Du spørger ’why Beyoncé?’ Mit svar er ’why not?’ – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Du spørger ’why Beyonc...

13. september 2017

Du spørger ’why Beyoncé?’ Mit svar er ’why not?’

By Nat Ch Villa (Flickr: [1]) [CC BY 2.0 (http://creativecommons.org/licenses/by/2.0)], via Wikimedia Commons

Beyoncé på sin The Mrs. Carter Show World Tour. Performeren Beyoncé bliver også nærstuderet på lektor Erik Steinskogs kursus på HUM i efteråret. Foto: Wikimedia

Tekst: Pernille Munch Toldam

Kulturstudier

Medmindre du har befundet dig under en sten de seneste par uger, har du sikkert hørt historien i medierne om, at man på HUM kan få en bachelor i Beyoncé. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Hvad der derimod er rigtigt er, at man på musikvidenskab dette semester kan følge kurset ’Beyoncé, køn og race’, og det har skabt en del debat. Lektor Erik Steinskog står bag kurset, og han fortæller her om det og om pludselig at være gået viralt.


Det startede med en artikel i Universitetsavisen, hvor lektor Erik Steinskog fortalte om sit kursus ’Beyoncé, køn og race’. Derfra stak det helt af. Journalister fra både ind- og udland kimede ham i dagene efter ned for at spørge ind til det, han selv kalder et ’relativt ordinært kursus’ – et af den slags, der bliver afholdt flere af på HUM hvert semester, og som der absolut ikke er noget nyt ved. Ud over at det altså har Beyoncé i titlen.

- Beyoncé er omdrejningspunktet for kurset, men det er meget mere end et kursus i Beyoncé. Det er et kursus i sort feminisme og kultur, hvor Beyoncé er den case, vi arbejder ud fra. Hun repræsenterer et enormt rigt materiale, hvor især Lemonade-albummet har påvirket populærkulturen i en grad, som sjældent er set, fortæller Erik Steinskog om baggrunden for kurset.

- Der er nogle journalister, der har spurgt ”why Beyoncé?”, og det enkleste svar er vel ”why not”? Hvordan kan de være overraskede? Hun er sandsynligvis den største populærmusikstjerne lige nu; der er ingen, hverken mænd eller kvinder, der kan konkurrere med hende. Selvom Madonna var kæmpestor i 80’erne, og der også blev afholdt Madonna-kurser på universiteterne dengang, tilhører hun samme generation som Michael Jackson og Prince, så hun stod aldrig alene på samme måde, som Beyoncé gør i dag, siger han.

Internettet og den ændrede medievirkelighed har selvfølgelig haft en stor betydning for Beyoncés popularitet. Beyoncé og hendes mand Jay-Z bliver betragtet som royalty på linje med the Obamas i USA.


Erik Steinskog

 

Uddannet i filosofi og musikvidenskab fra Trondheim Universitet i Norge. Ansat som lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) på HUM.

 

Han har skrevet ph.d. med titlen ’Schoenberg’s Moses und Aron: Music, Language, and Representation’ og har en postdoc fra Oslo Universitet om hysteriske kvinder i tysk sproglig opera i begyndelsen af det 20. århundrede.

 

Efterfølgende er hans interesser gået i retning af queer- og feminisme-forskningen. Han har bl.a. undervist i populærmusik og opera ud fra et køn- og seksualitetsperspektiv, men han underviser også i kulturteori og det 20. århundredes opera.

- Det kommer selvfølgelig også til at være en del af kurset, for hele den ændrede medievirkelighed, hvor de sociale medier spiller en stor rolle, har stor betydning for hendes popularitet. Selvom hun allerede var stor på sine første albums så skete der noget helt andet på de seneste to. Da Lemonade udkom, var der fx, selvom der var film til, ingen lækager. Det Hvide Hus må drømme om at have advokater som Beyonces ansat. Hvad hele den mediekultur betyder, og om den er sund, er også noget, vi skal diskutere på kurset, siger Erik Steinskog.

Banebrydende… fjerde Beyoncé-kursus

Kurset på HUM er ikke det første kursus i verden, der har Beyoncé i titlen. Erik Steinskog kender til tre andre kurser i hhv. Texas, Canada og New Jersey og underviseren på kurset i Texas, professor Kinitra Brooks, kender han.

- Kinitras kursus “Black Women, Beyoncé & Popular Culture" og hendes læseliste var en inspirationskilde for mit eget kursus. Men det gør en enorm forskel at have Beyoncés navn i titlen, og der ligger mange overvejelser bag, bl.a. diskuterede jeg titlen med mine kollegaer. Vi talte om at kalde det ”Populærmusik og race”, så det blev defineret bredere, men vi talte også om bare slet og ret at kalde det ”Beyonce”. Tidligere i musikvidenskaben var det ikke ualmindeligt, at man havde et kursus, der bare hed fx ”Mozart”. Det ville være helt comme il faut, og det ville man ikke løfte et øjenbryn over og ingen ville problematisere det og sige, at det var for snævert, siger han.

