Litteraturoversætteren spotter den gode historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Litteraturoversætteren...

06. september 2016

Litteraturoversætteren spotter den gode historie

Shekufe Tadayoni Heiberg - her til en oplæsning af Byen jeg elskede. Foto: Privat

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Litteratur

Shekufe Tadayoni Heiberg er cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i persisk. Hun bruger bl.a. sin uddannelse til at oversætte persisk litteratur til dansk - senest den anmelderroste 'Byen jeg elskede'. Her fortæller hun om at formidle iransk litteratur til et dansk publikum.


Det er ikke så ofte, man støder på persisk litteratur herhjemme - hverken hos boghandleren eller i avisernes anmeldelser. Men da den persiske kultroman Byen jeg elskede af Nader Ebrahimi sidste år udkom i en dansk oversættelse, var det til stående klapsalver fra alle de store dagblade.


Shekufe Tadayoni Heiberg

 

Cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i persisk. Skrev speciale om oversættelsens potentialer.

 

Udkom i 2015 med sin danske oversættelse af Byen jeg elskede af den iranske forfatter Nader Ebrahimi. Har siden også oversat en samling iranske avantgarde-digte, som snart udkommer på dansk.

 

Driver desuden sit eget forlag URO.

’En persisk tragedie i luksusudgave,’ blev den kaldt i Jyllands-Posten, og Berlingske beskrev den som en ’usædvanlig smuk læseoplevelse’. ’Man læser den som ung og glemmer den aldrig, lød det hos Kristeligt Dagblad, imens Weekendavisen især bed mærke i bogens smukke sprog: ’Byen jeg elskede vrimler med vidunderlige sætninger, der ville kunne stå alene som små digte i sig selv'.

For oversætteren bag udgivelsen, cand.mag. i litteraturvidenskab, Shekufe Taday-oni Heiberg, var arbejdet med bogen en drøm, der gik i opfyldelse. Siden hun som 19-årig stødte på bogen under et sabbatår i Iran, havde hun drømt om at dele fortællingen med de danske læsere.
- Det er jo min yndlingsbog! fortæller hun begejstret, da Humanist møder hende til en snak.
- Jeg har altid haft lyst til at anbefale den til mine venner, men det har ikke været muligt, fordi den var skrevet på persisk. Derfor besluttede jeg mig for at oversætte den, forklarer hun.

Speciale i oversættelse

Det gør hende glad, når flere anmeldere bemærker, at Byen jeg elskede er ’smukt oversat’, for at oversætte en skønlitterær bog er ikke noget, man bare lige gør. Der er stor forskel på en god og en dårlig oversættelse.
- En god oversættelse er en, der har gjort teksten klar til læseren uden at skygge for den originale tekst. En dårlig oversættelse er en, der stikker i øjnene, forklarer hun.

Sammen med sin mand Karl-Emil Heiberg har Shekufe Tadayoni Heiberg selv lavet illustrationerne til Byen jeg elskede.

Selvom Shekufe Tadayoni Heiberg som datter af iranske flygtninge mestrer både persisk og dansk flydende, var sprogkundskaberne ikke nok til, at hun som 19-årig kunne gå i gang med at oversætte sin yndlingsbog. I stedet startede hun efter endt sabbatår på litteraturvidenskab på HUM, hvor hun fik de fornødne litteraturfaglige værktøjer samtidig med, at hun sideløbende anlagde en iransk vinkel på sine studier, bl.a. gennem tilvalg i persisk litteratur.

Oversættelsesarbejdet fik hun dog først rigtigt ind under huden, da hun skrev speciale om netop oversat litteratur. Her undersøgte hun de forskellige oversættelsesmuligheder - fra den direkte oversættelse til den fortolkende genfortælling. Formålet var at afsøge, hvor i dette spektrum af oversættelsesmuligheder den oversatte litteratur bedst kunne folde sig ud. Konklusionen blev, at det langt fra er tilstrækkeligt at oversætte direkte.

