På jagt efter ikke-nyheder i Jelling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > På jagt efter ikke-nyh...

02. februar 2017

På jagt efter ikke-nyheder i Jelling

Postdoc Birgitte Romme Larsen forsker i mødet mellem nyankommne flygtninge og den lokale befolkning i Jelling. Foto: Jakob Dall

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Integration

Birgitte Romme Larsen fra Saxo-Instituttet forsker i naboskab i den jyske by Jelling. Her lever lokale Jellingborgere side om side med nytilkomne asylansøgere, og det fungerer tilsyneladende så problemfrit, at byen sjældent skaber avisoverskrifter. Lige indtil nu, hvor Birgitte Romme Larsens forskning har sat byen på mediernes dagsorden.


‘Der er da ingen problemer i Jelling’, sagde indbyggerne, da forskeren Birgitte Romme Larsen i sommer ankom til den jyske by.

- Nej, lige præcis!, udbryder hun et halvt år senere, da Humanist møder hende på Det Humanistiske Fakultet. Der er ingen problemer med asyl­centret i Jelling. Og det er netop det, hun gerne vil undersøge.


Birgitte Romme Larsen

 

Postdoc på Saxo-Instituttet på HUM og tilknyttet Center for Advanced Migration Studies, hvor hun bl.a. forsker og underviser i migrations-, flygtninge- og inklusionstematikker i dansk/skandinavisk sammenhæng.

 

Hendes aktuelle forskningsprojekt har titlen Practicing neighbourliness in public space: an ethnographic study of everyday social encounters among asylum seekers and local residents in rural Denmark. Det er en antropologisk undersøgelse af det hverdagslige møde og naboskab mellem asylansøgere og lokale indbyggere i landsbyen Jelling, der har 3.300 indbyggere og ligger i det sydlige Jylland.

 

Læs mere om projektet og Birgitte Romme Larsens forskning på amis.ku.dk/affiliated.

 

Birgitte Romme Larsen har en ph.d. i antropologi og er nu postdoc ved Centre for Advanced Migration Studies (AMIS), som hører under Saxo-Instituttet. Her forsker hun i mødet mellem nyankommne flygtninge og den lokale befolkning. Og det sidste halve år har hun altså brugt på at undersøge, hvordan dette naboskab fungerer i Jelling.

Men hvorfor lige Jelling? Jo, den jyske by, som måske er mest kendt for en musikfestival og to runestene, er faktisk også hjemsted for Dan­marks ældste asylcenter.

En ikke-nyhed

Asylcentret blev oprettet som en teltlejr i 1993, da der var krig på Balkan, og bosniske flygtninge fik ophold i Danmark. Siden har tusindvis af flygtninge fra Kosovo, Irak, Eritrea, Afghanistan og Syrien lagt vejen forbi, og i dag huser centret knap 300 beboere fra 23 forskellige lande. Fordi det har ligget her så længe, er det blevet en integreret del af byen.

- Når vi hører om asylcentre, så sker det oftest i forbindelse med, at de åbner, lukker eller er genstand for kritik, siger Birgitte Romme Larsen og forklarer, at asylcentret i Jelling er blevet så integreret en del af byen, at det ikke længere er en historie, hverken i medierne eller blandt indbyggerne. Det er der bare.

- Asylcentret er blevet en lokal institution på lige fod med fx håndbold­klubben og Jellingfestivalen. Det betyder ikke nødvendigvis, at indbyggerne forholder sig mindre til det, men de gør det ud fra nogle andre præmisser end der, hvor asylcentret er en ny institution.

Derfor er Jelling et godt udgangspunkt for hendes forskningsprojekt. Hun vil nemlig gerne undersøge, hvordan naboskabet mellem et asylcen­ter og et lokalsamfund kan fungere på det praktiske plan og over tid.

- Når det kommer til integration, har vi forskere ofte en tendens til at studere det, der ikke fungerer. Og det er der selvfølgelig også god grund til. Men vi risikerer samtidig, at det skævvrider vores gengivelse af samfundet, forklarer hun.

- En af forskerens opgaver er jo også at levere viden til offentligheden og til journalister. Hvis vi altid bidrager med negative narrativer, så bliver mediernes billede også negativt. Så vi kan selv gøre noget for at nuancere billedet, siger hun og understreger, at det ikke handler om at negligere de problemer, der findes, men om at opveje det skæve fokus.

Et andet blik

Birgitte Romme Larsen er klar over, at hendes forskningsemne bliver set i lyset af den aktuelle flygtningedebat. Hun er derfor bevidst om ikke at lade den være styrende for hendes forskning.

- Jeg er ikke interesseret i, hvad folk synes og mener om flygtninge, hvad de stemmer politisk, eller hvorvidt de er for eller imod det her asylcenter. Jeg er interesseret i, på hvilke måder dets tilstedeværelse indvirker på deres hverdag, siger hun.