Grunden til, at det går hen og bliver en verdensomspændende historie lige nu, selvom der altså ikke er noget nyt i konceptet, er, mener Erik Steinskog, at det handler om Beyoncé. Medierne får en anledning til at lave en skarpvinklet overskrift og til at bringe billeder af ’dronningen’.

- Det tror jeg er enormt vigtigt. Der har været mange af de journalister, jeg har talt med, som godt har været klar over, at det bare var et kursus og ikke en BA-uddannelse – og at mit kursus ikke var det første Beyoncé-kursus i verden. Men de har været ligeglade, for der er clicks i overskriften og i billederne, siger han.

Kan en hvid mand undervise i Beyoncé?

For Erik Steinskog har det dog ikke været titlen, der har fyldt mest i forberedelserne til kurset. Hans tanker har mere kredset om, hvordan han, en midaldrende hvid mand i Danmark, der forsker i afrikansk-amerikansk musik, kan undervise i Beyoncé.

- Lige præcis det er der ikke så mange danske medier, der har spurgt mig om. Men jeg blev interviewet af en journalist fra Washington Post, og noget af det, der optog ham meget, var det med, at en hvid mand underviser i Beyonce. Jeg kan ikke tale på vegne af sorte kvinder, men jeg vil gerne give credit til den sorte feminisme. Og hvis vi ikke kan undervise i sort musik og sort kultur, fordi vi er hvide, så betyder det enormt meget for mange undervisere i det hele taget. Enten kan vi undervise i det som hvide, og finde en respektfuld måde at gøre det på, eller også er vi helt nødt til at droppe det som emne. For vi har, så vidt jeg ved, ikke en musikforsker i de nordiske lande, som er sort, siger Erik Steinskog og fortsætter:

'You've made the news' lød overskriften på de mails, lektor Erik Steinskog tre dage i træk modtog fra LinkedIn. Det regner han ikke med sker igen lige foreløbig.
Foto: Pernille Munch Toldam 

- Det at diskutere problemstillingerne med de studerende er en ting. Vi kan tale om race som en kulturel konstruktion, og vi kan tale om, hvad race betyder, men der er jo en helt anden virkelighed uden for undervisningslokalet. Det, Beyonce gør, særligt med sit sidste album, får sat fingeren på så mange af de aktuelle spørgsmål, som er dagligdagsspørgsmål i USA, hvis du er sort. Det handler om respekt og om, hvorfra man taler, og hvem man taler med og om, og det er en udfordring – især i den danske offentlighed hvor alt, der smager af sort identitetspolitik, er tabu, både på højre- og venstrefløjen. På kurset skal vi gerne ud over den der naive misforståede diskussion om identitetspolitik, siger Erik Steinskog.

Musiklektoren håber, at kurset bliver meget mere end Beyoncé-clickbait. Bl.a. har han store forventninger til, at de studerende skal arbejde med det samme materiale allesammen.

- Hvis jeg havde lavet et bredt kursus om populærmusik, hvor de kunne arbejde med hvilken som helst kunstner, så ville vi potentielt have fået alt fra Elvis til Beyoncé, fra Michael Jackson til Spice Girls. Jeg håber, at vi, ved at arbejde med det samme materiale, kan arbejde mere sammen og sparre og diskutere, så de studerende bliver skarpere på deres egne argumenter. Selvom der er andre i Danmark, der arbejder med sort feminisme og queer-teori, så tror jeg, at det er ukendt materiale for mange studerende, og jeg tror, at kurset vil udfordre dem og få dem til at se, at feminisme kan være flere ting, siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt for danske studerende at kende til sort feminisme og raceproblemer i USA, svarer Erik Steinskog:

- Selvom vores situation i Nordeuropa er radikalt anderledes end i USA, når det kommer til racepolitik, så kan noget af det, vi ser i forhold til diskussionen af racisme og migration, godt oversættes. Det handler bl.a. om, hvordan vi håndterer det faktum, at folk ser verden forskelligt. Helt grundlæggende mener jeg, at humanioras, og min, opgave er at gøre verden mere kompliceret. Selvfølgelig skal de studerende ikke miste fodfæstet helt undervejs i forløbet, men hvis de bliver lidt shaky undervejs, så er det ok. Det er, når man læser og møder ting, man ikke kender, at man bliver udfordret og trykket på sin egen position, fordi man får tingene perspektiveret, siger han.

Google search: Erik Steinskog

Netop fordi det er et emne, der bringer følelserne i kog besluttede Erik Steinskog tidligt, at han ikke ville kigge i kommentarfeltet på avisartiklerne og på Facebook og Twitter.

- Men det har jeg selvfølgelig ikke kunnet lade være med. Jeg er jo nysgerrig. Men der har indtil nu ikke været meget had. Men det er jo også helt ordinær universitetsundervisning, vi tilbyder. Det handler ikke om, at vi uddanner Beyonce-specialister, og det tror jeg godt, at folk er klar over – i hvert fald hvis de læser indholdet i artiklerne og ikke bare overskrifterne, siger Erik Steinskog og tilføjer, at undtagelsen er en gymnasieelev, der sendte ham en mail, fordi hun ville høre, hvad optagelseskravet var til ’den der Beyoncéuddannelse’.

