Humaniora giver substans – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humaniora giver substans

23. november 2016

Humaniora giver substans

De fremmødte til debatten blev bedt om via sms at give deres bud på, hvorfor humaniora er vigtigt. Det kom der denne wordcloud ud af. Kilde: Magistrene

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Humaniora til debat

Til et debatarrangement på HUM i fredags stillede Magistrenes studenterklub spørgsmålet ’Hvorfor er humaniora vigtigt’ – og bad derpå en flok panelister besvare det. Det kom der en række både korte og lange svar ud af. Humanists skribent tog med til debatten og giver dig her et indblik.


Du sidder til en familiemiddag og har netop fortalt om dine studier, da spørgsmålet falder:
- Og hvad kan du så bruge det til?
Med denne genkendelige scene fra virkeligheden åbnede Magistrenes nye studenterklub på HUM debatarrangementet ’Hvorfor er humaniora vigtigt?’

Under kyndig styring fra dagens moderator, journalist, tidligere Deadline-vært og ikke mindst humanist Adam Holm – som i øvrigt for år tilbage forsvarede sin egen ph.d. i selvsamme auditorium – kom panelet bestående af professorer, lektorer, studerende, en enkelt Djøf’er og en politiker vidt omkring de humanistiske videnskaber. De fremmødte, der talte et stuvende fuldt auditorium 22.0.11, blev i løbet af eftermiddagen klogere på deres fagligheder, vejen ud på arbejdsmarkedet og ikke mindst humanioras plads i samfundet.


Ny studenterklub på HUM

 

Bag arrangementet på humaniora stod Dansk Magisterforenings studenterklub på HUM - et nyt initiativ der drives af frivillige studerende. Studenterklubben er en del af ’Magistrene – studerende’, der er en sammenslutning af bl.a. Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse.

Læs mere om Magistrene - studerende på Facebook og på magistrene.dk.

En integreret del af samfundet

Første punkt var et oplæg ved lektor og co-director for Humanomics Research Center på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen. Han var blevet bedt om at fortælle, hvad humanister laver i dag. Men det var ikke så let, som det lød, forklarede han, for dagens humanister laver så mange forskellige ting, at der ikke findes et enkelt svar.

- Hele den vestlige verdens evne til at reflektere over det samfund, vi lever i, udspringer fra de humanistiske videnskaber. Det er viden fra fag som historie, lingvistik, filosofi og litteraturvidenskab, der skal på banen, hvis vi skal forstå, hvad der sker omkring os, sagde han med en henvisning til den seneste politiske udvikling i USA og Europa.

- Teknologien har ikke formået at give os svaret. Meningsmålingerne har fejlet fatalt op til både det amerikanske præsidentvalg og Brexit. Vi har brug for humanister til at forklare, hvad det er for nogle grundlæggende menneskelige træk, der skaber den udvikling, vi oplever i disse år.

Samtidig påpegede han, at humaniora i dag er en helt naturlig og integreret del af samfundet.

- Du kan ikke slå op på én side i større amerikansk – eller dansk – avis, uden at støde på et interview med en humanistisk forsker, som bliver bedt om at forklare, hvad der sker omkring os. Og alligevel står vi her i dag og har en diskussion om humanioras relevans, sluttede han og pegede dermed på et af debattens store paradokser: Hvorfor er nutidens humanister nødt til at argumentere for deres egen værdi?

Døren skal sparkes ind

Ifølge deltagerne i eftermiddagens første debatrunde skal svaret findes i humanisternes vej ud på arbejdsmarkedet. Selvom humanisters ledighed – og det var et punkt, der blev understreget flere gange – er på niveau med den gennemsnitlige akademikerledighed, så er de længere tid om at komme i arbejde efter endte studier.

Eftermiddagens anden paneldebat stod mellem debattør og studerende Emma Holten, sprogforsker Frans Gregersen, moderator og ph.d. i historie Adam Holm, politiker Caroline Magdalene Maier, religionshistoriker Mikael Rothstein og professor i pædagogik Karen Borgnakke. Foto: Magistrene

- Den største udfordring er at få humanisterne ind ad døren, lød det fra Tine Damsholt, professor i etnologi og medforfatter til undersøgelsen 'Humanister i Praksis, som netop undersøger de humanistiske dimittenders vej ud på arbejdsmarkedet.

Mette Fjord Sørensen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, havde et bud på, hvorfor humanisterne er længere tid om at komme ud på arbejdsmarkedet end andre faggrupper.

- Humanister skal blive bedre til at oversætte deres kompetencer, sagde hun.

- Når humanister kommer ud og siger, at de er gode til at analysere, overskue store mængder data, skabe struktur og tilpasse sig forskellige arbejdssituationer, så ved arbejdsgiverne ikke,  hvad det betyder. Humanister bliver nødt til at tale arbejdsgivernes sprog og forklare, hvordan de kan skabe merværdi i form at sorte tal på bundlinjen, sagde hun.

Gry Reiter, formand for gruppen af studerende i Dansk Magisterforening, havde et andet bud.

