Lingvister kan også fange kriminelle – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Lingvister kan også fa...

01. juli 2016

Lingvister kan også fange kriminelle

Foto: Martin Ørsted

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

som en krimi

Tanya Karoli Christensen er sprogforsker på HUM. Men hun er også retslingvist, når hun hjælper politiet med at opklare sager, hvor sprogligt materiale indgår. Senest har hun analyseret 192 chatbeskeder i Danmarks første sag mod en formodet syrienskriger. Men hvad er retslingvistik - og hvordan er det at være en humanist blandt folk og røvere?


”Må du ramme plet, inshallah”

Sådan lyder en af de 192 chatbeskeder, som sprogforsker ved Københavns Universitet Tanya Karoli Christensen har analyseret sig igennem. Andre beskeder lyder ”Kom nu bare, bror”, ”Jeg skal til kamp,” og ”Lad mig lige ordne papirarbejdet”.

Det kunne være en hvilken som helst analyseopgave af en hvilken som helst samtale. Og dog. For i stedet for at fremlægge sine resultater i en forskningsartikel eller til en forelæsning, har Tanya Karoli Christensens fremlæggelse fundet sted i en retssal.


Hvordan bliver jeg retslingvist?

 

Har du lyst til at lege sprogdetektiv, så er der kun en vej, lyder det fra sprogforskeren: tag en sproglig uddannelse og kombinér den med nogle kurser i retslingvistik.

 

Sådan nogle kurser udbyder Tanya Karoli Christensen bl.a. selv på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Torsdag d. 2. juni var sprogforskeren indkaldt som ekspertvidne i Danmarks første retssag mod en formodet syrienskriger. Den tiltalte var en 24-årig dansk statsborger, anklaget for at være rejst til Syrien, hvor han angiveligt skulle have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat.

Chatbeskederne, som Tanya Karoli Christensen har analyseret, er en samtale mellem den tiltalte og en person, som anklagemyndigheden mener befandt sig i Syrien på daværende tidspunkt. Det store spørgsmål var, om den tiltalte nogensinde rejste til Syrien.

Men hvad kan en sprogforsker sige om en potentiel Syrienskriger, som politiets egne efterforskere ikke allerede har sagt? En hel del lader det til.

Et ord, mange betydninger

Det er ikke fordi, beskederne er svære at forstå. De er ikke præget af lange indviklede sætninger eller komplicerede grammatiske konstruktioner. Ganske vist har en del arabiske udtryk som inshallah sneget sig ind, men ikke flere, end at de fleste danskere ville forstå budskabet.

Tanya Karoli Christensen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, hvor hun har specialiseret sig i retslingvistik. Foto: Martin Ørsted

Alligevel kan Tanya Karoli Christensen se noget, som vi andre ikke kan se. Ikke fordi hun har overnaturlige egenskaber, men fordi hun er en yderst trænet sproganalytiker.
- Jeg er mere opmærksom på de brede betydninger, fortæller hun.
- Mange ord kan jo betyde mere end én ting, og det er forståelsen af konteksten, som er med til at snævre betydningen ind. Mange mennesker lægger sig hurtigt fast på en bestemt forståelse af et udsagn, men som lingvister er vi trænede i at holde alle muligheder åbne og forestille os det samme udsagn i en anden kontekst. Ofte vil udsagnet få en helt anden betydning.

”Må du ramme plet, inshallah” er et af de udsagn, som skifter betydning afhængigt af konteksten.
- At ramme plet kan jo forstås på mange måder. Hvis man læser det ud fra en kontekst, der hedder Syrien, så ville man nok tænke, det var med et skydevåben, der skulle rammes plet. Men det kunne ligeså godt handle om at være præcis med et stykke arbejde, forklarer Tanya Karoli Christensen.

Det er denne type af tvetydige udsagn, politiet har brug for hjælp til. For at finde ud af, om sproget rummer svar på deres spørgsmål.

Hermeneutikken kan måske give svar


Kort om sagen mod den formodede syrienskriger

 

I forsommeren 2016 har den første retssag i Danmark mod en såkaldt 'syrienskriger' fundet sted i retten i Glostrup.

 

Den tiltalte er en 24 årig mand fra Vestegnen, der er anklaget for at ville kæmpe for Islamisk Stat i Syrien.

 

Den 22. juni blev manden kendt skyldig, bl.a. i tre tiltaler efter terrorparagraffen, og den 24. juni blev han idømt syv års fængsel.

 

Han blev bl.a. kendt skyldig i at have ladet sig hverve til IS; have været i gang med at planlægge endnu en rejse til Syrien for at tilslutte sig IS; og have forsøgt at yde økonomisk støtte til IS.

