Nødhjælpsarbejde i Mosul kræver kulturelle kompetencer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Nødhjælpsarbejde i Mos...

26. oktober 2016

Nødhjælpsarbejde i Mosul kræver kulturelle kompetencer

Henrik Andersen var i sidste uge på et kort visit på sit gamle fakultetet. Her fortalte han de arabiskstuderende om sit nødhjælpsarbejde i Irak.

Tekst og foto: Astrid Sandvad Kudahl

Karriere

I fem år har cand.mag. i arabisk Henrik Andersen arbejdet med nødhjælp i Mellemøsten, senest som projektleder for en NGO nær Mosul i Nordirak. I sidste uge besøgte han de arabiskstuderende på ToRS, og her kunne han bl.a. fortælle, hvor vigtige hans humanistiske kompetencer er for nødhjælpsarbejdet ude i verden.


Da Henrik Andersen havde afleveret sit speciale om korruption og organiseret kriminalitet i Irak, skulle han, ligesom alle andre dimittender, i gang med at søge job. Men hvor de fleste kandidater nok vil sætte kryds ud for deres egen kommune, når de skal vælge, hvor de helst vil arbejde, satte Henrik Andersen kryds ved ’Irak’.


Henrik Andersen blå bog

 

Cand.mag. i arabisk fra KU og School of Oriental and African Studies, London.

 

Skrev sit speciale på KU, imens han boede i Irak. Specialet, med titlen
'(Neo)patrimonialism in Contemporary Iraqi Politics: Corruption,Violence, and the Emergence of a State of Mafiosi and Militias' afleverede han i 2014.
 
I dag arbejder han for den tyske ngo Welthungerhilfe i Nordirak.

- Jeg ville jo gerne se og opleve de ting, jeg havde læst om i bøgerne, siger han i dag om det valg, der dengang virkede helt naturligt.

Jobsøgningen gav gevinst, og Henrik Andersen flyttede til Sulaimaniyya i det nordvestlige Irak. Her arbejdede han først på Det Amerikanske Universitet, siden hos en lokal NGO, der yder psykologisk hjælp til torturoverlevere. I dag har han fem års erfaring med udviklings- og nødhjælpsarbejde i Mellemøsten. Et område, som kan være svært at begå sig i, og hvor han derfor dagligt trækker på de kompetencer, studierne har givet ham.

- Nødhjælpsarbejdet er en meget kompleks affære. Det kræver, at man kender regionen rigtig godt, hvis hjælpen skal nå frem. Og det kan man ikke lære på et lynkursus, siger han.

Mennesket i centrum

I øjeblikket er Henrik Andersen ansat i en NGO i det nordlige Irak. Her arbejder han med implementering af nødhjælpsprojekter og med konfliktanalyse, som skal hjælpe de nødhjælpsarbejdere, der ikke kender Nordirak lige så godt som ham. I analysen bruger han sin indsigt i både økonomi og politiske institutioner, sociale bevægelser, olie, landbrug, uddannelsessystemet, stammer og klaner og religiøse og etniske grupperinger. Indsigt, som studierne har givet ham.

- Når vi humanister studerer historie, så gør vi det med mennesket i centrum. Vi studerer ikke kun politiske udviklinger og magthavernes historie. Vi kigger også på sociale forhold, bevægelser og kultur, siger han.

- Når jeg arbejder på en konfliktanalyse af de områder, vi skal uddele nødhjælp i, så starter jeg også med det enkelte menneske. Jeg bliver nødt til at tale med de lokale, før jeg kan sige, hvad området har brug for. Og jeg bliver nødt til at forstå lokale dynamikker for at sikre, at vi ikke favoriserer nogle grupper på bekostning af andre, siger han og uddyber:

- En del af mine venner og kolleger er fra Mosul, men de identificerer sig meget forskelligt kulturelt. Som arabere eller kurdere, irakere, Moslawis (fra Mosul) eller bare som kristne. Sådan er det ofte, siger han.

- I sådan en situation er det enormt vigtigt at kende til irakisk historie og sociale identiteter og have en forståelse af, hvordan folk identificerer sig - og, ikke mindst, hvorfor de gør det.

Han finder et kort over Irak frem for at illustrere sin pointe.
- Man kan ikke forstå Irak uden at se på et kort, siger han og udpeger Mosul i det nordlige Irak.

