Fasten brydes til ramadanmiddag i KUAs kantine – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Fasten brydes til rama...

05. juli 2016

Fasten brydes til ramadanmiddag i KUAs kantine

Tekst og foto: Astrid Sandvad Kudahl

Ramadanmiddag

Juni står i eksamens tegn, men for muslimske studerende har eksamenstiden i år budt på en ekstra udfordring. De sidste 30 dage har de afholdt sig fra spise og drikke fra daggry til solnedgang, hvor fasten brydes med et festmåltid. Humanist har været til ramadanmiddag med den muslimske studenterforening MSA at KUA.


- Det påvirker mig egentlig ikke. Jeg vender bare min døgnrytme, så jeg er vågen om natten og sover om dagen, fortæller Gülzar Demir, spanskstuderende og aktiv i den muslimske studenterforening MSA, da jeg spørger, om det er hårdt at faste og læse til eksamen samtidig.


Hvem er MSA at KUA

 

MSA at KUA er kort for 'Muslim Student Association at Københavns Universitet, Amager'.

 

MSA er en muslimsk forening drevet af frivillige studerende. Foreningen har til formål at skabe netværk og fællesskab blandt studerende på KUA, samt at oplyse om islamisk kultur og religion til fakultetets studerende – muslimske såvel som ikke-muslimske.
 
MSA at KUA kan følges på deres Facebookside, hvor kommende arrangementer også annonceres.

Jeg møder hende sammen med flere af foreningens andre medlemmer en sommeraften på KUA. Udenfor kæmper solen for at bryde igennem de tunge regnskyer, som hænger på himlen over København. KUA’s bygninger ligger øde hen, og læseferie er blevet til sommerferie. Men på førstesalen i KUA1’s kantine er en gruppe studerende ved at gøre klar til et sandt festmåltid. Suppe, sushi og chokoladekage i et skønt miks stilles klar som til ethvert andet sammenskudsgilde. Men selvom klokken nærmer sig dansk spisetid, er der endnu to timer til, vi kan sætte tænderne i de hjemmelavede lækkerier. Først skal solen gå ned.

Bag aftenens festmiddag står den muslimske studenterforening MSA. Siden deres etablering i foråret 2014 har de afholdt kulturelle og akademiske arrangementer for at oplyse muslimer såvel som ikke-muslimer om deres religion, kultur og traditioner. Tidligere har de inviteret til jihadaften, et arrangement der undersøgte, hvad jihad egentlig er og betyder for muslimer, og halalbar, et alkoholfrit alternativ til fakultetets andre sociale arrangementer.

I aften har MSA så inviteret til iftar, det måltid, der hver aften ved solnedgang bryder fasten i muslimernes hellige måned, ramadanen. Selvom arrangementet er åbent for både troende muslimer og nysgerrige ikke-muslimer, er Humanists skribent tilsyneladende den eneste i selskabet, der ikke har fastet denne dag. Det tager de dog med et imødekommende smil, og i det hele taget er stemningen god til trods for, at de altså hverken har fået vådt eller tørt siden daggry.

En måned med fuld koncentration

- Det giver mig faktisk styrke og energi, når jeg faster, forklarer Gülzar Demir videre om at faste sideløbende med eksamenslæsningen.

'Happy ramadan' står der på bordkortene og 'Break fast' på skiltene, der er stukket i skålene med dadler.

De andre giver hende ret i, at det ikke er så hårdt, som det måske lyder, at gå til eksamen på tom mave. Tværtimod oplever de, at det skærper deres koncentrationsevne, fordi ramadanen i forvejen er en måned, hvor de er ekstra fokuserede på deres handlinger.

- Der er bare noget helt særligt over ramadanen, fortæller Esra Karakaya Bayhan, som studerer pædagogik og sidder i bestyrelsen i MSA.

Som så ofte på vores fakultet er der også i denne forsamling en overvægt af kvinder, og snakken går lystigt om alt fra specialer, der skal skrives og sko, der skal købes til bryllupper og fælles bekendte. Men man skal vare sin mund, for faktisk er det ikke kun mad og drikke, man skal afholde sig fra i ramadanen.

- Man faster fra alle synder, forklarer Burhan Bayhan, som studerer historie. Der lyder et højt fnis, da han nævner bagtaleri som et eksempel på en synd, man skal holde sig fra. Det kan til tider være svært at overholde, men så længe man ikke bagtaler med vilje, så går det nok, bliver han enig med de andre om.

