Humanister skal lære at forstå private virksomheders kodesprog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humanister skal lære a...

30. august 2016

Humanister skal lære at forstå private virksomheders kodesprog



Illustration: Claus Bigum

Tekst: Carsten Munk Hansen

erhvervssprogligt

Alle organisationer er bundet sammen af et særligt sprog, som er svært at forstå for uindviede. I mange private virksomheder er sproget præget af anglicismer, uforståelige forkortelser og selvros, og det afskrækker mange humanister. Men det er synd, for humanister kan sagtens lære at forstå jargonen og arbejdsformen i de private virksomheder – og endda få et job, hvis de viser, at de gerne vil og måske bluffer en smule, lyder det i antropolog Dennis Nørmarks nye bog 'Humanistens guide til det private erhvervsliv'.

”Har du lyst til at arbejde med marketingprocesser i en international B2B-virksomhed? Er du vant til at arbejde med content marketing og salgsunderstøttende værktøjer i et teknisk miljø? […] Så er det måske noget for dig at blive Content Manager hos Clariton Geosystems Machine Control Division.”

Citatet stammer fra et virkeligt stillingsopslag, som antropolog og konsulent Dennis Nørmark stødte på, da han researchede til sin nye bog 'Humanistens guide til det private erhvervsliv'. Han mener, at citatet på glimrende vis illustrerer, hvor indforstået mange virksomheder skriver:


Dennis Nørmark (f. 1978)

Dennis Nørmark er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet. Han arbejder som foredragsholder og som konsulent for virksomheder i ind- og udland. Derudover deltager han flittigt i den danske debat i aviser, radio og tv. Endelig har han en række bestyrelsesposter, bl.a. i DR.

- Mange humanistiske kandidater vil formentlig være stået af allerede efter de to første sætninger, men indholdet kan uden større problemer oversættes til et forståeligt dansk, hvis man gider bruge lidt tid på at sætte sig ind i det sprog, virksomhederne benytter, og hvordan en større privat virksomhed typisk er opbygget.

- B2B betyder fx bare, at virksomheden sælger sine produkter til andre virksomheder – business to business – og content marketing er bare en anden måde at arbejde med reklame på; i stedet for bare at anprise produktet giver man kunden noget indhold – content – han rent faktisk er interesseret i, fx hvordan andre kunder bruger produktet i deres virksomhed.

Lige netop det her med at bruge sproget til at fortælle historier og formidle viden er noget, de fleste humanister er rigtig gode til, så en stilling som Content Manager hos Clariton Geosystems Machine Control Division bør ikke være så fremmed for en humanist, mener Dennis Nørmark. Også selv om han ikke har arbejdet med content marketing før – det er her, man gerne må bluffe lidt i ansøgningen og til jobsamtalen. Men de fleste når altså aldrig videre end stillingsopslaget, og det er synd, hvis de nu gerne vil prøve kræfter med det private erhvervsliv.

Vokabularium
Dennis Nørmark har forsynet sin bog med en ordbog over meget af den erhvervsterminologi, som vil virke fremmed på humanister. Nedenfor kan du se et par eksempler på de humoristiske opslag i ordbogen:

Empowering: På dansk uddelegering. Lederen giver ansatte mere medbestemmelse, beslutningsdygtighed, ejerskab og ansvar, som regel uden samtidig at give dem mere i løn, en flottere titel eller noget andet konkret. Alligevel mener nogle, at det motiverer folk.

Executive summaries: Kun firmaets jurister kan læse tekster på over to sider, så du vil altid blive bedt om at opsummere alting på under en side. Hvis du tilmed kan bruge halvdelen af den side på bullet points, bliver du endnu mere populær.

Leadership: Alle skal vise leadership, også selvom man ikke er leder. Leadership er ligesom ”strategisk” et ord, du helst skal bruge i hvert femte bullet point. Det betyder strengt taget ledelse, men bruges lidt på samme måde som The Force i Star Wars: en urkraft, der skaber penge.

Micro-management: Et næsten uden undtagelse negativt ord, der refererer til en leder, der er nede i alle detaljer af medarbejderens arbejde. Kan bruges som effektiv beskyldning mod alle, som ikke giver dig tilstrækkeligt med medbestemmelse.

ROI (return on investment): En kalkule for, om en investering rent faktisk tjener sig selv hjem. Da ingen gør noget for sjov, skal der principielt argumenteres for ROI overalt.

SOP (standard operating procedure): Virksomheder elsker processer, og jo mere standardiserede de er, jo bedre. SOP udtrykker bare en step by step-instruktion, som alle skal følge, når de gør en bestemt ting.

