Hvad bringer fremtiden? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Hvad bringer fremtiden?

02. februar 2017

Hvad bringer fremtiden?

Foto: Pexel.comTekst: Anne Jacobsen, stud.mag.

Kandidat

Når tiden på universitetet lakker mod enden, starter du på et nyt, spændende og udfordrende kapitel i dit liv som færdig kandidat. Men hvad bringer fremtiden?


I et halvt årti har du som humanist diskuteret og analyseret kunst, musik, film, litteratur, historie og kultur. Du har lært at tænke ud af boksen og at bruge teorier til at forstå og se tingene i nye perspektiver. Men hvordan kan du formidle og trække på disse fagspecifikke kompetencer i erhvervslivet?

Humanist har talt med fem kandidater, hvis erfaring i erhvervslivet kan give inspiration og gode råd til humanister, der stadig har til gode at finde ud af, hvad fremtiden bringer for dem.

Sarah Zaken

Cand.mag. i Applied Cultural Analysis (anvendt kulturanalyse) med en bachelor i europæisk etnologi. Arbejder hos Red Barnet som projektas­sistent for landsindsamlingen.

Hvad laver du i din stilling hos Red Barnet?
- Jeg assisterer projektlederen i forberedelsen og eksekveringen af lands­indsamlingen. Lige nu sidder jeg med projektoverblikket og udvikling af kommunikationsstrategier for vores frivillige.

Hvordan oplevede du arbejdsmarkedet som jobsøgende humanist?
- Min oplevelse er, at arbejdsgiverne ofte er usikre på, hvad humanister kan bidrage med, og derfor må vi i højere grad kæmpe for at formidle vores kompetencer i jobsøgningsprocessen. Det skyldes måske, at der er en stor spændvidde i de humanistiske fag, og det gør det svært at skabe en sammenhængende fortælling om, hvad humanister kan.

Hvordan ’oversatte’ du dine kompetencer i ansøgningsprocessen?
- I ansøgningen til mit nuværende job valgte jeg faktisk at nedtone min aka­demiske profil og fokusere på min erhvervserfaring fra NGO-verdenen. Jeg brugte de brede begreber, som der stod i jobopslaget, og så kom jeg med eksempler på, hvordan jeg tidligere havde løst lignende opgaver.

Hvilke fagspecifikke kompetencer fra din uddannelse bruger du i din hverdag?
- Jeg bruger de analytiske og formidlingsmæssige kompetencer fra studiet. Selvom min arbejdsgiver ikke søgte efter en etnologisk profil, så sniger de etnologiske metoder sig ind i arbejdet. Fx har jeg fået til opgave at lave kommunikationsflows og har valgt at gribe opgaven an ved at lave bru­gerrejser, som er en metode og et begreb, jeg kender fra etnologien. Jeg måtte forklare mine kollegaer, at jeg med brugerrejse mente en tidslinje, der følger indsamlingsledernes oplevelser før, under og efter indsamlin­gen. Så længe jeg kan forklare, hvorfor jeg gør, som jeg gør, kan jeg hel­digvis være med til at præge både opgaverne og sprogbrugen på arbejdet.


Cecilie Schultze

Cand.mag. i moderne kultur med en bachelor i kunsthistorie. Arbejder som projektleder og konsulent hos Idébureauet 2+1.

Hvad laver du i din stilling hos 2+1?
- Som projektleder er det mig, der sætter rammerne for projektet, mens jeg som konsulent får lov til at producere indhold: formulere tekster, udvikle idéer, tale med kunderne etc.

- Min indgangsvinkel til jobbet er min faglighed fra universitetet, men projektlederdelen er jeg blevet lært op i. Jeg ser det som positivt, at jeg ikke tænker i skemaer og fastlåste rammer for, hvordan man gør tingene.

Hvordan kommer din faglighed fra dit studie i spil i din hverdag?
- Jeg tror, at min største force er, at jeg kan tænke tingene ind i en kontekst. Igennem studiet får man opbygget en kæmpe viden, som jeg trækker på til daglig. Det gælder især i forhold til, hvordan man kan skabe rum, som faciliterer forskellige typer fællesskaber og rela­tioner mellem mennesker.

- Men også træningen fra studiet i at se tingene fra forskellige vinkler er enormt brugbar i mit arbejde. Jo flere vinkler man kan tage højde for i projekterne, jo bedre.

Hvordan mener du, at humanister kan oversætte deres kom­petencer til arbejdsmarkedet?
- I vores konsulenthus lægger vi vægt på, at man kan skrive godt, og at man kan målrette sine tekster til forskellige målgrupper - at man kan påtage sig en 'oversætterrolle'. Vi gør en dyd ud af at identificere det helt rigtige slutprodukt - det er ikke alle, der har mest gavn af og brug for en 30-siders rapport. Det handler ofte om at skære ind til benet – hvad er det vi skal, og hvorfor skal vi det?

Maria Baastrup

Mag.art. og ph.d. i arkæologi. Arbejder som specialkonsulent hos Forsvarsakademiet.

