Generation digital kan lære meget af traditionelle medier – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Rune Meidell

01. september 2017

Generation digital kan lære meget af traditionelle medier

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

mediespeciale

Landets gymnasieelever er netop mødt efter ferien, og fremover vil nyhedskriterier og fake news være en del af deres pensum. En ny gymnasiereform betyder, at man i danskfaget skal undervise mere i medier og journalistik. Men hvordan? Det har Rune Eklund Meidell, kandidat i dansk og samfundsfag, undersøgt i sit speciale, som han afleverede i juni.


Svaret var ingen, da Rune Eklund Meidell i foråret spurgte en 2.g-­klasse på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg, hvor mange af dem, der læste avis.

- De bruger bare ikke de traditionelle medier, forklarer han, og hans erfaring bliver bakket op af flere undersøgelser. Nutidens unge får i højere grad deres nyheder fra Snapchat og Facebook end fra traditionelle medier som tv, radio og trykte aviser.

Den kendsgerning skræmte dog ikke Rune Eklund Meidell fra at indlede et undervisningsforløb med udgangspunkt i netop traditionelle medier. Som en del af sit speciale i dansk ville han under­søge, hvordan man kan undervise gymnasieelever i journalistik.


Rune Eklund Meidell

 

Kandidat i dansk og samfundsfag fra Københavns Universitet. Har derudover læst en etårig masteruddannelse i journalistik på City University i London og skrevet for Information, Berlingske og Mandag Morgen.

 

Afleverede i slutningen af juni sit speciale Journalistik i gymnasiet – En didaktisk undersøgelse af et undervisningsforløb i journalistik i dansk­faget. Han afventer at få sin karakter.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi der dette efterår træder en ny gymnasiereform i kraft. Den betyder bl.a., at medieundervisningen i danskfaget kommer til at fylde mere, og at medietekster, fx avisartikler, i større omfang kan inddrages som pensum. Formålet er at klæde eleverne på til at begå sig i en ny medievirkelighed og bidrage til deres digitale dannelse.

Men hvordan underviser man en generation af digitalt indfødte i at begå sig i det danske medielandskab, uden at det bliver enten håbløst gammeldags eller dybt banalt?

- Det giver ikke rigtig mening at begynde at undervise danske teenagere i, hvordan Facebook og Snapchat fungerer. Det ved de allerede alt om, fortæller Rune Eklund Meidell om nogle af sine overvejelser.

Aviserne kan stadig være et hit

I stedet for at tale om sociale medier startede Rune Eklund Meidell derfor et helt andet sted. Med en stak trykte aviser – Information, Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet, BT og Jyllands-Posten – under armen mødte han op til den første undervisningsgang. Gennem den klassiske journalistik ville han lære eleverne at orientere sig og være kritiske over for både de traditionelle og de sociale medier.

Vinkling, målgrupper og journalistiske virkemidler er jo på spil, uanset hvilket type medie man taler om, forklarer han. Og begejstringen for aviserne var stor.

- De var helt vilde med de trykte aviser. Med at sidde og bladre og orientere sig i dem. Hvad kommer på forsiden, hvad rykker helt om til sidste side, og hvor er debatsiderne. Det gav dem et helt andet overblik over historierne sammenlignet med de digitale medier, som er bygget anderledes op.

Med udgangspunkt i de trykte aviser tilrettelagde Rune Eklund Meidell et undervisningsforløb med fokus på en række praktiske øvelser. Eleverne prøvede bl.a. at interviewe hinanden, skrive fæn­gende rubrikker og agere nyhedsredaktører.

- Min teori var, at eleverne ved at få det journalistiske håndværk i hænderne ville få en bedre forståelse for, hvorfor medierne prioriterer, vinkler og målretter deres nyheder, som de gør. Den viden vil de så kunne bruge, når de skal være kritiske over for historier på fx de sociale medier, forklarer han.

Viden fra den virkelige verden

Før Rune Eklund Meidell begyndte på sit speciale, havde han taget et større fag om didaktik på dansk og gennemført et undervis­ningsforløb med en anden gymnasieklasse. Det gav ham lyst til at undervise mere, og allerede i specialeprocessens opstart fik han kontakt til en dansklærer på Falkonergårdens Gymnasium. Hun ville gerne ’låne’ sin klasse ud til Rune Eklund Meidells specialeprojekt.

