Humanister kaster nyt lys på sygdom og sundhed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humanister kaster nyt ...

15. maj 2017

Humanister kaster nyt lys på sygdom og sundhed

Etnologistuderende Asger Aarup Hansen er tilknyttet CoRe i sin specialeproces. Han skriver om, hvordan tarmkræftpatienter lever med senfølgerne af deres sygdom. Foto: Privat

Tekst: Pernille Hammershøj Madsen 

Humanistisk Sundhedsforskning

I en række kontorer bag biblioteket på Saxo bliver der tænkt så grundigt, at den moderne bygning knager. Her holder HUM’s Center for Humanistisk Sundhedsforskning til. Humanist har mødt centerets leder Astrid Pernille Jespersen og specialestuderende Asger Aarup Hansen for at høre om, hvordan de som humanister, med speciale i etnologi, bidrager med nye og banebrydende perspektiver til sundhedsforskningen.


Indsigt i folks helbred, og den indvirkning hverdagslivet har på helbredet, er blevet et interesseområde for mange forskellige aktører i især de vestlige samfund. Og når interesserne for sundhed og sygdom fokuserer på hverdagen, er det humanistiske forskningsbidrag helt centralt.

Derfor blev Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities, CoRe i daglig tale, etableret for 3,5 år siden på HUM. CoRe har som formål at forske i sygdom og sundhed – forskning, der kan bringe nye indsigter til de sundhedsvidenskabeligt dominerede diskussioner.


Sundhedsforskning på HUM

 

Sundhedsforskning er et af Det Humanistiske Fakultets strategiske fokusområder, fordi man bl.a. vurderer, at der her er mulighed for at hente eksterne økonomiske midler.

 

En stor del af de sundhedsvidenskabelige projekter på HUM ligger på Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities (CoRe), der hører til på Saxo-Instituttet.

 
Hovedparten af CoRes projekter er samarbejdsprojekter på tværs af KU’s fakulteter, men centeret har også eksterne samarbejdspartnere blandt virksomheder, kommuner og interesseorganisationer.

 

CoRe er primært finansieret af eksterne midler, hvilket betyder, at projekter skal finansiere sig selv, og at centeret kun ved, hvad det har af midler to-tre år ud i fremtiden.

 

Centeret laver bl.a. undersøgelser af, hvilken effekt fysisk aktivitet har på sundhed, og hvordan inaktive borgere bedst motiveres til at komme i gang med at dyrke motion. Her er CoRe med til at finde svar, hvis udfald ikke altid kan forudsiges. I det nævnte projekt viste det sig nemlig, at den gruppe inaktive forsøgspersoner, der skulle dyrke motion i 30 minutter om dagen, opnåede samme sundhedseffekt som dem, der skulle dyrke motion i 60 minutter om dagen. Specialestuderende Asger Aarup Hansen bringer eksemplet op og fortæller, hvordan projektet kunne komme med et så overraskende og interessant resultat:

- Vi baserer en stor del af vores forskning på kvalitative interviews, som i dette tilfælde viste, at hvis man blev sat til at dyrke motion en time om dagen, så havde man faktisk opbrugt sin energi for resten af dagen, og derfor var man mere tilbøjelig til fx at tage elevatoren. De fleste af os kender det sikkert fra os selv – hvis du lige har cyklet en lang tur, tager du hellere elevatoren end trappen, fordi du er træt. Projektet viste, at fordi 30-minutters-gruppen kun blev pålagt at dyrke motion i en halv time om dagen, havde de mere energi og var mere fysisk aktive resten af dagen, fortæller Asger Aarup Hansen, der i sit speciale er tilknyttet CoRe, hvor han arbejder med, hvordan tarmkræftpatienter lever med senfølgerne af deres sygdom.