For at undgå den type forudindtagede vinklinger af emnet har hun valgt at gå til det på samme måde, som hvis hun skulle studere naboskab i al almindelighed – med eller uden asylcenter.

- Jeg går simpelthen bare ud og ser på, hvordan folk lever sammen. Hvor­dan deres naboskab fungerer på godt og ondt, siger hun.

Samtaleboden

Da Birgitte Romme Larsen ankom til Jelling for et halvt år siden, var det vigtigste for hende at få de lokale i tale. Og hvor møder man et bredere udsnit af byens borgere end på det lokale marked?


Gode råd til feltarbejdet

 

Birgitte Romme Larsens forskning er baseret på kvalitative observationer og interviews. Her er hendes gode råd til dig, som skal ud på feltarbejde:

 

- Brug dig selv som redskab: hvis du giver lidt af dig selv som person, giver informanterne som regel meget tilbage.

 

- Læs op på det regionale felt, du undersøger. Det kan fx være en lokalavis eller andet, som dækker området.

 

- Giv slip, læg blokken fra dig, og vær åben for spontane indslag – det er ofte der, de mest betydningsfulde observationer findes.

 

- Hvil i din mangel på kendskab, og vær åben om den det er informanterne, der er eksperterne.

 

- Vær dig selv!

 

Derfor startede hun med at sætte en bod op på Jelling sommermarked. En samtalebod, som hun kaldte det. Under et skilt med teksten ‘Jelling – stik mig en fortælling’ kunne alle komme forbi og dele deres erfaringer ud fra åbningsspørgsmålet: Hvornår i det daglige tænker du over, at der ligger et asylcenter i byen? Det gav anledning til flere overraskende svar.

‘Når jeg står af toget, sagde en’. Birgitte Romme Larsen havde ikke forestillet sig, at toget, som kører igennem Jelling på banen mellem Vejle og Herning, kunne have noget med asylcentret at gøre. Men det viste sig, at man på lokalpolitisk plan havde brugt asylcentret og dets beboere, som er afhængige af offentlig transport, som argument for, at toget fortsat skulle stoppe i netop Jelling.

‘Når togbommen går ned’, sagde en anden, og blev derved i togtematikken. I Jelling går togbommen, som skærer tværs gennem bymidten, nemlig ned en gang i timen og tvinger indbyggerne til at stoppe op vente sammen. Det giver anledning til, at asylansøgere og lokale gør holdt sammen og på naturlig vis falder i snak.

Handlinger vigtigere end etnisk baggrund

Det er et halvt år siden, Birgitte Romme Larsen sad i sin samtalebod og samlede fortællinger. Selvom der endnu er længe til projektets afslut­ning, har hun flere delkonklusioner på papiret.

- Det, jeg har bemærket, er, at folks syn på hinanden måske ikke handler så meget om hudfarve, som vi tror. Det er snarere folks handlinger, der afgør, hvordan vi opfatter hinanden. Hvis en flygtning eller asylansøger­for fx bryder med de lokale rutiner, så kan det forekomme forstyrrende.

Og omvendt kan det medvirke til lokal accept, hvis man formår at leve op til rutinerne, siger hun og bruger en kvinde fra sine studier som eksempel.

Kvinden gik rundt i sin have og slog græs, og det gav så mange positive reaktioner lokalt, at det faktum, at hun havde en hijab på, mens hun gjorde det, gled i baggrunden. Det vigtigste for folks opfattelse af kvinden var, at hun gjorde ligesom dem selv: hun passede sin have. Det gjorde hende genkendelig.

- Det viser, at på det konkrete hverdagsplan er praksis mere afgørende end etnicitet. At handlingerne træder i forgrunden, siger Birgitte Romme Larsen.

Den eksotiske historie

En anden delkonklusion er, at integration i mange tilfælde handler om pragmatisk problemløsning. Det er en kommunal dagpleje og en fritidsklub i Jelling et eksempel på. De ligger begge midt på selve asylcenterområdet.

- Kommunen manglede plads, og i asylcentrets bygninger fandtes pladsen. Så det har været en helt lavpraktisk løsning at integrere byens institutioner i asylcentret på den måde, forklarer Birgitte Romme Larsen.

Men ligeså almindelig denne placering kan forekomme for Jellingborgerne selv, ligeså eksotisk en historie kan den udgøre for andre. Det viser DR Nyheders dækning af Birgitte Romme Larsens forskning. I november sidste år bragte TV-avisen et langt indslag fra den omtalte dagpleje.

‘Er du da slet ikke bekymret for at aflevere dit barn her midt i et asylcenter?’, spørger journalisten forundret en lokal familiefar. ‘Nej, der er absolut ingen problemer. Jeg føler mig tryg’, svarer han. Så selvom de lokale i starten ikke helt forstod, hvilken værdi byen kunne tilføje forskningen, er de i dag blevet opmærksomme på, at de faktisk har løst tingene på en særlig måde i Jelling. ‘Vi er blevet en historie’, som Birgitte Romme Larsen hørte nogle lokale formulere det.