Når Tanya Karoli Christensen analyserer en tekst, uanset om den skal bruges i en retssal eller et undervisningslokale, så er hun altså altid opmærksom på konteksten. Hvem er afsenderen, og hvem er modtageren. Hvor befinder de sig hver især, og hvad er deres indbyrdes relation. Det er klassiske hjælpespørgsmål i en analyseopgave. Men alle disse parametre var ukendte, da lingvisten kastede sig over de 192 chatbeskeder fra retssagen mod den formodede syrienskriger. Hun har derfor kun forholdt sig til de informationer, som samtalen i sig selv rummer. Men også her har hendes skarpe sproganalytiske sans fundet sammenhæng.

- Når vi læser en tekst, så ved vi i starten næsten ingenting, og så bliver vi klogere og klogere, og oftest sker der noget længere nede i en tekst, som gør, at vi forstår starten bedre. Det er jo den hermeneutiske cirkel om igen, forklarer Tanya Karoli Christensen.

Denne fremgangsmåde hjalp bl.a. med at kaste lys over udsagnet ”må du ramme plet”. Længere henne i samtalen siger en af personerne nemlig: ”Jeg skal til kamp. Jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage.”
- Kamp kan jo betyde mange ting. Håndboldkamp, slåskamp, en hvilken som helst kamp. Men når han ikke ved, om han kommer tilbage, så tyder det på, at det er en voldelig kamp. Set i det lys, kan udsagnet ”må du ramme plet” måske også godt forstås voldeligt, forklarer Tanya Karoli Christensen.

Der er dog tale om fortolkning, understreger hun, for her er det altså ikke muligt, på baggrund af den sproglige analyse, at konkludere, at der er tale om en voldelig kamp. Ligesom det heller ikke er muligt at konkludere, om den anden person i samtalen rent faktisk befinder sig i Syrien.

- Ordet ”Syrien” indgår ikke en eneste gang i de 192 chatbeskeder, og der nævnes heller ikke et eneste syrisk bynavn. Derfor er det ikke muligt endegyldigt at konkludere, at det er Syrien, der er tale om, selvom der er indikatorer i teksten, som kunne tyde på det, slår hun fast – på samme måde som hun gjorde det som ekspertvidne i retten i Glostrup d. 2. juni.

Humanistisk videnskab i nye rammer

Tanya Karoli Christensens sproglige analyse rummede altså ikke et bevis, der utvetydigt kunne fælde dom i syrienskrigersagen. Alligevel mener hun, at retslingvistikken har noget at byde på. Hun har tidligere været indkaldt som ekspertvidne i en sag om trusselsbreve, og her fik hun efterfølgende at vide, at hendes analyse havde været medvirkende til domsfældelsen.

Selvom det ikke er første gang, at hverken Tanya Karoli Christensen eller andre sprogforskere hjælper politiet med deres efterforskningsarbejde, er lingvistikken en ret ny størrelse for retssalens øvrige tilstedeværende.
- Det er ny type data og en ny type analyse, de skal forholde sig til. Så noget af tiden i retssalen går med at etablere en forståelse for, hvad det er, jeg som retslingvist kan bidrage med, fortæller hun.

Hun oplever generelt stor respekt for sit arbejde, men der er ingen tvivl om, at de humanistiske videnskabers rolle i retssalene lige skal slås an.

- Sprogvidenskab kan, som al anden humanistisk videnskab, ikke sættes på formel. Derfor kan det være lidt sværere for os humanister at bevise vores faglighed, fordi det som regel handler om fortolkning. Det er der nogen, der mener kan være subjektivt præget, og derfor synes jeg også, at det er vigtigt at påpege, hvad man som sprogforsker ikke kan redegøre for. Det er også en del af videnskaben at markere, hvortil grænsen går, og på den måde udvise objektivitet.

Det lugter lidt af krimi

Selvom det kun er anden gang, Tanya Karoli Christensen er indkaldt som ekspertvidne, så er retslingvistikken ikke ny herhjemme. Termen dækker over et bredt forskningsfelt, som omhandler alle møder mellem lov og sprog og analyser af disse. Fx lovtekster, sproget i landets retssale eller politiets afhøringer.

Den del af retslingvistikken, som Tanya Karoli Christensen beskæftiger sig med, udgør altså kun et lille hjørne af det brede felt, og netop den type arbejde er endnu så ny herhjemme, at hun har haft svært ved at finde en passende titel til sin profession. Hun er endt med slet og ret at kalde det retslingvistik med den begrundelse, at hendes arbejde kan sammenlignes med en retsmediciners.
- Retsmedicinerne laver et stykke kriminalteknisk arbejde, som indgår i politiets efterforskning. Det er det samme jeg gør, bare med sprog, forklarer hun, og fortsætter så:
- Men selvom det lugter lidt af krimi, så er det jeg laver altså præcis det samme, som jeg kunne sætte mine studerende til at lave i en eksamensopgave.