Inden han gik i gang med forløbet, holdt han to møder med dansklæreren og observerede hende undervise klassen. Derefter stod han på egne ben, og med udgangspunkt i didaktiske teorier tilrettelagde og gennemførte han sit eget undervisningsforløb.

- Man skal selvfølgelig kunne lide at være på, og man skal ikke undervurdere, hvor meget forberedelse, der ligger forud for en enkelt undervisningsgang. Men den respons, man får fra eleverne, er virkelig arbejdet værd – når man kan mærke, at de synes, det her er fedt, siger Rune Eklund Meidell om sine oplevelser med at undervise klassen.

Rune Eklund Meidell har ud over sin kandidat i dansk og sam­fundsfag på KU taget en etårig masteruddannelse i journalistik på City University i London, og han har skrevet for Information, Berlingske og Mandag Morgen. Hans viden fra ’den virkelige verden’ var noget, eleverne kunne lide.

- De var meget interesserede i at høre om mine erfaringer med journalistikken. Jeg tror, det var med til at gøre emnet mere håndgribeligt for dem, ligesom de mange praktiske øvelser, jeg gav dem.

Klædt på til at være kritiske

Især var eleverne glade for at interviewe hinanden. Det gav dem en forståelse for, hvordan man stiller spørgsmål, og hvordan man kan vinkle sit interview i mange forskellige retninger. En opgave, hvor eleverne skulle agere nyhedsredaktører og prioritere forskellige historier ud fra nyhedskriterierne, gav dem et indblik i, hvor hård kamp der er om dagsordenen – og hvor mange historier der bliver sorteret fra.

Rune Eklund Meidell gav også eleverne en indføring i de danske dagsblades historie fra partipressen til i dag. Selvom en af hans teser var, at et oplæg udført gennem tavleundervisning ville virke demotiverende på eleverne, så oplevede han det modsatte.

- De ville gerne lære om den historiske kontekst. Det var helt nyt for mange af dem, og så syntes de, at det var sjovt at kunne bladre med i de fysiske eksemplarer, imens jeg fortalte historierne bag de forskellige aviser, fortæller han.

Den sidste undervisningsgang bevægede Rune Eklund Meidell sig, med udgangspunkt i didaktiske teorier, fra de praktiske øvelser videre til det kritiske, analytiske arbejde. Med medier og magt, den nye medievirkelighed og fake news på programmet oplevede han, at eleverne i høj grad var kritiske over for de historier, de møder på fx de sociale medier.

- Nutidens gymnasieelever er super kritiske. Det skal man huske, når man vil undervise dem i medier og journalistik. Det, den klasse jeg underviste, manglede, var nærmere en forståelse for journalistik i sin grundform: Hvordan nyhederne bliver til, hvordan medierne prioriterer historierne, hvad de forskellige genrer kan osv.

Hans erfaring er derfor, at de traditionelle medier med fordel kan inddrages i danskundervisningen og bidrage til de unges digi­tale dannelse, sådan som det kræves i den nye gy0mnasiereform.

- Eleverne i dag er superbrugere på mange medieplatforme. Men der er også huller i deres viden, og de huller kan undervisning i klassisk journalistik være med til at dække.

Et ben i hver lejr

Rune Eklund Meidell håber, at hans speciale kan hjælpe danskunderviserne til at imødekomme den nye gymnasiereforms fokus på medier og journalistik. Selv har han fået mere undervisningserfaring – og lysten til at undervise, den har han endnu.

- Mit speciale blev en kobling mellem universitetslivet og arbejdslivet. Det har været en god mulighed for at tage forskud på det arbejdsliv, der venter, og jeg tror da også, at det har optimeret mine jobmuligheder.

I første omgang er det dog ikke et underviserjob, der venter Rune Eklund Meidell. Snart starter han som journalist på det nystartede, danske medie bias.nu.

- Jeg har lidt et ben i hver lejr. Jeg vil gerne være både journalist og underviser. Nu starter jeg med det ene, så kan det andet måske komme senere, lyder det fra den kommende kandidat.