Tabuer skal tales ihjel – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Tabuer skal tales ihjel

28. november 2016

Tabuer skal tales ihjel

Engelskstuderende Christine Thomsen er aktiv i kampagnen 'En af os', hvor hun hjælper andre med at lære at leve med en psykisk sygdom. Foto: Pernille Munch Toldam

Tekst: Pernille Hammershøj Madsen

Psykisk sårbarhed

Midt i 2.g gik Christine Thomsen ned med en depression. Mens forpligtelser og fredagsbarer kæmpede om hendes opmærksomhed, kunne hun ikke komme ud af sengen, og selv de mindste gøremål syntes uoverskuelige. I dag har HUM-studerende Christine Thomsen overvundet depressionen og er i gang med sin kandidatuddannelse i engelsk, og gennem landskampagnen ’En af os’ videregiver hun sin erfaring med at leve som psykisk sårbar.


Da Christine Thomsen første gang fik diagnosen depression med angst og selvskade, turde hun ikke fortælle nogen om sine problemer. Hun var pinligt berørt over sin situation og skammede sig over, at hun syntes, det var svært at passe ind på gymnasiet. Men da først Christine Thomsen endelig åbnede op og fortalte sine kammerater om sine problemer, fortalte de, at de havde lagt mærke til, at der var noget galt – men at de ikke havde turdet adressere problemet. Det har den 23-årige Christine Thomsen, der i dag læser engelsk på første semester af kandidaten, dog tilgivet sine gamle klassekammerater:


En af os-kampagnen

 

Landsdækkende kampagne, der, under sloganet 'væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom', har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. Initiativet er støttet af bl.a. Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet, Tryg Fonden, Kommunernes Landsforening og Psykiatrifonden.

 

Læs mere om kampagnen på www.en-af-os.dk og på Facebook.

- Ofte er det fordi, folk ikke forstår – og når man ikke forstår, så tager man afstand, fortæller hun, da Humanist møder hende i Nordisk Kaffebar på KUA.

I dag har Christine Thomsen det bedre. Faktisk har hun det så godt, at hun, via landskampagnen ’En af os’, er i stand til at hjælpe andre, der gennemgår eller har gennemgået noget af det, hun selv har oplevet: at leve med en psykisk lidelse og opleve, at omgivelserne ikke tør tale om det. At afstigmatisere folk med psykiske lidelser er en af kampagnens fornemste opgaver:

- Folk tror ofte, at man er psykopat, hvis man siger, at man har en psykisk sygdom, og hvis nogen er ’psykisk syg’, så har folk en tendens til at tro, at vedkommende er døende. Men det kan være rigtig mange ting, man kan lide af, siger hun.

At være psykisk sårbar betyder nemlig, ifølge Christine Thomsen, at man er lidt mere modtagelig over for fx stress og angst end andre. Det betyder dog ikke, at man ikke sagtens kan se almindelig ud og færdes blandt andre mennesker. Psykisk sårbarhed er nemlig slet ikke så ualmindeligt et fænomen, hvilket også er en af grundene til, at kampagnen hedder En af os. Rigtig mange mennesker har nemlig en kobling til en psykisk sårbar person. Alligevel er det et tabu for mange og noget, man ikke taler om:

- Men jeg har fundet ud af, at det er så befriende bare at sige tingene ligeud, for folk reagerer ofte ikke så voldsomt, som man forventede, de ville gøre. Jeg vil æde min gamle hat på, at langt de fleste herude på KUA har en eller anden kobling til psykisk sårbarhed, siger Christine Thomsen og understreger, at psykisk sårbarhed i dag er mere udbredt end tidligere, fordi man stiller mange flere diagnoser.

Hjælp til andre

Når Christine Thomsen turnerer land og rige rundt som ambassadør for En af os er hendes vigtigste opgave at hjælpe andre. Det kan både være pårørende eller mennesker, der selv har det svært psykisk. Hun holder oplæg for gymnasieklasser og ved arrangementer som de sundhedsdage, der hvert år afholdes i mange kommuner. En af os holder også oplæg på fx sygeplejerskeuddannelsen og stiller op til interview i medierne.

'Psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabu' står der på den t-shirt, Christine Thomsen har på, når hun holder oplæg om at være psykisk sårbar. Foto: Privat.

Christine Thomsen bruger bevidst og modigt sig selv og sine egne erfaringer, når hun tager ud og fortæller om psykisk sårbarhed:

- For mig handler det om, at jeg kan få vendt alle de år, jeg har brugt på at have det skidt, til noget positivt. At bruge mine egne erfaringer til at hjælpe andre, så de ikke ender i samme situation som mig. Det kræver meget energi og tankevirksomhed, og jeg er meget ærlig og direkte, når jeg møder folk. Hvis jeg enten begynder at pynte på tingene eller at skjule dem, får jeg aldrig bugt med mine egne problemer – og så kan jeg heller ikke hjælpe andre, fortæller Christine Thomsen og forklarer, at det kan sammenlignes med, hvis du på universitetet får en lidt lunken karakter, men ikke ved, hvad du kunne have gjort bedre – når du simpelthen mangler noget uddybende og noget perspektiv.

- Det er hårdt og skræmmende at bruge sig selv som eksempel, men det er klart det værd, siger hun.

Accepter dine fejl og kom videre

Christine Thomsen har også i sin studietid kæmpet med depression og spiseforstyrrelse, og fra januar til juni i år gik hun i gruppeterapi. Terapien gav hende perspektiv og hjalp hende til at forstå, at hun ikke er den eneste, der indimellem har det svært. For den 23-årige humaniorastuderende handler det om at opbygge selvrespekt og selvforståelse og at finde sine egne grænser.


Studenterrådgivning

 

En del oplever personlige problemer, som fx ensomhed, angst, stress og depression gennem deres studieliv.

 

Du kan altid kontakte Studenterrådgivningen, der ligger i Dronningens Tværgade, hvis du har brug for, anonymt, at tale med nogen.

- Når man er psykisk sårbar og fx har en depression, vil man gerne præstere – men man synes sjældent, at det, man gør, er godt nok. Jeg er nået dertil, hvor jeg har forstået, at jeg er god nok, og at jeg laver et godt stykke arbejde for andre. Og hvis folk ikke synes godt om det, jeg laver, så er det ikke mit problem.

At lære at sige ’pyt’ er i øvrigt Christine Thomsens råd til alle mennesker. Det gælder både, når man ikke når toget, men også i studiesammenhænge. Fx kan det være vigtigt at lære at sige ’ok, jeg fik ikke lige skrevet de der tre sider på min opgave, jeg havde regnet med, det må jeg så gøre i morgen. Små hændelser ender ofte med at fylde for meget, og den tankegang må ikke tage over, mener Christine Thomsen, der på sin arm har en tatovering af et semikolon. Og det er ikke en tilfældighed:

- The semicolon movement er en bevægelse fra USA, der startede på Instagram og Facebook for et par år siden. Semikolonet signalerer, at man har haft det svært, men er kommet videre og har fortsat sit liv. Ikke med et punktum men med et semikolon.