Samspil mellem studerende og forskere 

Asger Aarup Hansen blev en del af centeret i efteråret 2016, da Astrid Jespersen fik øje på hans faglige kvalifikationer, der passede godt til projekterne på CoRe. De to underviste sammen på etnologi, hun som lektor og han som instruktor, og da centeret stod med et projekt, som manglede en dedikeret studerende, blev Asger Aarup Hansen sat på opgaven:

- Projektet lå i forlængelse af et studie om aldersrelateret tab af muskelmasse og om ældres aktivitetsniveau, og jeg skulle arbejde sammen med postdoc Line Hillersdal. Jeg havde egentlig forventet, at min rolle primært ville bestå i at lave feltarbejde og indsamle data, men Line gjorde det meget tydeligt, at jeg ikke bare var et par hænder. Jeg blev spurgt, hvad jeg syntes var interessant, og bedt om at komme med min faglige vurdering. Det var en fuldstændig fantastisk oplevelse, fortæller han.

Etnolog Astrid Pernille Jespersen er, ud over at være leder af CoRe, også temaleder på KU's tværfaglige Center for Sund Aldring. Hun forsker bl.a. i det gode seniorliv og i overvægt og fysisk aktivitet.

Og ifølge Astrid Jespersen er den faglige sparring, som centerets forskere har med de studerende, en ’win-win’-situation. For forskerne genererer de studerende en masse kreativitet, og som studerende er det vejledningsforløb, man får i processen, rigtig vigtigt i forhold til at udnytte universitetets potentiale. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på de samarbejder, der er mellem forskere og studerende på HUM, for den faglige sparring kan være et lille åndehul, underviserne kan tilbyde de studerende midt i studiefremdriftsreformens krav, mener Astrid Jespersen:

- De studerende på centeret er ekstra hoveder og tankegods, som vi får mulighed for at bringe i spil. Hos os kan man være studerende på mange måder, og nogle er fx ansat som lønnede studentermedhjælpere, som har pligt til at levere noget arbejde. Men hvis man laver projekt, eller er her som praktikant, så er man kommet frivilligt, og så er der lidt andre vilkår, end hvis man er ansat, forklarer hun. Og netop det at blive modtaget som en, der kan bidrage med ’ekstra tankegods’, er en vigtig pointe for Asger Aarup Hansen:

- Det, jeg som studerende får ud af at være en del af CoRe, er, at jeg bliver taget fagligt seriøst. Der kan godt være en studerende-underviser-distinktion, men jeg bliver bekræftet i, at jeg er dygtig i min faglighed, og det er enormt ’empowering’, fortæller han.

Mødet med de andre videnskaber

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg før interviewet med Asger Aarup Hansen og Astrid Jespersen var spændt på at høre om deres møde med de natur- og sundhedsvidenskabelige forskere – om de fx er blevet mødt med fordomme om deres faglighed på et område, der ikke traditionelt er humanistisk. Men Astrid Jespersen mener, at man skal passe rigtig meget på med denne formodning, for som humanist har man sandsynligvis også selv fordomme med i bagagen. Og Astrid Jespersen og Asger Aarup Hansen er enige om, at de fleste fordomme bliver gjort til skamme. Faktisk fortæller Asger Aarup Hansen, at centerets eksterne samarbejdspartnere på Bispebjerg Hospital har været overraskende positive over for hans arbejde:


Samarbejde med CoRe?

 

Praktikpladser i CoRe slås op på maillisten Etnomail, men man kan også henvende sig med sin egen ide til et projekt.

 

På nuværende tidspunkt har centeret 10 studerende tilknyttet, heraf er fem specialestuderende, to studentermedhjælpere og tre praktikanter. CoRe kan på nuværende tidspunkt ikke tilbyde de studerende en fast arbejdsplads, men de arbejder på at etablere et antal studenterarbejdspladser.

 

CoRe afholder løbende frokostseminarer, som er åbne for alle, der er interesserede i at høre en forsker fortælle om sit arbejde.

