Filosofikum - so ein ding har de allerede på ToRS – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Filosofikum - so ein d...

12. juni 2017

Filosofikum - so ein ding har de allerede på ToRS

I 2016 medvirkede Thomas Brudholm, der underviser i videnskabsteori på ToRS, i en film om videnskabsteori til kommende studerende på KU. Her er der gang i optagelserne. Foto: KU

Tekst: Pernille Munch Toldam 

Nyt Filosofikum

En af uddannelsesminister Søren Pinds kæpheste er at genindføre filosofikum på de videregående uddannelser – med fokus på tværfaglighed, dannelse og videnskabelige ’classics’. Men på ToRS har man i tre år gjort noget, der minder om ministerens drøm: Her kører de et grundlæggende kursus i videnskabsteori for alle instituttets 2. semester-studerende på tværs af fag og studieretninger.


”Alle studerende skal til eksamen i filosofikum” lød overskriften på en artikel i Berlingske i januar i år. I artiklen argumenterer uddannelsesminister Søren Pind for at genindføre filosofikum – i en version 2.0 – på alle videregående uddannelser.

- Jeg taler om filosofi, moral og etik, men også kulturel bevidsthed. Hvad udspringer vi af? Hvem er vi? Det handler om dannelse, som der mere end nogensinde er brug for. At skabe en fælles forståelse af, hvad vi er for en størrelse, sagde Pind til Berlingske.

Men på HUM kører der allerede et kursus på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), der minder om det, ministeren efterlyser. Her er alle instituttets op mod 300 studerende på 2. semester hver tirsdag samlet i tre timer i det store auditorium til en forelæsningsrække i videnskabsteori.

Minister Søren Pind og Thomas Brudholm til en af semesterets sidste forelæsninger i videnskabsteori på ToRS. Foto: Pernille Munch Toldam

Underviser på kurset er lektor og filosof Thomas Brudholm, der hver uge og gerne i selskab med en ’kendt’ gæsteforelæser, udlægger ugens emne. Gæsten kan være en dedikeret videnskabsteoretiker eller andre, som arbejder praktisk-professionelt med ugens emne. Gæsterne kommer uden honorar og for at styrke koblingen til aktuel forskning eller relevant praksis. Det sidste bl.a. fordi kurset inkluderer refleksioner over etik og anvendelse af faglig viden og færdigheder i ikke-faglige sammenhænge. De studerende har haft besøg af forskere fra alle universitetets fakulteter, en læge, en bioetiker, et par direktører, en forlagsredaktør, flere filosoffer og sågar af Søren Pind. Ministerens besøg kommer vi tilbage til senere.

300 studerende fra 20 forskellige fag

Forelæsningsrækken i videnskabsteori, der er den eneste af sin slags på HUM, udspringer af ’Fagets videnskabsteori’, der siden 2004 har været et obligatorisk fag på alle universitetsuddannelser i Danmark. På ToRS hed faget indtil for få år siden ’ToRS Fællesfag’, og det bestod primært af en introduktion til centrale emner, metoder og forskningsområder på instituttet. Faget havde problemer og ordet ’videnskabsteori’ stod dårligt nok i studieordningen, fortæller lektor Thomas Brudholm, der ud over at være underviser også er initiativtager til det nye kursus.

- Faget fungerede, hvis vi skal være ærlige, lidt so und so, og det havde ikke en udpræget videnskabsteoretisk karakter. Jeg syntes, det kunne være interessant at skrue op for det videnskabsteoretiske aspekt i kurset, for jeg tænkte, at der måtte være – der skulle være – en interesse fra de studerende i de her super spændende spørgsmål. Det måtte være muligt at lave noget, som alle ToRS’ studerende på tværs af faglige traditioner kunne interessere sig for. Der er selvfølgelig en lang række spørgsmål, der er fagspecifikke, men der er også en masse, der er almene og fagoverskridende, forklarer han.

"Videnskabsteori giver et metaniveau på uddannelsen og skaber en forståelse af, hvad det vil sige at være humanist. Det giver en faglig stolthed og et indblik i den lange videnskabelige historik, som man er en del af. Pludselig kan man argumentere for, at humaniora har validitet og en plads i det videnskabelige felt.

