På humaniora må man stille de kritiske spørgsmål – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Emma Holten

02. september 2016

På humaniora må man stille de kritiske spørgsmål

Emma Holten på IKK, hvor hun til vinter skal i gang med sit speciale. Foto: Martin Ørsted

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Feminist og humanist

Hun er en af Danmarks fremmeste stemmer i den feministiske debat og lever af at holde foredrag og undervise andre unge i køn, normer og magt. Men hun er også bachelor i litteraturvidenskab og kandidatstuderende på moderne kultur og kulturformidling på KU. Humanists skribent har mødt Emma Holten til en snak om humanister, femini­ster og en lille smule revolution.

Eksamensperioden lakker mod enden, og kun nogle få studerende holder skansen blandt kompendiebunkerne, da jeg en varm sommerdag møder Emma Holten på KUA2. Hun er også lige kommet ud af eksamenshiet, fortæller hun, så nu har hun tid til interview og den slags ting, det er svært at presse ind i hverdagen.

Siden Emma Holten i 2013 satte fut i den feministiske debat ved åbent at fortælle om følgerne af et hævnpornoovergreb, har der været bud efter hende. I dag kan hun skrive både debattør, redaktør, foredragsholder, skribent og underviser på sit cv - foruden altså en bachelorgrad i litteraturvidenskab. Og om et år bliver hun kandidat i moderne kultur og kulturformidling.


Emma Holten, f. 1991

 

Bachelor i litteraturvidenskab og kandidatstuderende på moderne kultur- og kulturformidling. Har også læst på Uppsala Universitet og Columbia University i New York.

 

Er derudover foredragsholder, feministisk aktivist, skribent og en af Danmarks mest markante debattører.

 

Arbejder som underviser på Krogerup Højskole og holder foredrag både nationalt og internationalt. Er derudover redaktør og medstifter af magasinet Friktion.

 

Skabte stor medieopmærksomhed med projektet SAMTYKKE i 2014, hvor hun satte fokus på sin egen oplevelse med hævnporno.

Men hvad laver en slagkraftig samfundsdebattør som hende egentlig på en humanistisk uddannelse?

- Jeg overvejede også både statskundskab, antropologi og sociologi, men jeg har altid været mere draget af det humanistiske frem for det samfundsvidenskabelige, for­klarer hun om sit studievalg.
- Jeg er interesseret i, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør, og er, som vi er. På humaniora oplever jeg et rum til, at man kan udfordre og kritisere det eksisterende samfund. I Vesten har vi en ide om, at vi altid gør tingene på den mest rationelle måde, og det tror jeg også ofte er tilfældet. Men jeg er interesseret i, hvordan vores kultur kommer til udtryk i den måde, vi gør det på. Dér er mit studie godt, fordi det klæder mig på til at undersøge vores egen kultur.

Subjekt i sit eget studie

Vi er knap kommet i gang med samtalen, før hun allerede har smidt en god mængde fun facts om køn på bordet. Fx at mange airconditionanlæg er programmeret efter mænds kropstemperatur, og at det er derfor, at kvinder tit fryser. Det er ikke kun som debattør, at Emma Holten finder feminisme relevant. Også i sine studier er det noget, der optager hende.
- Køn er bare så sjovt, udbryder hun entusiastisk midt i sin egen talestrøm.

Studierne på litteraturvidenskab har været vigtige for Emma Holtens politiske holdninger.
Foto: Martin Ørsted

Ansigtet falder dog hurtigt i alvorlige folder, for interessen for køn har en alvorlig baggrund. Hun havde kun været studerende en måned, da klamme mails fra fremmede mænd begyndte at tikke ind i hendes indbakke, og det gik op for hende, at private nøgenbilleder var blevet stjålet og delt på internettet mod hendes vilje. Siden da har overgrebet være en del af Emma Holtens hverdag, og det har sat sit præg på hendes studier.

- Hævnpornoovergrebet har betydet meget for mig, fordi jeg oplevede at komme ind i en rolle, som jeg ikke kunne komme ud af. At være et offer og skulle finde identitet i det. Det tog selvfølgelig noget tid, fra overgrebet skete, til jeg rent faktisk begyndte at interessere mig for køn på et akademisk plan. Det har været en lang proces. Først ville jeg slet ikke beskæftige mig med det, så blev jeg enormt interesseret i det, og så følte jeg mig begrænset af det…

Hun afbryder sig selv og spørger, om andre humanister mon også tænker så meget på dem selv i deres studier?

- Altså, når jeg læser Foucault, så sidder jeg og tænker på mig selv. Men det er jo fordi, der er nogle strukturer, som jeg genkender, og som interesserer mig, fordi jeg kan mærke dem på min egen krop, reflekterer hun.
- Der er nok en grund til, at det hedder humaniora, for det er jo meget menneskeligt, det vi beskæftiger os med. Kunsten er så at løfte det op på et plan, hvor det går fra at handle om en selv til at blive mere strukturelt, fordi man kan se, at det berører flere mennesker.