- Hende måtte jeg skuffe, siger han med et smil.

I løbet af den uge, hvor det gik hedest for sig, har der, ud over artikler i de fleste danske medier, været over 40 artikler i internationale medier. Derudover har Erik Steinskog været i Aftenshowet, i P1 Morgen og i Radio24Syvs kulturmagasin AK24syv.


Historien om Beyoncé-kurset rejser jorden rundt

 

Erik Steinskogs Beyoncé-kursus har været i nyhederne i følgende europæiske lande:

Danmark, Sverige, Færøerne, Frankrig, Ungarn, Storbritannien, Belgien, Grækenland, Rusland, Bosnien Herzegovina, Italien, Island, Tyskland, Portugal, Slovenien, Tyrkiet, Polen, Holland, Cypern, Albanien, Schweitz, Finland, Tjekkiet, Norge, Irland og Spanien.

Og uden for Europa:

USA, Peru, Indien, Kina, Sydafrika, Brasilien, Colombia, New Zealand, Australien, Filippinerne, Malaysia, Algeriet, Vietnam, Indonesien og Mexico.

- Jeg har ikke kunnet finde logikken i, hvordan nyheden har bevæget sig. Jeg har googlet mig selv mere end sundt er de seneste døgn, fordi jeg har prøvet at finde ud af, hvornår og hvordan historien først gik uden for Danmark og siden uden for Europa. Men det er svært. Den internationale vinkel startede med en artikel i netmediet The Local i Danmark, som havde samlet Universitetsavisens historie op. Derfra gik den videre til de fleste europæiske lande og til lande uden for Europa som Sydafrika, Kina, Vietnam, Indonesien, Colombia og Australien, fortæller han og tilføjer:

- Det at være gået viralt er i sig selv en helt surreel oplevelse, og det er vildt at få mails fra LinkedIn tre dage i træk med overskriften ’You’ve made the news’. Mine studerende griner lidt af det, men samtidig forstår de det ikke, for de er jo eksponeret for den her type undervisning og kurser hele tiden. De siger, ’jamen det er jo det her, vi laver’! Men samtidig er de meget bevidste om, at musikvidenskab ikke topper listen over high profile-uddannelser, og at mange ude i verden stereotypt tænker på musikvidenskab som et hyggestudie. Meget få er klar over, at vi sidder og arbejder hardcore med kulturteori. Så på den måde kan virakken måske være med til at give de studerende en følelse af, at musikvidenskab når medierne, og at vi bidrager med noget, siger Erik Steinskog.

En platform at tale fra

Kurset startede i torsdags, og det har Erik Steinskog glædet sig til. Han har også glædet sig til, at hypen ville falde. Dels fordi det har taget tid fra hans forskning og hans forberedelse til semesteret, men også af en anden grund.

Websitet reelligestilling.dk kaldte Erik Steinskog ’mandekritisk’. Det fik nogle af hans kollegaer til at lave et nyt skilt til hans kontor. Læg mærke til, at 'Afdeling for musikvidenskab' øverst er skiftet ud med 'Afdeling for Beyoncestudier'. Foto: Pernille Munch Toldam

- Jeg kan mærke, at jeg ikke har helt godt af hypen. Dels stjæler den min opmærksomhed, men derudover har den også ført noget andet med sig, som jeg har brugt tid på at reflektere over. Det har været flatterende, at der har været nogen, som har været interesseret i, hvad jeg har haft at sige. Vi har alle brug for at få anerkendelse og opmærksomhed. Men følelsen af at være nødt til at have nettet kørende og lige skulle tjekke Twitter hele tiden er ikke sund. Det startede med at være sjovt, at Uniavisen ville lave en historie om kurset, for hvornår er nogen interesserede i musikvidenskab medmindre det handler om dimensionering eller besparelser? Men så begyndte snebolden at rulle, og det har givet grund til lidt selvransagelse, for sådan havde jeg ikke troet, at jeg ville reagere, fortæller han.

Erik Steinskog har dog, apropos besparelser, forsøgt at bruge sine femten minutters berømmelse fornuftigt.

- Hele den der humaniorabashing er så håbløs, og jeg tænkte, at hvis jeg kunne bidrage bare en lille smule til at gå imod den, så ville det være godt. Jeg tog derfor i AK24syv, hvor jeg bl.a. kritiserede medierne for at handle revolveragtig og ureflekteret, når det handler om humaniora. Hvis man skal kritisere humaniora, må man sætte sig ordentligt ind i tingene. Fortællingen i medierne om, at vi ikke diskuterer problemerne internt på universitetet, og at vi bare producerer middelmådige studerende, så vi kan få penge, har jo ingen gang på jord. Jeg er godt klar over, at mine ord ikke hjælper på noget som helst, men det skulle siges, når nu jeg havde muligheden, siger han.