Du skal levere løsninger

På samme måde som det private erhvervslivs sproglige koder volder humanister besvær, falder humanisternes sprogbrug sjældent i god jord andre steder end på universitetet. Det måtte Dennis Nørmark sande, da han efter i en årrække at have arbejdet som ekstern lektor på universitetet fik sit første job som konsulent i det private. Her skulle han undervise smede, der skulle sætte vindmøller op i USA, i kulturforståelse:

- Jeg gjorde nærmest alt galt: For det første havde jeg ikke sat mig ind i den terminologi, de bruger i vindmøllebranchen og gjorde derfor mig selv til grin lige fra begyndelsen, fordi jeg ikke kunne den sproglige kode. Dernæst overdyngede jeg dem med humanioraord som ’diskurs’, ’idealtyper’, ’tabuisering’ og talte om strukturalistisk teori. Det var selvsagt ikke nogen stor succes. Men det værste var nok, at jeg efterlod dem med en afskedssalut om, at kløfterne kulturer imellem dybest set er uoverstigelige, og det kunne de jo ikke bruge til noget under deres ophold i USA. Jeg løste derfor ikke det problem, de havde hyret mig til at løse for dem. Og løsninger er det eneste, der betyder noget i det private erhvervsliv, slår Dennis Nørmark fast og fortsætter:

- Det er fint, at du analyserer dig frem til et problem, fx at din virksomhed har svært ved at sælge sine produkter til kvinder over 55, men hvis du ikke også leverer en løsning til din chef – og gerne i form af nogle konkrete og letforståelige bullet points – kan hun ikke rigtig bruge dig til noget.

Faglig viden er godt – fagnørderi er ikke

Som alle andre akademikere får humanister, blandt andet gennem deres speciale, en meget specifik viden om et emne, men i det private erhvervsliv er de sjældent interesserede i din specifikke faglige viden, understreger Dennis Nørmark – medmindre den da handler lige netop om deres virksomhed. De er derimod interesserede i de metoder og kompetencer, du har erhvervet dig, mens du skrev speciale.

- Du må aldrig nogensinde fortælle om dit speciale til jobsamtalen! Sandsynligheden for, at de vil være interesserede i kvindesynet hos B.S. Ingemann eller middelalderens månedyrkelse er virkelig ikke særlig stor. Der er meget få undtagelser, hvor den konkrete viden, du har tilegnet dig, kan være nyttig. I langt de fleste tilfælde er dine generelle metoder og kompetencer langt bedre at fremhæve.

- En af de meget nyttige kompetencer er evnen til at konsumere og analysere store mængder kompliceret stof. Den evne skal du blandt andet bruge til at forstå, hvordan organisationen, du er blevet en del af, er skruet sammen – så kan du nemlig levere løsninger på fx vigtige organisatoriske problemer, som ofte handler om, at forskellige afdelinger ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden. Mange humanister kommer derfor til at fungere som en slags oversættere, der hjælper afdelinger med at tale samme sprog.

Don’t go native!

Mens det er vigtigt, at humanister bruger tid på at lære og forstå de private virksomheders sprog og organisationsformer, er det lige så vigtigt, at de ikke forsøger at blive fuldstændig lige som deres nye kolleger:

- Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at være humanist i den forstand, at du skal være i stand til at holde en distance til den ofte meget selvhøjtidelige og humorforladte organisation, som en større privat virksomhed er. Som humanist skal du blive ved med at undre dig over det, du møder, og holde det ud i strakt arm. Hvis du lader dig imponere over alle de smarte begreber og selvforståelsen, kan du blive offer for det, vi antropologer kalder ”going native, og så mister du dit særlige perspektiv på tingene. Det, der gør dig anderledes end alle de andre kandidater. Og så kunne de lige så godt have hyret en CBS’er eller en økonom, siger Dennis Nørmark.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal være arrogant og føle dig højt hævet over det, der foregår omkring dig, understreger han. Men det er sundt med en distance til tingene.

- Min bog handler om, hvordan du lærer ikke at falde igennem og udstille dig selv, når du som humanist bevæger dig ind i det private erhvervsliv. Den giver dig de basale værktøjer i form af terminologi og organisationskendskab – de værktøjer, der kan åbne døren ind til det private arbejdsmarked. Men mit budskab er ikke, at du skal blive lige som alle de andre. Du skal blive ved med at være humanist, slutter Dennis Nørmark.

Dennis Nørmarks bog Humanistens guide til det private erhvervsliv er netop udkommet på Gyldendal Business.