VIP, TAP, adjunkt, dekan og en svensk nummerplade – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > VIP, TAP, adjunkt, dek...

06. september 2016

Tekst: Maria Buck Jensen

Unijargon

Universitetet har sit helt eget sprog, og det kan være svært at forstå, uanset om man har læst i flere år eller er ny studerende. Humanists studenterskribent gennemgår forklaringerne på en række af de fremmedartede ord og forkortelser, der kan volde ikke mindst nye studerende problemer. Hvad er fx forskellen på en adjunkt og en lektor - eller på et center og et institut? Læs med, og bliv klogere på universitetsjargonen.

A

AC-vejleder

I studievejledningen på dit institut sidder der ud over studenterstudievejlederne også en AC-vejleder. AC står for Akademikernes Centralorganisation, men det betyder i denne sammenhæng, at vejlederen er fastansat og har afsluttet en lang videregående uddannelse. AC-vejlederen vil, ud over at give studievejledning, typisk også kunne vejlede om fx karriere og praktikvalg.

Adjungeret professor

Titel på en løst tilknyttet forsker. Titlen bliver typisk tildelt for en femårig periode. På nogle universiteter man kan godt blive udnævnt til adjungeret professor uden at have en akademisk karriere bag sig, men på KU har de samme kvalifikationer som almindelige professorer.

Adjunkt

VIP, der både underviser og forsker. Stillingen er tidsbegrænset, og den kan føre til en fastansættelse som lektor.

Akademisk kvarter

På universitetet starter undervisningen med få undtagelser et kvarter over - ikke klokken hel. ’Det akademiske kvarter’ betegner således det første kvarter af en klokketime, før undervisningen begynder. Udtrykket stammer fra en tid, hvor de studerende ikke havde ure. Når kirkeklokken i byen slog hel, havde de studerende derfor et kvarter til at nå til undervisningen, der af samme grund først startede kvart over.

Akademisk Råd

Hvert fakultet har et Akademisk Råd, der tildeler ph.d.- og doktorgrader og rådgiver dekanen om fakultetets budget, forskning og uddannelser. Der sidder bl.a. tre studerende i rådet, der vælges for et år ad gangen. De seks akademiske råd på KU udpeger studerende og ansatte til universitetets senat, der rådgiver rektor.

B

Bachelorgrad (BA=Bachelor of Arts)

Den grad man opnår, når man har gennemført tre års fuldtidsstudier ved et universitet og bestået de tilhørende eksamener.

C

Center

Underafdeling på et institut med forskning inden for et specifikt område.

D

Dekan

Fakultetets øverste leder, der ud over at have ledelseserfaring også er en erfaren forsker. På HUM hedder dekanen Ulf Hedetoft. Han er migrationsforsker.

Doktor

En doktorgrad er den højeste akademiske grad, man kan få, og man får den ved at skrive og forsvare en doktorafhandling.

E

ECTS

Kurserne på din uddannelse har hver især tilknyttet et bestemt antal ECTS-point. Pointene siger noget om, hvor meget tid det enkelte kursus tager. Det forventes, at alle studerende tager kurser, der svarer til 30 ECTS-point per semester. ECTS er kort for ’European Credit Transfer and Accumulation System’, og systemet skal lette meritover­førslen mellem universiteterne i Europa.

Ekstern lektor

VIP, der er ansat på deltid til at undervise og fx rette opgaver og vejlede studerende. Ansættelsen er tidsbegrænset og forudsætter en afsluttet kandidatgrad.

ENGEROM

Kort for fakultetets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, hvor de underviser og forsker i sprog, litteratur og samfund i de engelsktalende lande, Tyskland, Italien, Portugal/Brasilien, Spanien og Frankrig.

F

Fag

På universitetet er et fag en betegnelse for et forskningsområde og som regel også en uddannelse. Eksempler på fag på HUM er dansk, musikvidenskab og retorik. På faget dansk kan man have kurser/fag­elementer i fx litteraturanalyse og videnskabsteori.

Fagråd

Sammenslutning af studerende på et fag, der mødes og diskuterer spørgsmål vedrørende faget. Alle kan møde op til møderne og fx stille op til studienævnet.

Fakultet

En underafdeling på et universitet. KU har seks fakulteter: Det Humanistiske, Det Juridiske, Det Natur- og Biovidenskabelige, Det Samfundsvidenskabelige, Det Sundhedsvidenskabelige og Det Teologiske Fakultet.