- Ønsket om at være 100 procent tro mod sit forlæg kan vi godt afskrive. Helt ned på ordniveau vækker ord forskellige konnotationer på de forskellige sprog, og hvis ikke man tager højde for det, så vil oversættelsen stå i vejen for læserens oplevelse af værket. I stedet skal man som oversætter overveje, hvad det er for nogle aspekter af en fortælling, som kan vække noget hos en dansk læser og så sørge for at få det fremhævet.

Specialet dannede afsæt for, at Shekufe Tadayoni Heiberg for alvor kunne komme i gang med sin egen oversættelse:


Iransk litteratur, du skal læse

 

Shekufe Tadayoni Heiberg har disse tre anbefalinger til iransk litteratur:

 

- 'At læse Lolita i Teheran' af Azar Nafisi

 

- 'Kun stemmen bliver tilbage' af Forugh Farrokhzad

 

- 'Byen jeg elskede' af Nader Ebrahimi

- I Byen jeg elskede har jeg truffet rigtig mange valg. Jeg har aldrig udeladt en passage eller en sætning, men jeg har flere steder tænkt grundigt over beskrivelser af mennesker og miljøer, som man på persisk beskriver på en måde, som simpelthen er for tung for en dansk læser. Der er steder, hvor jeg har tænkt, at her klapper den danske læser bogen i i afmagt, og så har jeg forsøgt at lette sproget, fx ved at udelade det ene af to adjektiver med samme betydning eller ved at bryde en lang sætning op i to. Så selvom oversættelsen ikke er langt fra det originale værk, så er den min fortolkning af Nader Ebrahimis fortælling, fortæller hun.

Formidlingsarbejde på mange planer

På bænken imellem os ligger det færdige resultat af oversættelsesarbejdet: en fin kvadratisk bog med et himmelblåt omslag og titlen enkelt indrammet af en rødbrun kant. På bagsiden finder man en enlig sommerfugl, og ligesom med bogens indre er der heller ikke på dens omslag overladt noget til tilfældighederne:

- Jeg har med vilje skrabet forsiden fri af orientalske krummelurer, fordi jeg gerne ville fremstille det som en universel fortælling, der ikke skal læses, fordi den er eksotisk, men fordi det er en god fortælling, fortæller Shekufe Tadayoni Heiberg, som selv har lavet bogens omslag i samarbejde med forlaget Korridor.

Når man åbner bogen, bliver man mødt af illustrationer af blomstrende pomerans-træer, små dyr og høje bølger, og også disse illustrationer er Shekufe Tadayoni Heibergs eget værk - lavet sammen med hendes mand Karl-Emil Heiberg. Illustrationerne skal sætte læseren i en særlig stemning, for selvom det er en universel historie, så adskiller den iranske fortællemåde sig alligevel væsentligt fra den vestlige:

- Det særligt iranske ved den her fortælling er, at plottet sådan set er underordnet. Det vigtige er stemningen. Hvis man får hold på den, så skal handlingen nok følge med. Jeg anbefaler tit folk at læse den, som man ville høre et stykke klassisk musik. Det er den samme stemningsfyldte oplevelse, jeg håber, læserne får, når de læser den her bog, forklarer Shekufe Tadayoni Heiberg.

Hendes arbejde med at gøre den iranske kultroman klar til danske læsere rækker altså langt ud over den sproglige oversættelse, og derfor er hun glad for at have sine humanistiske kompetencer at trække på:

- At oversætte en bog er et stykke formidlingsarbejde på mange planer, og det er jo netop det, vi humanister kan. Vi kan spotte den gode historie og formidle den til et publikum, som ikke nødvendigvis kender til konteksten. Vi laver det benarbejde, der skal til, så andre kan forstå og glædes over de værker, vi arbejder med - om det så er kunst, litteratur eller andet, om vi laver PR-materiale eller holder foredrag. Som oversætter er min opgave at grave den gode historie frem, så læseren straks finder den. Det ville jo være synd, hvis den forblev gemt væk.