Unge med ikke-dansk baggrund fravælger humaniora – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Unge med ikke-dansk ba...

06. september 2016

Unge med ikke-dansk baggrund fravælger humaniora

Tekst: Mie Harthing Egefelt og Tania Maria Johannesen

Uddannelse

Prestige, jobsikkerhed og håndgribelige undervisningsformer er afgørende for unge med indvandrerbaggrunds uddannelsesvalg. Det får mange til at vælge de humanistiske universitetsuddannelser fra.


Selv i et fyldt auditorium på det humanistiske fakultet vil der ikke sidde mange studerende med anden etnisk baggrund end dansk. De humanistiske universitetsuddannelser ligger nemlig i bund, når det kommer til at optage studerende, der enten selv er indvandrere eller er efterkommere af indvandrere.

I 2015 var der på landsplan kun 12 procent af de studerende på de humanistiske fag, der havde indvandrer- eller efterkommerbaggrund. På de sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser var andelen 23 procent, og ser man alene på bacheloruddannelserne i farmaci og lægemiddelvidenskab havde hele 47 procent af de studerende en anden baggrund end dansk.


Udlændinge vejleder udlændinge

 

Organisation, der yder gratis vejledning om videregående uddannelser til personer med anden etnisk herkomst. Der er p.t. 65 frivillige vejledere tilknyttet fra forskellige videregående uddannelser.

Alle vejledere har selv anden etnisk herkomst end dansk.

Læs mere på www.uvu.dk

Ifølge en norsk undersøgelse fra 2009 skal forklaringen findes i, at majoritetsunges valg i højere grad er præget af personlige interesser og selvrealisering, mens etniske minoritetsunge foretrækker uddannelser med jobsikkerhed og gode lønmuligheder, og som samtidig giver anseelse i samfundet. Generelt betyder anerkendelse fra familie og venner mere for minoritetsunge end for etnisk danske unge, når de vælger uddannelse.

Afrahh Al-Lami er bestyrelsesmedlem i organisationen ‘Udlændinge Vejleder Udlændinge’, der vejleder unge med minoritetsbaggrund om uddannelsesvalg. Hun kan sagtens genkende tendensen.

- I de ikke-vestlige lande, bliver der set meget op til akademikere med en ikke-humanistisk uddannelse som læge eller ingeniør. Det er der meget status i. Familierne siger ikke: du SKAL vælge det. Men de ved, at der er gode jobmuligheder med de uddannelser, og forældrene vil jo gerne, at deres børn får det bedste, forklarer hun.

Selv flyttede hun sammen med sin familie fra Irak til Danmark i 1995, og i dag studerer hun visuel kultur på Det Humanistiske Fakultet - et temmelig utraditionelt valg med hendes baggrund.

- Jeg har selv oplevet, at mine forældre spurgte: hvorfor bliver du ikke bare læge? Det handler også om, at de ikke kender til min uddannelse. Den findes ikke i mit hjemland, så de ved ikke, om det er en god uddannelse, om jeg kan få job og så videre. Når man ikke er fra Danmark, er det endnu vigtigere, at man kan sætte sine forældre ind i, hvad uddannelsen handler om. Nogle gange oversætter jeg noget fra studiets hjemmesider til arabisk via Google Translate, så jeg kan forklare min far, hvad det går ud på, griner hun.

Finder rødder gennem studie

Zoomer man ind på de humanistiske uddannelser, er der også stor forskel fra fagområde til fagområde i forhold til de studerendes oprindelse. På bacheloruddannelserne inden for slavisk, Østeuropa og Balkan er 37 procent af de studerende indvandrere eller efterkommere og på mellemøststudier er andelen 31 procent. I den modsatte ende af skalaen ligger bacheloruddannelser som litteraturvidenskab, lingvistik, etnologi og historie, hvor under 5 procent af de studerende har anden oprindelse end dansk. Den samme tendens gør sig gældende på kandidatuddannelserne.

Dorthe Horup er studie- og karrierevejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Instituttet rummer bl.a. uddannelserne i mellemøst-, balkan- og asienstudier, der alle trækker andelen af studerende med minoritetsbaggrund op.

- Det er som udgangspunkt ikke karriereperspektivet, der gør, at de vælger de her uddannelser. For mange er det en form for identitetsarbejde, hvor de udforsker og søger tilbage til familiens rødder og bruger studiet til at finde deres eget ståsted mellem to kulturer. Jeg har selv en ungarsk far og valgte i sin tid at læse østeuropastudier for at dykke dybere ned i den kultur og lære sproget. Vi ser også en del adoptivbørn på asienfagene, der gerne vil vide mere om deres oprindelsesland. På mellemøstfagene er der mange, der allerede kan tale sproget, men gerne vil blive bedre til at skrive det. I den gruppe ser de måske også muligheder for at komme til at arbejde med tolke- og integrationsarbejde qua deres tosprogethed, fortæller hun.

Mor og far er vigtige

På kandidatuddannelserne inden for kommunikation og formidling er der på landsplan 12 procent af de studerende, der har indvandrer- eller efterkommerbaggrund. En af dem er 22-årige Seyma Vanli, der netop er gået i gang med kandidatuddannelsen i kommunikation og it på Det Humanistiske Fakultet. Begge hendes forældre kommer fra Tyrkiet, og muligheden for, at deres børn kunne få en god uddannelse, var en væsentlig grund til, at de valgte at blive i Danmark.