Fakultetsråd (HUMrådet)

En sammenslutning af alle fagrådene på et fakultet. Fakultetsrådet på humaniora hedder HUMrådet. Det følger og samler op på fagrådenes arbejde og tager beslutninger og spørgsmål med videre til fakultetets ledelse.

Folkeuniversitetet

Folkeuniversitetet er et selvstændigt universitet, en slags aftenskole, der tilbyder kurser og foredrag leveret af undervisere og forskere fra højere læreranstalter. Det koster penge at deltage i kurserne, men alle kan tilmelde sig, og der er ingen optagelseskrav.

H

HUM

Kort for Det Humanistiske Fakultet - i daglig tale også humaniora.

I

IKK

Kort for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, hvor de bl.a. underviser og forsker i teater-, musik- og litteraturvidenskab samt kunsthistorie.

INSS

Kort for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, hvor de underviser og forsker i dansk, finsk, indoeuropæisk, kønsstudier, lingvistik og sprogpsykologi.

Institut

Underafdeling på fakultetet, hvor man forsker og underviser. Institutter er samlinger af forskningsområder og BA- og/eller KA-uddannelser, kaldet fag. På HUM har vi otte institutter: ENGEROM, IKK, INSS, IVA, MEF, NFI, Saxo og ToRS.

Institutleder

Ansvarlig for et instituts daglige ledelse - det indebærer bl.a. personaleledelse og fordeling af arbejdsopgaver. Derudover har institutlederen ansvaret for instituttets forskning og er selv forsker.

Institutråd

Rådgivende organ, der består af institutlederen, et antal studerende og repræsentanter fra alle instituttets medarbejdergrupper. Rådets formål er at sikre medbestemmelse til ansatte og studerende i sager, der ikke hører under studienævnet.

Instruktor

Studerende, oftest på KA-niveau, der er ansat til at undervise andre studerende på kurser, som vedkommende allerede selv har bestået.

IVA

Kort for Det Informationsvidenskabelige Akademi, hvor de underviser og forsker i, hvordan man søger, analyserer og udvælger information - og hvordan man omsætter den information til viden.

K

Kandidatgrad (KA)

Den universitetsgrad man opnår, når man har gennemført en lang videregående uddannelse på universitetet. Graden er toårig, og man kan først tage den, når man har opnået en bachelorgrad.

KUA

Kort for Københavns Universitet Amager. Blev tidligere, og stadig i folkemunde, brugt til at betegne Det Humanistiske Fakultet på Amager. I dag hedder bygningerne KUA1, KUA2 og KUA3, mens den samlede betegnelse for hele området officielt er Søndre Campus.

L

Lektor

Fastansat VIP, der både skal forske og undervise. Alle lektorer har en ph.d.-grad eller tilsvarende og har ofte været ansat som adjunkter, inden de blev lektorer. Men det er ikke et krav.

M

MEF

Kort for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, hvor de forsker og underviser i pædagogik, retorik, filosofi, kommunikation samt film- og medievidenskab.

Merit

Merit betyder at få godskrevet allerede beståede eksamener. Man kan søge merit, hvis man starter på en ny uddannelse og tidligere har gennemført og bestået tilsvarende eksamener på en tilsvarende uddannelse.

N

NFI

Kort for Nordisk Forskningsinstitut, hvor de bl.a. forsker i sprogteknologi, navne, håndskrifter, dialekter og sociolingvistiske sprogforandringer. Instituttet var tidligere et rent forskningsinstitut, men huser i dag også uddannelsen IT and Cognition.

P

Ph.d.-grad

Graden opnås som regel efter en treårig forskeruddannelse efter KA’en. I løbet af uddannelsen laver man et forskningsprojekt med vejledning af en erfaren forsker, mens man samtidig både selv underviser og følger undervisning.

Ph.d.-afhandling

Det skriftlige produkt, som afslutter en ph.d.-uddannelse. Afhandlingen sendes til bedømmelse hos tre forskere inden for samme fagområde, hvorefter den kan indstilles til ph.d.-forsvar.

Ph.d.-forsvar

En ph.d.-uddannelse afsluttes med et ph.d.-forsvar, der varer omkring tre timer. Hvis den ph.d.-studerende forsvarer sit projekt tilfredsstillende, vil bedømmelsesudvalget indstille til Akademisk Råd, at vedkommende får tildelt ph.d.-graden.

Postdoc

VIP, som har opnået en ph.d.-grad, og som ansættes i en tidsbegrænset forskerstilling uden undervisning.