Hvad laver du i din stilling hos Forsvarsakademiet?
- Jeg kom fra Nationalmuseet, hvor jeg var forsker, og det var på den baggrund, at jeg blev ansat hos forsvarsakademiet. Mine pri­mære arbejdsopgaver er at udvikle forskningsmiljøet, forsknings­samarbejder og bedrive forskningsrådgivning – sparre med for­skere, kvalitetssikre artikler og rådgive om, hvordan man oparbejder ny viden.

Hvilke fagspecifikke kompetencer fra din uddannelse bruger du i din hverdag?
- Selvom forsvarsakademiet kan synes at være et spring væk fra arkæologien, så er forskningshåndværket noget, jeg har arbejdet med igennem min uddannelse og ph.d.en.

- Derudover har jeg igennem min uddannelse fået en stor bag­grundsviden inden for kulturmøder, konflikter og menneskelig adfærd, som er emner man arbejder med i militærforskning.

Hvordan omsætter du dine kompetencer fra humaniora til erhvervslivet?
- Da jeg søgte jobbet hos forsvarsakademiet, lagde jeg vægt på mine kompetencer og erfaring med forskning. I min ansøgning skrev jeg om, hvad jeg selv synes er spændende ved forskning, om mine holdninger til forskning og om mine fagspecifikke kompeten­cer, dvs. om min viden om kulturmøder, konflikter m.m.

Har du et godt råd til nyuddannede humanister?
- Mange humanister søger for smalt, fordi de er bange for at forlade deres fag. Man skal huske på, at de fleste vælger et humaniorafag, fordi de synes, at det er spændende. Det handler om at finde jobs, hvor man ikke skal forlade faget, men hvor man kan se sine faglige kompetencer blive brugt i en jobmæssig sammenhæng.

Henrik Kragh

Cand.mag. i kinastudier. Arbejder som Concept Store Manager hos Grundfos i Shanghai.

Hvad laver du i din stilling som Concept Store Manager?
- Det sidste års tid er jeg blevet ansvarlig for at planlægge og tage med på kundebesøg til vores hovedkvarter i Danmark og fabrikker i Europa. At skræddersy et program til kunderne er en utrolig spæn­dende opgave. Den sikrer, at de får set netop de fabrikker, der har mest relevans for deres forretning.

Hvilke fagspecifikke kompetencer fra din uddannelse i kinastudier bruger du i din hverdag?
- En af de vigtigste kompetencer fra uddannelsen er den sproglige, da jeg næsten dagligt interagerer med kunder. Dét at kunne præ­sentere vores virksomhedskultur, værdier, produkter og løsninger på deres modersmål nedbryder den barriere, der kan være, hvis det skulle være foregået på engelsk.

Hvordan omsætter du dine kompetencer fra humaniora til erhvervslivet?
- Jeg tror, det er vigtigt, at man er ærlig over for sig selv og den virk­somhed, man søger job i. Med en baggrund fra humaniora besid­der man andre kompetencer end studerende fra CBS eller DTU, og det er afgørende, at man er i stand til at formulere, hvordan disse kompetencer kan komme i spil i forhold til at løse virksomhedens udfordringer og skabe værdi.

Katrine Graugaard

Cand.mag. i nordisk og kunsthistorie. Er Global Communications Partner i mediebureauet MEC i London.

Hvad arbejder du med i din stilling som Global Communications Partner?
- Jeg er næstkommanderende i MECs marketing- og kommunikati­onsteam. Jeg sidder primært med PR og udgivelser af artikler, men eftersom vi er en lille kommunikationsafdeling, arbejder jeg også med social media-strategi, events, projektledelse etc.

Hvilke fagspecifikke kompetencer fra din uddannelse bruger du i din hverdag?
- Det er særligt min viden om målgrupper, sprog og formidling. Spro­get skal være enkelt, præcist og uden for mange tekniske udtryk eller sære forkortelser.

- Det er samtidigt vigtigt at have overblik og at vide, hvad der skal til for at drive et projekt frem mod mål. Det handler om at have sans for struktur og bruge sine analytiske evner – igen typisk humanistiske kompetencer, som vi træner i analyse- og fortolkningsfagene.

Hvordan har du oversat dine humanistiske kompetencer til erhvervslivet?
- Det er vigtigt at kunne tale virksomhedernes sprog. Mit bedste råd er derfor at tale med nogen i branchen. Det gjorde jeg selv for en del år siden, da jeg tog springet fra forlagsverdenen til bureau­branchen. Gennem mit netværk fik jeg arrangeret en 30 minutters telefonsamtale med en mand med en karriere på et reklamebureau, og han hjalp mig med at sætte ord på mine kompetencer.

- Når man skal ansætte en ny medarbejder, er det altid tryggest at ansætte nogen, der er en lille smule som en selv – en, der taler et sprog, man kan genkende. Skal der alt for meget ’oversættelse’ til, når man læser et cv eller en ansøgning, virker det, som om der kan være for stor en kulturkløft.