.

- Jeg er i gang med at søge nogle forskellige ph.d.-stipendier, så jeg kan komme til at arbejde mere med denne og lignende tekster. Jeg har været til samtale på et universitet i Tyskland, hvor de har et stærkt fagmiljø inden for egyptologi. Men jeg vil selvfølgelig helst blive her i København, hvor vi har alle teksterne fra Papyrus Carlsberg Samlingen at arbejde med. Det, jeg rigtig gerne vil se på, er, hvordan det kan lade sig gøre, at så specialiseret viden spredes til hele Europa. Hvordan foregår det? Hvilken kontakt er der mellem de forskellige kulturer?

Når hun selv eller hendes vejleder på egyptologi forhåbentlig finder pengene til et ph.d.-stipendium, er det Sofie Schiødts ambition at bidrage til den akademiske vidensoverførsel ved at få udgivet ”hendes tekst” i en oversat og kommenteret udgave, så andre forskere kan få glæde af den og arbejde videre med den.