Professor

Den højeste akademiske titel, der kan tildeles på KU. Den tildeles ofte lektorer, der har bedrevet forskning på højt niveau inden for deres felt. Ligesom en lektor skal en professor både undervise og forske.

Professor emeritus/emerita

Emeritus betyder ’udtjent’ på latin, og en professor emeritus/emerita er en professor (m/k), der er gået på pension, men som stadig er tilknyttet universitetet. En emeritus er normalt ikke lønnet. Titlen bruges også om pensionerede lektorer.

Professor MSO

MSO står for ’med særlige opgaver’, og ansættelsen er tidsbegrænset i modsætning til et almindeligt professorat. Man kan også være lektor MSO.

Prodekan

En slags vicedekan og stedfortræder for dekanen. En prodekan har ofte et særligt ansvarsområde, og på HUM har vores to prodekaner, Jens Erik Mogensen og Julie Sommerlund, ansvaret for hhv. uddannelse og omverdensrelationer.

Prorektor

En slags vicerektor og stedfortræder for rektor. På KU har vi to prorektorer, Thomas Bjørnholm og Lykke Friis.

R

Rektor

Den øverste leder af universitetet. Han eller hun ansættes af universitetets bestyrelse. KU’s rektor er mediciner/psykiater og hedder Ralf Hemmingsen.

S

Saxo

Kort for Saxo-Instituttet, hvor de forsker og underviser i europæisk etnologi, forhistorisk arkæologi, klassisk arkæologi, klassisk græsk, latin og historie. Desuden er Middelalderkundskab og Oldtidskundskab en del af Saxo-Instituttet.

Semesterplan

Oversigt over et kursusforløb, sådan som underviseren har planlagt det. Underviseren vil ofte lægge semesterplanen ud i starten af semesteret, så de studerende kan se, hvilke emner og tekster kurset vil inddrage.

Speciale

Specialet er den store afsluttende opgave på KA-uddannelsen.

Studieleder

Ansvarlig for et instituts undervisning og eksamener. Studielederen står for den praktiske tilrettelæggelse af uddannelserne, mens stu­dienævnet laver de overordnede rammer for uddannelserne.

Studienævn

Studienævnet er det organ på et institut, som sammen med studielederen har det overordnede ansvar for uddannelsernes indhold, planlægning og gennemførelse. Studienævnet består af lige mange undervisere og studerende, der repræsenterer instituttets uddannelser.

Studieordning

Alle universitetets uddannelser har en studieordning. Her finder man reglerne for uddannelsens forløb og en beskrivelse af uddannelsens elementer.

Studenterstudievejleder

Institutterne på HUM har en række studenterstudievejledere tilknyt­tet. De er selv studerende og vejleder ofte primært i det fag, de selv læser på. Studievejlederne, der har tavshedspligt, kan dog også hjælpe med andre spørgsmål; planlægning af uddannelsen, muligheder for praktik, udlandsophold og studieordningsspørgsmål.

Svensk nummerplade

Alle studerende og ansatte på KU har et ID-nummer, et såkaldt KU­login, som består af tre bogstaver og tre tal - ligesom nummerpladen på svenske biler. ID-nummeret kaldes derfor i daglig tale for ’den svenske nummerplade’. Det bruges bl.a. ved eksamener og udgør også dit brugernavn til KUnet (KU’s intranet).

Søndre Campus

Den officielle betegnelse for området, der huser humaniora og fra vinteren 2016/2017 også Det Teologiske Fakultet og Det Juridiske Fakultet. KU har tre andre campusområder: Nørre Campus (det meste af sundhedsvidenskab og en del af Science), City Campus (samfundsvidenskab, jura, teologi og fællesadministrationen på KU) og Frederiksberg Campus (en del af sundhedsvidenskab og en del af Science).

T

TAP

Kort for teknisk-administrativt personale. Betegnelsen dækker over den personalegruppe på universitetet, som udfører administrativt arbejde med fx it, eksamen, kommunikation og økonomi.

ToRS

Kort for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor de forsker og underviser i bl.a. sprog, kultur, religion og samfund uden for Vesteuropa og USA.

V

VIP

Kort for videnskabeligt instruktivt personale. Betegnelsen dækker bl.a. over lektorer, professorer, adjunkter og ph.d.-stipendiater.

Å

Åbent Universitet (ÅU)

Efteruddannelse på universitetsniveau. Består af dag- og aftenkurser til fx gymnasielærere og andre erhvervsaktive, der mod betaling ønsker at videreudvikle deres kvalifikationer.