- Som humanister er vi gode til at forholde os til det konkrete arbejde, som ligger foran os. Om vi så skal sælge en flaske vand, kan vi finde på netop den historie, der sælger den og øger virksomhedens omsætning. Men vi bliver nødt til at få en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet allerede i løbet af vores studietid. Uden tid til praktik og studierelevant arbejde er det jo klart, at vi starter på bar bund, når vi har afleveret specialet. Det kan godt være, at vi tager længere tid om at komme i arbejde, men når først vi er der, så bliver vi der, sagde hun.

Samfundskritisk slagmark

Det var dog ikke alle paneldeltagerne, som var enige i, at humanisterne skal ’oversætte’ deres faglighed.


Debattens oplægsholdere og paneldeltagere

 

- David Budzt Pedersen, lektor ved Aalborg Universitet
- Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende
- Kim Gørtz: Filosof og chefkonsulent i Copenhagen Coaching Center
- Tine Damsholt: Professor i etnologi, KU
- Jonathan Morell: Etnologistuderende og formand for HUMrådet på KU
- Mette Fjord Sørensen: Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
- Emma Holten: Skribent, debattør og studerende på moderne kultur og kulturformidling, KU
Mikael Rothstein: Lektor i religionshistorie, SDU
Karen Borgnakke: Professor i pædagogik, KU
Frans Gregersen: Professor i dansk sprog, KU
Caroline Magdalene Maier: Uddannelses- og forskningsordfører, Alternativet

- Nutidens humanister må generobre deres faglige autoritet. Andre fagområder kunne ikke drømme om at ’oversætte’ sig selv, sagde Karen Borgnakke, professor i pædagogik.

Hun blev bakket op af Caroline Magdalene Maier, Uddannelses- og forskningsordfører i Alternativet.

- Humanistiske kompetencer skal ikke måles i forhold til andre parametre såsom økonomisk vækst. Humanistiske videnskaber besidder selvstændige kompetencer og har derved deres eget sprog, sagde hun og fremhævede humanioras indbyggede evne til at levere samfundskritik. Et punkt, som fik tilslutning fra Mikael Rothstein, lektor i religionshistorie.

- Humaniora skal være en slagmark. Det er her, der skal tænkes kritisk og udøves systemkritik. Hvor ellers?, spurgte han.

Emma Holten, debattør og studerende på moderne kultur og kulturformidling på HUM, kunne ikke være mere enig.

Anledning til at se indad

- Samfundet har brug for humaniora til at reflektere, stille spørgsmålstegn og være kritisk over for magthaverne. Det er simpelthen en nødvendighed i et demokratisk samfund, sagde hun.

Fremhævelsen af humanisters evne til at tænke kritisk gav dog også anledning til at se indad.

- Vi må spørge os selv, om vi nu også er så kritiske, reflekterende og tilpasningsdygtige, som vi hele tiden hævder at være, sagde Frans Gregersen, professor i dansk sprog.

- Måske vi simpelthen ikke er gode nok til at uddanne vores studerende til at spille den rolle i samfundet, som vi tilsyneladende alle sammen mener, at de skal gå ud og tage på sig. Måske vi skal blive bedre til det, vi gør, sagde han og rettede derved en del af samfundets kritik af humaniora i egen retning.

Skoler, samfundskritik og substans

En stor del af dagens snak gik på de generelle humanistiske kompetencer. Men flere paneldeltagere understregede vigtigheden af at se på den særegne specialviden, som adskiller fakultetets fag.

Et fyldt auditorium lyver ikke: HUM-studerende interesserer sig for humanioras rolle og status i samfundet. Foto: Magistrene

- Humanister er ikke en homogen gruppe, og vi kan ikke alle sammen det samme, sagde Jonathan Morell, formand for HUMrådet.

- Vi skal stoppe med at tale om humanister som én gruppe. Humanister har hver især specifikke kompetencer, og dem skal de fremhæve, lød det fra Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.

Resultaterne i Tine Damsholts undersøgelse 'Humanister i Praksis' og Det Humanistiske Fakultets kandidatundersøgelse fra 2013 illustrerer fint pointen. Dimittender fra de humanistiske uddannelser får nemlig job i vidt forskellige brancher. Nogle arbejder med kulturformidling på fx museer, andre som konsulenter, hvor de laver analyser og står for at lede forskelligartede projekter. Nogle får job i den offentlige forvaltning eller NGO’er, hvor de bidrager med specialviden inden for et særligt emne. Andre laver sproglige  oversættelser eller kommunikationsarbejde. Og sidst men ikke mindst går en stor del ud og får job i undervisningssektoren.

- Uden humaniora ingen skoler, som Tine Damsholt udtrykte det.

Tilbage til familiemiddagen kan den pointe måske bruges til at sætte sidemandens spørgsmålstegn lidt i perspektiv, når vedkommende ikke forstår, hvorfor dit studie er vigtigt. Er stemningen til en mere højtravende debat, kan du forsøge dig med argumenter om humanioras indbyggede samfundskritik. Eller du kan prøve at tale om noget substans. At dømme efter den wordcloud, som efter endt debat samlede deltagernes bud på, hvorfor humaniora er vigtigt, var det nemlig den mest udbredte holdning: Humaniora er vigtigt, fordi det giver substans.