Caroline Hoxer,

studerende på religion

I løbende dialog med ledelsen, studienævnet, kollegaer og videnskabsteoretikere fra nær og fjern satte Thomas Brudholm sig for at lave et kursus, der skulle være relevant for alle instituttets studerende, der kommer fra vidt forskellige fag som religion, arkæologi, arabisk, russisk og en række andre sprog- og kulturfag. Det skulle både have et overordnet perspektiv og samtidig have et fast blik på den enkelte studerendes fag.

- I starten var det virkelig svært. Vi havde kun tre timer hver uge på det brede, almene spor, og hvordan laver man lige en rød tråd fra fællesforelæsningerne til de studerendes eget fag, når der sidder 300 studerende fra 20 forskellige fag i rummet? spørger Thomas Brudholm med et skævt smil.

Traditioner stikker dybt

For at imødegå problemet forsøgte man at fordoble antallet af videnskabsteoritimer, så faget fik seks timer om ugen – tre timer på Thomas Brudholms tværfaglige almene forelæsningsspor og derudover tre holdtimer på de studerendes egne fag.


Thomas Brudholm

 

Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS).

 

Cand.mag. i filosofi og dansk fra KU og ph.d. fra DPU. Har været tilknyttet bl.a. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, men har siden 2009 været ansat som lektor på minoritetsstudier på KU.

 

Forsker i bl.a. hadforbrydelser, holocaust, folkedrab, etik, minoritetsforhold, etniske konflikter, tilgivelse og forsoning, vrede og had.

 

- Ideen med opdelingen er, at hvis de studerende på det overordnede kursus fx har om begrebet metode – hvad er en metode, hvad er teori, og hvad er en disciplin – så kan de sammen med deres undervisere ude på deres fagspor forholde sig specifikt til de metoder og discipliner, der anvendes på deres fag. Eller hvis de har om universitetets ide og idehistorie på det brede spor hos mig, hvor vi har særligt fokus på Humboldt og den europæiske tradition, så er det på fx mellemøststudier oplagt at kigge på fagets placering på KU og på universitetstraditionens historie og problemer i udvalgte områder i Mellemøsten. Det skal ideelt set sikre en frugtbar spænding mellem et filosofisk tværfagligt og et mere fagfokuseret perspektiv, siger Thomas Brudholm og tilføjer så, igen med et skævt smil, at det i hvert fald er idealet. Men at det også er et godt eksempel på, hvordan fag og faglige traditioner stikker dybt og ikke bare lige sådan er til at ændre.

- I nogle tilfælde er det fagspecifikke kursus meget parallelt med mine overordnede forelæsninger – det er samme tema, der tages op det ene og det andet sted, og man kan stille et eksamensspørgsmål, der fuldstændigt integrerer de to spor. Andre steder er der ikke en total overensstemmelse, fordi man på faget vurderer, at der er nogle vigtige spørgsmål for faget, der ligger uden for det overordnede spor. Så den store udfordring for mig og mine kollegaer er hele tiden at finde ud af, hvordan vi får de to spor til at tale fornuftigt sammen, så vi kan skabe refleksion hos de studerende.

En slags ombudsmandsinstitution

Og netop de studerendes refleksion og udbytte af undervisningen ligger Thomas Brudholm meget på sinde. Han mener, at videnskabsteori skal være en slags akademisk pendant til ombudsmandsinstitutionen.

"Kniven ovenfra og hån udefra er en del af humanistens hverdag. Vi står forrest i køen for hastigt skiftende ministres spareøvelser, mens medier og politikere kalder os verdensfjerne og dovne. Her kommer kurset i videnskabsteori ind i billedet. Thomas Brudholm fik os til at forstå, hvad humaniora kan og er, og hvorfor humaniora er grundlaget, for hvordan mennesker og stater agerer i verden. Og hvorfor vi ikke kunne klare os uden. Kurset var en stor succes og helt afgørende for, at humanisten kan holde sin ryg rank.