Seyma Vanli drømte egentlig om en naturvidenskabelig uddannelse, men endte på en sproglig linje på gymnasiet på grund af overfyldte hold. Det åbnede hendes øjne for, at hun måske skulle i en helt anden retning.

Seyma Vanli er studerende på KA-uddannelsen i kommunikation og it på HUM.

- I folkeskolen har jeg gået i klasse med mange med en anden etnisk baggrund. I gymnasiet var vi kun to. Mine venner forstod ikke, hvad jeg skulle med min kunstneriske linje med mediefag, men jeg var vild med det: film, kommunikation og reality. Det var nok også det, der åbnede op for medie-kommunikationsretningen. De fleste af mine venner, der tog en naturvidenskabelig linje, læser økonomi eller medicin i dag, fortæller hun.

Selvom interessen var vakt, var der stadig et stykke vej til beslutningen om at søge ind på bacheloruddannelsen i kommunikation og it.

- Jeg havde ikke nogen i min familie at tale med om, hvad jeg skulle vælge, eller nogen, der kunne vejlede mig. De havde ikke så stort et kendskab til uddannelsessystemet og til mulighederne. Min mor sagde ikke, hvad jeg skulle vælge, men indirekte, at det ville være godt, hvis jeg valgte jura eller medicin.

- Jeg har to kusiner i Tyrkiet, der begge har læst humanistiske uddannelser og står uden job i dag, så for mine forældre er der nok en opfattelse af, at der er bedre muligheder med naturvidenskabelige uddannelser, mener hun.

Netop forældrenes manglende kendskab til de humanistiske uddannelser kan være en barriere i forhold til at få unge til at vælge dem, forklarer Afrah Al-Lami fra organisationen Udlændinge Vejleder Udlændinge. Hun mener, at organisationen har en vigtig opgave i at hjælpe de unge til at have en dialog med forældrene om uddannelsesmuligheder.

- Jeg tror, det er vigtigt, at man kan snakke med en, der forstår situationen. Vi kan hjælpe de unge med at forklare deres forældre, at man godt kan vælge andre uddannelser end dem, de umiddelbart anser for prestigefyldte - fx inden for de humanistiske fag. Vi vil gerne skabe et samarbejde mellem de unge og forældrene ved at hjælpe de unge med at formulere sig på en måde, så forældrene forstår, at de ikke går imod dem, men vælger uddannelsen, fordi den er rigtig for dem. Det er vigtigt, de kan få dem til at forstå, hvor god uddannelsen er, hvilke jobmuligheder der er, og hvordan studiemiljøet er.

Hvis flere unge med minoritetsbaggrund skal ind på de humanistiske uddannelser, mener Afrah Al-Lami, at uddannelserne skal tænke mere på forældrene, når de rekrutterer.

- De fleste unge vil gerne tilfredsstille forældrene og følge deres råd, så det er vigtigt at vise over for dem, hvad uddannelserne byder på. Især karrieremæssigt, foreslår hun.

Cola på rustur

Da Seyma Vanli søgte ind på kommunikation og it i sin tid, var karriereperspektivet også med i samtalerne derhjemme.

- Når du læser medicin eller jura, ved du hvad du bliver, men hvad fører kommunikation og it til? Jeg måtte sætte mig godt ind i det og fortælle mine forældre, at det er en meget bred uddannelse, der kan føre til mange forskellige karrieremuligheder, husker hun.

Uden forældrenes accept er hun ikke sikker på, at hun var endt, hvor hun gjorde.
- En af de afgørende faktorer i beslutningen om uddannelsesvalget var, at min far sagde: Det er dig, der skal studere i fem år. Vi ser selvfølgelig gerne, at du vælger noget, der kan skabe en god fremtid for dig selv, men det skal være noget, der interesserer dig. Du har allerede gjort os stolte ved at nå så langt, som du er. Det var, hvad jeg havde brug for at høre for at træffe den afgørende beslutning, fortæller hun.

Seyma Vanli har aldrig fortrudt sit valg af uddannelse, men det har til tider været udfordrende at være eneste ikke-dansker på et stort hold. Det har været vigtigt for hende at være åben om sin kultur og dele den med sit hold. Blandt andet derfor har hun haft sin læsegruppe med hjemme at spise hos forældrene, som hun stadig bor hos. Også på det punkt oplever hun en kulturel forskel i forhold til sine medstuderende, der typisk er flyttet hjemmefra. Derudover er hun troende muslim og drikker ikke alkohol. Alligevel valgte hun at tage med på rusturen i introforløbet.

- Det var jo også min chance for at lære de andre at kende og give dem en mulighed for at lære mig at kende. Så jeg tog afsted. Og jeg blev så positivt overrasket. I alle øl-lege havde de stillet en cola frem til mig. Og om aftenen, da de var blevet fulde, stod de nærmest i kø for at fortælle, hvor meget de respekterede mig for at kunne have det sjovt uden at drikke, mindes hun.