Forventningens glæde

Flere af foreningens medlemmer slutter sig til selskabet, og det samme gør aftenens særlige gæster, to unge frivillige fra Islamisk Trossamfund, som vil stå for lidt åndelig føde i form af et oplæg om fasten. Den ene studerer selv historie på KUA, mens den anden er fra CBS og derfor er lidt på udebane – men som han vigtigt understreger, så har han altid haft et nært forhold til de humanistiske videnskaber og føler sig i trygge hænder. Der grines rundt om bordet, som i aftenens anledning er udsmykket med særlig ramadanpynt. ”Happy ramadan”, står der på bordkortene, og ”Break fast”, på skilte stukket i skålene med dadler.

På buffeten står suppe, sushi og chokoladekage side om side med tyrkiske, pakistanske og palæstinensiske retter. 

Kl. er 21, og der er endnu en time til, at fasten skal brydes. Stilheden sænker sig, imens de to frivillige holder deres oplæg. Man kan nu mærke en særlig sitrende stemning i selskabet.

- Det er svært at forklare, hvad det er, men der er noget helt særligt ved den her måned, fortæller Esra Karakaya Bayhan.
- Lidt ligesom med julen.

Hun har fat i noget, for faktisk minder ramadanmåneden meget om julemåneden. Fokus er på samværet med venner og familie, den gode mad og forventningens glæde.

En pause fra hverdagen

Men hvor december ofte giver anledning til ekstra stress blandt studerende, som både skal nå at skrive eksamensopgave og købe julegaver, så har ramadanen den modsætte effekt. Den tjener nærmere som en pause; en anledning til at stoppe op i en travl hverdag, se indad og tænke over sine handlinger. Det kan selv en eksamensopgave ikke rykke ved.

- Det er nok fordi, man finder en særlig åndelig ro i ramadanen, reflekterer Alina Aziz, studerende på kandidaten i Islamiske Studier og formand for MSA.

Et andet bestyrelsesmedlem, Rafed Al Ali Naaim, som studerer arabisk, har meldt sig til at recitere af koranen. Han rømmer stemmen og bryder ud i en smuk musikalsk mellemting mellem oplæsning og sang. Nogle kigger ned, lukker øjnene, andre kigger på deres mobiltelefoner. Men for alle, troende eller ej, tjener øjeblikket som en meditativ pause midt i en til tider hektisk hverdag.

Kl. 22 høres bønnekaldet i den medbragte højtaler. Først opstår der forvirring. Er det allerede nu? Er vi klar? Nogle vil gerne spise med det samme, andre vil bede først. Dem, der vil bede, går afsides og begynder at folde bedetæpper ud. Så lyder der et grin. Vagten har åbenbart lige været forbi for at spørge, hvad der foregår, men han fandt ud af, at det var et ganske fredsommeligt foretagende.

Nogle af deltagerne i ramadanmiddagen beder før måltidet - andre gør ikke.

Det er ikke alle, der vil deltage i bønnen, men ingen spørger hvorfor. De sætter i stedet tænderne i de lækre, søde dadler, imens de skiftevis smalltalker og tysser på hinanden for ikke forstyrre de bedende. Alle er enige om ikke at blande sig i hinandens tro.

Mangfoldige muslimer

Da bønnen er slut serveres suppen, som en af de mandlige deltagere har lavet, og buffeten åbner. Tyrkiske retter side om side med pakistanske og palæstinensiske. Og så lige sushi og chokoladekage, ”bare fordi det er så lækkert”. Al maden er hjemmelavet, og opskrifterne deles på kryds og tværs. Men selvom alle har ventet hele dagen på dette måltid, så er det overraskende hurtigt overstået. Man bliver hurtigt mæt, når man har fastet en hel dag, forklarer min sidemand, som er ved at kæmpe sig igennem sin første portion.

Der snakkes om løst og fast. Nogle skal høre de seneste fodboldresultater, andre diskuterer fastens betydning. En ung mandlig studerende beder sin kvindelig sidemand om gode råd til udvekslingsophold. Maden på bordene og de samtaler, der føres rundt om det, fortæller mig, at selvom de alle er muslimer, er de lige så mangfoldige som medlemmerne i enhver anden studenterforening.

Da jeg ved midnat, mæt at kulinariske og kulturelle indtryk, gør mig klar til at forlade selskabet, bliver jeg mødt af en sidste gestus.

- Vil du ikke have noget mad med hjem?

Jeg er så mæt, at jeg næsten ikke kan overskue cykelturen, men man siger ikke nej til en bürek (tyrkisk specialitet) til skrivearbejdet. Så kan man vist heller ikke bede om mere.