Motiveret af konflikt

Den kunst er Emma Holtens projekt SAMTYKKE fra 2014 et eksempel på. Projektet består af en serie nye nøgenbilleder, som hun af egen fri vilje fik taget og publiceret i det feministiske onlinemagasin Friktion som et svar på det hævnpornoovergreb, hun havde været udsat for. Det var hendes måde at tage kontrollen over sin egen krop tilbage, og selvom det syner meget personligt, var det samtidig en måde at sætte fokus på et samfundsmæssigt problem. For ligesom humaniora sætter feminismen spørgsmålstegn ved samfundet:

"

12-talspigen gør alt, hvad samfundet beder hende om, får høje karakterer osv., og så finder vi bare på noget andet at kritisere hende for. Nu er hun fx ikke kreativ nok, og så kan hun starte forfra med at have det ad helvede til

Emma Holten

- Feminismen udfordrer de patriarkalske strukturer, forklarer hun og uddyber:
- Det vil sige de eksisterende normer og strukturer, som fratager udsatte befolkningsgrupper - ikke kun kvinder - muligheden for at bestemme over egen krop og eget liv. Patriarkatets ønske er at bevare de eksisterende strukturer. Feminismens ønske er at udfordre dem.

Hun folder benene op under sig, imens hun fægter vildt med armene. Det er en hård kamp, hun kæmper, for er der noget, der kan afføde konflikt, så er det feminisme - og det er netop det, der motiverer hende:
- Det er aldrig behageligt, når nogen sætter spørgsmålstegn ved samfundet, sådan som både humanister og feminister gør. Men det er nødvendigt, så vi kan få de vigtige debatter.

Hverdagshumaniora

Som så mange andre akademikere er også Emma Holten blevet beskyldt for at være elitær. Selvom hun køber præmissen, fordi hun jo ikke kan løbe fra at være hvid, hetero, opvokset i Kartoffelrækkerne på Østerbro og snart færdiguddannet akademiker, så nægter hun at lade sig hindre af det.

- Både humaniora og feminisme bliver anklaget for at være elitært og verdensfjernt, men for mig at se er det meget konkret, det vi arbejder med. Der er noget hverdagsagtigt over det, som jeg er optaget af at formidle ud til en bredere befolkningsgruppe. Og når så mange trods alt interesserer sig for det, jeg laver, så er det da en meget god målestok for, at humaniora stadig er relevant. For alt det jeg siger, det er altså noget, jeg har lært her på humaniora, forklarer hun og tilføjer, at der især er mange unge helt ned i 15-årsalderen, som følger med i hendes arbejde.

- Hvis jeg indirekte kan få dem til at fatte interesse for humaniora, så er jeg da glad, siger hun og smiler. 

Tid til opgør med 12-talspigen

Selv har hun altid været en dygtig studerende. Hun har passet sin skole og læst alle sine ting, og nu, hvor karrieren kalder, kører hun til KUA, så ofte hun kan. Alligevel gør det hende trist, når politikernes pres på de studerende stiger:

- Jeg er bange for, at vi i den igangværende effektiviseringsproces mister noget. Både på det menneskelige plan, fordi det vil være de svageste studerende, der ryger først, men også på det samfundsmæssige plan. Når der effektiviseres, så er det er jo i virkeligheden en meget sindrig måde at fratage folk tiden til at spørge. Det er den perfekte måde at lukke munden på os på.

Hun fremhæver kritikken af 12-talspigen, et konstrueret begreb hun i øvrigt ikke tror på, som det perfekte eksempel på, hvor vores samfund befinder sig.

- 12-talspigen gør alt, hvad samfundet beder hende om, får høje karakterer osv., og så finder vi bare på noget andet at kritisere hende for. Nu er hun fx ikke kreativ nok, og så kan hun starte forfra med at have det ad helvede til. Der findes ikke et mere formbart menneske end et, som ikke synes, det er godt nok. Hvis man har en fundamental tvivl på sin egen værdi, så er man meget medgørlig.

Hun illustrerer sin pointe ved at kaste sig selv tilfældigt rundt i den stille gårdhave, vi sidder i. Selvom det kører meget godt både studie- og arbejdsmæssigt, så kan hun også nogle gange føle sig utilstrækkelig og tvivle på sin egen værdi.

- Jeg er da også selv løbet med strømmen i forsøget på at følge med. Men pointen med konkurrencestaten er jo netop, at du aldrig kan vinde. Vi løber bare uden at spørge hvorfor.

Men nu skal det være slut, siger hun. Jeg spørger hvordan.

- Revolution, hvisker hun med et lille smil og en knyttet næve, inden hun hæver stemmen:

- Ej, helt seriøst, vi må organisere os. Din og min generation har været alt for dårlige til at stå sammen. Vi er rigtig gode til at sidde på en bodega på Nørrebro og brokke os over en dansk pilsner, men vi bliver nødt til at tage kampen, hvis vi vil redde humaniora, som vi kender det.