Musikken som smutvej til Irans historie – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Musikken som smutvej t...

06. september 2016

Musikken som smutvej til Irans historie

Foto: Martin Ørsted

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

FPersiske pladert

En gammel iransk plade blev historiestuderendes Alexander Nitzes indgang til Iran – et land, han nu ofte besøger og bringer med tilbage til Danmark i form af flere gamle plader. Men hvordan kan man overhovedet gå på pladejagt i et land, hvor musik officielt er forbudt?

Da en hollandsk dj smed et iransk nummer på, var Alexander Nitze solgt. Han fik kunstnerens navn og opsøgte pladeselskabet bag for at få fat i mere musik af samme type. Herfra blev han sendt fra den ene kender af iransk musik til den næste for til sidst selv at havne i en pladebutik i Teheran.


Alexander Nitze

 

Historiestuderende med tilvalg på persienstudier. Derudover dj og tidligere manager for bl.a. dj-kollektivet Den Sorte Skole. Foto: Mamad

I dag har en shoppet og byttet sig til en hel samling af gamle iranske plader, og en stak af dem har han med under armen, da Humanist møder ham på KUA. På de farvestrålende covers poserer piger med page og røde læber og mænd i nedknappede skjorter, fløjlsbukser og Beatles-hår. Der er 60’er-pop, ballader og dansehits, men også et par numre med psykedelisk rock har sneget sig ind.

- Forbudt betyder ikke, at det ikke eksisterer, men man skal selvfølgelig vide, hvor man skal lede, forklarer Alexander Nitze, da han bliver spurgt, hvordan han har kunnet samle sig en hel pladesamling fra et land, hvor musik officielt er forbudt.

Musik trodser censur

Alexander Nitze studerer til daglig på bacheloren i historie med tilvalg i persisk. Selvom det kun er få år siden, han for alvor fik interesse for Iran, har han allerede besøgt landet mere end en håndfuld gange. Men turene til Teheran er ikke bare fornøjelse. Interessen for de persiske plader smitter også af på studierne, og han har bl.a. skrevet opgave om arbejdsforholdene for iranske musikere.


Alexander Nitzes anbefalinger til præ-revolutionær iransk musik:

 

1. Googoosh. Fantastisk stemme og en af de mest ikoniske, kvindelige popsangere fra perioden 1960-70.

 

2. Ramesh. En af mine klare favoritter. Stod for en mere seriøs stil over for Googoosh' lette popnumre.

 

3. Kourosh Yaghmaei. Lidt af en godfather i psykedelisk iransk rock.

 

En smutvej til iransk 60'er-70’er-musik kan gå igennem opsamlingsalbummet Pomegranates, der er udgivet på Finders Keepers.

- Jeg har interviewet flere musikere og snakket med dem om, hvordan det er at være musiker i Iran. Selvfølgelig er der mange, der lider under landets strenge censur, men ofte giver vestlige medier indtryk af, at det er fuldstændig umuligt at lave musik i Iran. Min opgave viste overraskende nok, at mange musikere faktisk ikke lider synderligt meget. Det er en meget god nuance at få med, når man snakker om det iranske samfund, mener han.

En slags historiske dokumenter

Som dj og tidligere manager for bl.a. dj-kollektivet Den Sorte Skole fylder musik, og ikke bare den iranske, en stor del af Alexander Nitzes hverdag, og musikken fungerer ofte som indgangsvinkel til nye emner.

- Hvis man, ligesom mig, ikke er så god til at få læst alle de tykke bøger, så er musik en rigtig god øjenåbner. De her plader siger meget om, hvad Iran tidligere har været for et samfund. De er jo en slags historiske dokumenter. Tænk på alle dem, der har danset til de her plader, siger han og tilføjer begejstret:

-Og så er det altså også bare god musik.