International oversætterdag: vi skal værne om den sproglige mangfoldighed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > International oversætt...

03. oktober 2016

International oversætterdag: vi skal værne om den sproglige mangfoldighed

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Oversættelse

Hvad skal vi bruge sprogfagene til, og hvordan sikrer vi den sproglige mangfoldighed? Det var dagens store spørgsmål, da repræsentanter fra humanioras sprogfag og oversættere, tolke, tekstere og forlæggere lørdag mødtes til årets Hieronymusdag i festsalen på KUA2. Humanist var med på en lytter.


En ung kvinde stiller et spørgsmål til en mand, hun lige har mødt. Manden ryster på hovedet, han forstår ikke spørgsmålet. Den unge kvinde forsøger igen, denne gang tilsat fagter og store armbevægelser. Frustrationen i hans blik tager til: Hvad er det dog, hun prøver at sige? Det udvikler sig til en sproglig gætteleg, hvor han skyder løs med ord, imens hun skiftevis nikker og ryster på hovedet. Til sidst giver de op, og kvinden må gå videre uden svar på sit spørgsmål.

Med sin helt egen udgave af ’gæt og grimasser’ er årets Hieronymusdag skudt i gang, i år under temaet sproglig mangfoldighed. I den anledning er festsalen på KUA2 omdannet til en sproglig smeltedigel, og brudstykker af russisk, arabisk, italiensk, finsk, grønlandsk, tysk, spansk og japansk blander sig med hinanden – nogle gange mere vellykket end andre, som scenen med manden og kvinden, der gik hver til sit, viste.


Hieronymusdagen

 

Årligt tilbagevendende begivenhed i anledning af den internationale oversætterdag for oversættelses- og sproginteresserede. 

 

Dagen er arrangeret af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU, Forum for Billedmedieoversættere, Dansk Oversætterforbund og Kommunikation & Sprog.

 

Læs mere om Hieronymusdagen på hieronymusdagen.ku.dk og på Facebook.

Scenen var en del af en workshop, hvor deltagerne skulle snakke sammen på hvert deres  fremmedsprog. På bedste ’Lost in Translation’-vis demonstrerede den, at vi har brug for kompetente sprogfolk til at oversætte mellem de mere end 6000 sprog, som findes på verdensplan.

Engelsk er godt, men ikke nok

"Kan vi ikke bare tale engelsk sammen?" vil være et typisk argument for, at vi ikke har brug for at lære så mange sprog. Men den køber de fremmødte til årets Hieronymusdag ikke.

"Går der noget tabt, når man oversætter en tyrkisk roman via engelsk?" spurgte forlægger Charlotte Jørgensen og svarede selv: "Ja, det gør der! Jo flere led en tekst skal igennem, jo flere nuancer går tabt."

Alligevel er mange af de tekster, vi læser på dansk, oversat via engelsk, og tendensen er stigende. Det sker i takt med, at de sproglige uddannelser er blevet færre og udbuddet af kvalificerede oversættere mindre. Selvom de danske boghandleres hylder bugner med international litteratur, så er det altså ikke i sig selv en garant for sproglig mangfoldighed.

De findes dog, oversættelserne fra persisk, japansk, spansk, kinesisk, islandsk, arabisk, russisk og sågar vietnamesisk, for bare at nævne et lille udvalg af de bøger, som deltagerne på årets Hieronymusdag har medbragt. Titlerne, som blandt andet tæller den hviderussiske forfatter og nobelprismodtager Svetlana Aleksijevitjs ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, vidner om, at der faktisk er et marked for oversat litteratur. Det er bare ikke så ofte, at læserne er bevidste om det.


Kandidatprofil i oversættelse og formidling

 

Har du fået lyst til selv at arbejde med oversættelse? Så udbyder Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom) på HUM en kandidatprofil i oversættelse og formidling, som er åben for alle med en humanistisk bachelor.

 

Læs mere om profilen.

"Vi må ud og gøre opmærksom på det usynlige marked, som de her skønlitterære oversættelser jo er", forklarede Tine Roesen, lektor i russisk ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og oversætteren bag Svetlana Aleksijevitjs danske udgivelser.

Verdens sprog er truede

Det er ikke kun de litterære værker, som er i fare for at miste nuancerne, når oversættelserne nedprioriteres. Det samme sker for de minoriteter, hvis sprog er udryddelsestruede.

"Når et folk mister deres sprog, så mister de også en del af dem selv", lød det fra Kunuunnguaq Fleischer, som selv oversætter mellem dansk og grønlandsk. Han brugte udryddelsen af inuitsprog i Canada som eksempel på, hvorfor mange inuitter i dag har svært ved at finde deres ståsted.

Kunuunnguaq Fleisher og de andre oversættere har en pointe her. Siden 1950 er verden blevet 230 sprog fattigere. Det er især oprindelige folks sprog i områderne omkring Amazonas, i Nordamerika og Alaska og i asiatiske regnskovsområder, som er gledet ud af den globale ordbog. Og ifølge UNESCO vil udviklingen fortsætte, så 9 ud af 10 af de sprog, vi kender til i dag, vil være udryddet i år 2100. Hvis altså ikke vi skrider til handling.

Let’s make some noise!

Og her er vi så nået frem til det sidste og mest alvorlige punkt på Hieronymusdagens program: En debat om, hvordan vi sikrer den sproglige mangfoldighed.

"Vi skal ikke sælge vores arbejde for billigt," lød det kontant fra den finske billedmedieoversætter Anna-Maiha Ihander.

Det budskab kunne de fleste bliver enige om, men flere deltagere udtrykte bekymring ved at prissætte sig selv så højt, at forlæggere og firmaer vrager dem til fordel for billigere oversætterbureauer.

Konklusionen blev derfor, at det vigtigste for oversætterbranchen lige nu er at sætte fokus på, hvor vigtige de gode oversættelser er. Og her skal der hives fat i både medierne, politikerne og uddannelsesinstitutionerne, hvis udviklingen skal vendes.

"Let’s make some noise", lød det afsluttende fra aftenens ordstyrer, den internationalt anerkendte sprogforsker Robert Phillipson, som heller ikke forpassede chancen til at nævne de mange gode ting, flersprogethed kan føre med sig: det nedsætter både risikoen for demens og gør dig mere fleksibel, kreativ og omstillingsparat. Så det er vist bare om at komme i gang med verbalbøjningerne!