Niels Peter Bock Nielsen,

studerende på russisk

- Med det mener jeg en fagkritisk institution. Det at dyrke og kende videnskabsteorien skulle gerne gøre de studerende mere irriterende, fordi de gerne skulle blive bedre til at forholde sig kritisk til – og på den måde generelt blive bedre til – deres fag, siger han.

De overvejende positive evalueringer af kurset viser, at videnskabsteorifaget appellerer til de studerende: Sidste år var 85 procent i høj eller nogen grad tilfredse med at have taget kurset, som de mener har hjulpet dem til at sætte deres fag ind i en større sammenhæng.  90 procent mener, at det i nogen eller høj grad har fungeret som en introduktion til faget videnskabsteori, og at kurset er relevant for opbygningen af deres faglighed og videnskabelighed.

- I evalueringerne siger de fleste af dem de opmuntrende ting – fx ting som ’glæd jer til at se det hele i en større sammenhæng’, ’sørg for at få læst’ og ’deltag aktivt’. Der er også nogen, der siger, at det bare er noget, man skal igennem, men det er et fåtal. De fleste er glade for faget og for fagets ide. Udfordringen, påpeger de, er sammenhængen mellem det fagspecifikke og det almene spor, fortæller Thomas Brudholm, der ser det som en fordel, at kurset allerede ligger på de studerendes andet semester. Det fungerer som en form for forberedelse til det akademiske liv, og det giver en forståelse for, hvad man laver på universitetet, og hvad det vil sige at være studerende.

- Men det er også et svært kursus for mange, bl.a. fordi jeg insisterer på, at de skal læse originaltekster og klassiske tekster. De læser Humboldt, Popper, Kuhn, Nietzsche og Arendt – tekster man kan være ved at kvæles i, men som er gode at have med i rygsækken, og som de kan bruge mange år fremover. I den ideelle case går de studerende fra kurset med en helt ny bevidsthed om deres universitetsstudie og om, hvorfor de er her, forklarer Thomas Brudholm.

- Videnskabsteori er et klassisk hadefag – og til visse tider med rette. Det er svært stof, og nogle gange kan koblingen til faget virke meget fraværende – og hvis man har blikket stift rettet mod fremdrift og nyttige samfundsrelevante kompetencer, hvilket mange studerende af gode grunde har i de her år, så er videnskabsteori en udfordring, siger han og tilføjer:

"Kurset var spændende og en interessant introduktion til en form for academia, som adskilte sig markant fra det faglige felt, jeg indtil da havde beskæftiget mig med. Jeg er nu i stand til at forstå videnskabsteori på et andet niveau, og jeg har fået nogle værktøjer, som gør mig i stand til at lave en langt mere grundig og gennemtænkt kulturanalyse. Desværre virkede det som om, at det ikke var alle fagspecifikke undervisere, der bakkede lige meget op om kurset, og det er lidt ærgerligt, fordi den opbakning er vigtig for det fulde udbytte.

Mette Baggers,

indianske sprog og kulturer

- Faget kræver, som Søren Pind ville sige det, flid. Somme tider skal de studerende måske kun læse fem eller femten sider, men hvis de skal have noget ud af dem, skal de læses flere gange. Det er ikke en selvfølge for mange studerende, og derfor har kurset også en akademisk dannende og opdragende karakter.

Ingen isme-kongerække

Hvert semester inviterer Thomas Brudholm forskellige forskere fra hele KU og andre universiteter og folk fra det private erhvervsliv, når han planlægger kursets gæsteforelæsninger. Gæsterne kommer med helt konkrete problemstillinger, som de studerende skal forholde sig til:

- Jeg er aldrig selv blevet fanget af de der håndbøger, hvor man opdeler videnskabsteori i positivisme, strukturalisme, hermeneutik, fænomenologi osv., og hvor man læser den ene ’-logi’, ’-isme’ og ’-tik’ efter den anden. Jeg synes, man kommer til at mangle forbindelsen til, hvornår man bruger det og hvordan. Så den træthed, kombineret med lysten til at lave noget, der kunne fange og motivere de studerende til at reflektere over videnskabsteori, fik mig til at tage afsæt i konkrete problemstillinger og spørgsmål, som gæsteforelæserne kommer med. De studerende kommer igennem de fleste ismer, tikker og logier, men de får dem flettet ind i en konkret sammenhæng. For de studerende føles det måske mere overskueligt at få isme-kongerækken, men jeg tror, det andet er mere nyttigt for deres videre studier. Det er stadig en god ide at læse en grundbog, der gennemgår ismerne, men det kan de gøre på egen hånd eller på deres faghold, som har et større pensum, forklarer Thomas Brudholm.