Mosul har været kontrollet af Islamisk Stat siden juni 2014. I sidste uge igangsatte en koalition af irakiske og kurdiske landtropper samt lufttropper ledet af USA en offensiv, som skal befri byen. Offensiven nærmer sig nu Mosul, og nødhjælpsorganisationer frygter, at det vil sende op mod en million civile på flugt. Der er derfor hårdt brug for nødhjælp både i og uden for byen, og den hjælp vil Henrik Andersen og hans kolleger gerne give. Men fordi Mosul ligger i et såkaldt ’omstridt territorium’, hvor både det kurdiske selvstyre og de irakiske myndigheder konkurrerer om autoritet, kræver nødhjælpsarbejdet tilladelse fra begge parter, og det kan være en udfordring at navigere i.

- Vejen ind til Ninewa Provinsen, hvor Mosul ligger, går igennem det kurdiske selvstyre, som derfor skal give tilladelse til, at nødhjælpen kan køre ind til området. Samtidig får vi, hvis vi fx vil restaurere en skole, en liste fra både de kurdiske myndigheder og en fra de irakiske over de instanser, som skal godkende vores arbejde. Og de to lister taler sjældent sammen. Det betyder, at der går mange politiske forhandlinger og rigtig mange tilladelser forud for et projekt, hvis ikke man vil være uvenner med nogen. Så for at arbejde i det her ekstremt politiserede område, er det lokale kendskab altafgørende, forklarer Henrik Andersen.

Kvinde min på arabisk

Henrik Andersen talte ikke flydende arabisk, da han skrev under på sin første kontrakt i Irak. Men han kunne begå sig. I dag taler han det på et middelniveau og bliver hele tiden bedre. Det giver ham nogle fortrin i det daglige arbejde.

- Jeg kan læse ting, som mine kolleger ikke kan læse, siger han og fortæller om en gang, der kom brev fra de irakiske myndigheder.

’Yes, vi har fået vores tilladelse,’ lød det opmuntret fra hans chef, som gav brevet videre til Henrik Andersen. Han skimmede teksten, men fik umiddelbart det indtryk, at ’tilladelsen’ ikke rigtig var en tilladelse. Efter at have dobbelttjekket med en irakisk kollega, fik han bekræftet sin mistanke. Brevet var ubrugeligt. 

- Der var det altså rigtig godt, at jeg kunne sproget.

De sociale relationer på arbejdspladsen bliver også styrket, hvis man taler det lokale sprog.

- Når man efter arbejde sidder på balkonen sammen med sine irakiske kolleger, og den ene pludselig hiver sin oud frem og begynder at spille ’Foq al-Nakhal’, Iraks svar på ’Kvinde min’ eller noget i den dur, så er det altså ret fedt at kunne synge med på den. Så er man ikke ligesom de andre udlændinge. Så er man en af dem’, forklarer Henrik Andersen.

Den tunge akademiske bagage er vigtig

Henrik Andersen beskriver ikke sig selv som en mønsterelev. Som studerende stillede han ofte spørgsmål ved, hvad de forskellige fag og discipliner skulle gavne. Hvad skulle han bruge klassisk arabisk litteratur til, når han bare gerne ville med det første fly til Mellemøsten og opleve regionen på egen hånd.

I dag forstår han, hvorfor den tunge akademiske bagage er vigtig.
- Min baggrund fra KU har klædt mig enormt godt på. Det var jeg bare ikke klar over dengang. Jeg tror, jeg negligerede, hvor svært et studie arabisk og mellemøststudier er. Men jeg vil virkelig anbefale, at man gør så meget ud af det, som overhovedet muligt, mens man studerer. Når først man får et job, er det svært at finde tid og motivation til at læse op på det, man ikke fik fat i på skolebænken.

Samtidig opfordrer han alle, som gerne vil arbejde i eller med Mellemøsten, til at rejse dertil. Også selvom de sproglige kompetencer måske ikke er helt på plads endnu.

- Det er en lang rejse, både at lære arabisk og at lære Mellemøsten at kende. Men man skal bare springe ud i det. Det giver rigtig meget at rejse ud og samle empiri og måske også opholde sig i regionen, mens man skriver opgave. Det sætter gang i refleksionerne over, hvad Mellemøsten er for et sted.