Se program

 

- Jeg var nervøs for, om jeg ville komme til at fremstå som en humanist, der ikke rigtig kunne finde ud af at fortælle, hvad han laver. Jeg blev dog enormt positivt overrasket over, hvor meget klinikerne på Bispebjerg var oppe at køre over samarbejdet. De kunne, næsten mere tydeligt end jeg selv, se, at jeg med mine metoder kunne få noget ny viden frem, som de havde brug for, og de så gerne at vi indsamlede mere data sammen med dem, fortæller han og fortsætter:

- Jeg havde forventet at skulle forsvare min faglighed, men i stedet blev jeg mødt af kollegaer, som, også nærmest bedre end jeg selv, kunne sætte ord på, hvorfor min faglighed bidrager med noget vigtigt og relevant til området.

Relationer er afgørende for den faglige udveksling

Som leder af CoRe oplever Astrid Jespersen, at de personlige relationer i samarbejdet med andre fagligheder er noget af det allervigtigste, ja faktisk endnu vigtigere end de faglige forskelle. Og da hovedparten af centerets projekter er samarbejdsprojekter, er en af Astrids vigtigste opgaver at etablere gode relationer og pleje dem:

- Kan man lide samarbejdet, så prøver man at løse problematikkerne. Men kæmper man om midler eller om prestige, så kan der opstå problemer. Hvis man er oprigtigt interesseret i projektet og samarbejdet, så er problemer til for at blive løst, siger hun og understreger, at det heller ikke handler om at vinde de andre over på sin banehalvdel:

- Selvfølgelig er vi ikke i gang med at overbevise hinanden om, at ’nu skal alle på humaniora være mikrobiologer, for det er det eneste saliggørende i verden’. Når man går ind i et tværvidenskabeligt samarbejde, så er det fordi, at man er interesseret i at vide, hvad de andre kan bidrage med. Så der er en gensidig respekt omkring, at alle er eksperter på hver deres fagområde. Samtidig kan det også være svært at forstå hinanden, for når man har dyrket et fag i så mange år, så skal der lidt til for fx at kigge på og forstå grafer fra et andet fagområde. Men jeg bliver altid positivt overrasket over – og meget tilfreds med – at opleve, at vi som forskere er fælles om at se det som vores opgave at blive ved med at stille spørgsmål, der rykker ved vores viden og faglighed – og få svar, siger hun.

Men hvis grafer og klinikernes fagsprog ikke taler til etnologerne fra HUM, så er de til gengæld eksperter i at definere, hvad sundhed betyder for almindelige mennesker:

- Vores gode kolleger inden for fx medicin mener ikke, at de har monopol på at formulere, hvad sundhed er. De er hele tiden på jagt efter samtalepartnere, og de føler sig stimuleret af, hvad vi kommer med. For det at leve sundt skal også give mening i hverdagen, og det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er sundhedsfagligt rigtigt. Når vi taler om sygdom og sundhed er der rigtig mange paradokser, ambivalenser, hverdagsproblemer og hverdagsrytmer til stede, og det er vi eksperter i. Så forskerne inden for det medicinske område ved godt, at de bliver nødt til at lytte til os, hvis de gerne vil have deres kliniske forskning til at give meningen ude i det virkelige liv, siger Astrid Jespersen.

I rivende udvikling

CoRe-centerets kerneområder er forskning inden for aldring, livsstil, fedme og kost, men trods dets unge alder bliver nye forskningsområder hele tiden føjet til porteføljen. Fx forskes der i, hvad vil det sige at leve i en hverdag med kræft, eller hvad det æstetiske ved hudsygdommen psoriasis betyder for patientens identitet. Og ifølge Astrid Jespersen vil nogle af de nye forskningsområder på længere sigt kræve, at centeret får kontakt til studerende fra HUM’s andre fagområder:

- Det er vigtigt, at vi tænker over, hvordan forskere og studerende kan arbejde sammen. Lige nu er de andre fagområder på humaniora dem, vi arbejder mindst sammen med, og det må der gerne gøres noget ved fremadrettet. Som studerende må man derfor altid gerne henvende sig, hvis man har en god ide, men man skal komme forberedt, for vi har travlt, afslutter hun.