Det er nærliggende at tænke, at man burde gøre det tværfaglige videnskabsteorikursus til et fakultært humanistisk grundkursus. Men det er Thomas Brudholm ikke sikker på er en god ide.

- Jo flere forskellige fag du lukker ind i samme lokale, jo sværere bliver det som underviser at finde eksempler og nå at indhente viden og tale med relevante fagforskere, sådan at de almene spørgsmål bliver motiverende og relevante. Jeg har studerende fra 28 forskellige studieretninger samlet i et lokale, og det er rigeligt! Jeg tror ikke på et humaniorakursus, hvor der ville være endnu flere fagligheder samlet. Men når det er sagt, så ved jeg, at der er nogen af de andre institutter, der er ved at gentænke deres version af ’Fagets videnskabsteori’, som skeler til vores kursus. Og de spørgsmål, vi tager op på den almene del, er spørgsmål, som i det store hele er relevante for alle andre studerende på i hvert fald humaniora og måske også ud over det.

"Jeg elskede videnskabsteori, men jeg er også ret nørdet, når det kommer til at kigge på mine omgivelser i fugleperspektiv. Jeg er blevet mere bevidst i forhold til, hvad et universitet er, og hvilken rolle det har i et samfund. Derudover er min holdning til, hvad videnskab er, blevet meget mere nuanceret. Det gør, at jeg betragter fx mine eksamensopgaver i et andet lys, end før jeg havde kurset. Når jeg arbejder akademisk nu, bruger jeg faktisk ofte de tanker og betragtninger, jeg har taget med mig fra videnskabsteori.

Mads Kreutzmann,
sydøstasienstudier

Gæsteforelæser med kendisfaktor 

Tilbage står, hvorfor Søren Pind, til de studerendes overraskelse, stod opført i semesterplanen som gæsteforelæser på kurset i maj. Hvad fik ministeren til tirsdag den 9. maj at køre op langs Emil Holms Kanal i sin store, mørke minister-Audi for derpå at stryge ind i det store auditorium og under overskriften ’Hvorfor humaniora?’ holde et tyve minutters oplæg om sine tanker om filosofikum for de studerende på ToRS?

- Flere ministre har talt om dannelse og filosofikum og videnskabsteori – men da Søren Pind begyndte at udtale sig om filosofikum, kunne jeg fornemme, at han mente noget med det. Samtidig tænkte jeg, at en mere realistiske og akademisk fokuseret version af hans vision på mange måder allerede er realiseret, nemlig i form af ’Fagets videnskabsteori’. Derfor tænkte vi, at det måske var en god ide at invitere ham, så han selv kunne se, hvad vi laver herude. Det krævede noget emailen frem og tilbage mellem Amager og Slotsholmen for at få aftalen i stand, men det var besværet værd, mener Thomas Brudholm og tilføjer:

- Vi fik besøg af meget engageret og veloplagt minister, som stillede op til kritiske spørgsmål fra de studerende om alt fra filosofikum til fremdriftsreform. Min egen lille dagsorden var at spørge, hvordan han forestiller sig en god balance mellem tværfaglighed og faglig specialisering, hvis han kommer igennem med et filosofikum, der er endnu bredere anlagt end vores model på ToRS. Han svarede helt ærligt: ”Det aner jeg ikke”. Derudover fik jeg lært, hvem på HUM der ved, hvor ministerbiler må holde, og om man må give vin til en politiker.

I 2016 medvirkede Thomas Brudholm i en film om videnskabsteori på KU. Her fortæller han, sammen med en gruppe studerende, kommende KU-studerende om, hvad videnskabsteori er - og hvordan det er grundlaget for alt det, vi laver på universitetet.