Studielivet er sjovt og fedt, men kan også gøre ondt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Studerende og stress

01. september 2017

Studielivet er sjovt og fedt, men kan også gøre ondt

PexelTekst: Pernille Munch Toldam 

Balance

Historier om stressede studerende går med jævne mellemrum igen i dagspressen, og også på HUM er fænomenet desværre alt for velkendt. En psykolog og en vejleder på HUM, der begge hver dag taler med og rådgiver humaniorastuderende, giver deres bedste råd til, hvad du kan gøre for at undgå stress.


”I forhold til for bare fem år siden støder vi i dag langt oftere på stressede studerende i vores arbejde. Så udviklingen ser desværre ud til at gå i den forkerte retning”. Sådan lyder det fra psykolog i Studenterrådgivningen Lise-Mette Holton, og hun bakkes op af studie- og karrierevejleder på HUM's Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Dorthe Rozalia Horup.

Studiefremdriftsreform, hurtigere gennemførselstider, aktivitets­krav, uddannelsesloft og kortere semestre, hvor der skal være fart på hele tiden, og hvor der ikke er plads til svinkeærinder eller til, at man vælger forkert, er ifølge de to nogle af grundene til, at et stigende antal studerende bliver ramt af stress.

Dorthe Rozalia Horup er studie- og karrierevejleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) på HUM. Foto: Privat

- Jeg kalder det, vi oplever i øjeblikket, for organisations- eller reformstress. Politikerne har lavet nogle reformer, som presser folk igennem studiet på meget kort tid, og der er ikke tid til refleksion eller til at tage fejl. Eller til, at man kan tage den lidt med ro i en periode, hvis man oplever noget i sit privatliv, der tager pusten fra en, mener studie- og karrierevejleder Dorthe Rozalia Horup.

Ifølge hende er det hele systemet, den er gal med. For det er ikke kun de studerende, men også de ansatte og selve universitetet, der er pressede i forhold til at få gennemførelsestiderne forbedret.

- Vi ved, at hvis vi ikke får de studerende hurtigere igennem, så bliver universitetet beskåret, og det skaber et indre pres i hele organisationen. På den måde påhviler der underviserne og studievejledningerne et stort ansvar, og jeg synes at kunne spore, at mange af vores undervisere også er stressede, siger hun.

Stress handler om balance

I den landsdækkende organisation Studenterrådgivningen var stress den hyppigste henvendelsesårsag i 2016, både på landsplan og for de humaniorastuderende fra KU.

-Typisk kommer de studerende, fordi de har motivations- og koncentrationsproblemer, der er afledt af stress. Generelt opstår stress, når der er for mange krav til for få ressourcer, dvs. tid og overskud, hos den enkelte. Der kan være mange grunde til, at res­sourcerne bliver færre – man kan blive ramt af sygdom, eller der kan komme kriser i ens liv, forklarer psykolog i Studenterrådgivningen Lise-Mette Holton og tilføjer, at der er mange grader af stress:


Psykologens og vejlederens gode råd

 

Opsøg hjælp i god tid – hvad enten det er i studievejledningen på dit institut eller i Studenterrådgivningen. Det hjælper at tale om tingene, og man kan bremse mange problemer, hvis man taler om dem i tide.
 
Hvis du har studiestress eller bureaukratistress, så søg studievejledning, så du kan få hjælp til at lægge en plan. Det kan modvirke stress at kende fristerne og vide, hvad der skal ske næste semester osv.
 
Tag imod alle de tilbud, der er på dit studie og i din lokale studievejledning. Det er også vigtigt, at du deltager i de studieprocessamtaler, der er på dit institut. De er ikke obligatoriske, og derfor dropper mange studerende dem af tidshensyn, men det er vigtigt at holde sig til, for det kan være der, du får den ekstra hjælp og information og den håndsrækning, du har brug for.
 
Læg pauser ind i din planlægning, hjernen har brug for det. Og en pause er ikke sociale medier! Det kan være at snakke med dine venner, løbe, grine, have det sjovt, svømme etc. Og gerne lidt af det hele, så det hele ikke bliver så seriøst.
 
For indlæringen er det vigtigt, at hjernen bliver stimuleret på forskellige måder, og det gør den bl.a. ved, at man har det sjovt, motionerer, er kreativ, tegner, maler osv. Engang imellem er det også godt at kigge ud af vinduet og bare trække vejret. Det er meget vigtigt, og det handler ikke bare om tidsfordriv. Når hjernen får lov til at slappe af, bliver den meget bedre til at håndtere det intellektuelle.
 
Engagér dig i dit studiemiljø, deltag i arrangementer, tag med på studieture m.m. Men husk balancen – det skal selvfølgelig ikke kamme over, så du, som nogle gør, engagerer dig så meget, at du ikke har tid til at studere og bliver stresset af det.
 

- Man kan køre helt ned og have virkelig svært ved at huske og koncentrere sig og have brug for en sygemelding. Men tit handler stress om at prøve at finde en balance igen – og om at få hjælp til det. Og så handler det om at prioritere. For måske skal man ikke nå det hele eller være god til det hele; måske skal man ikke ud over studierne også have det rigtige studiejob, arbejde frivilligt og altid være den gode ven eller veninde og den pligtopfyldende søn eller datter, siger hun og tilføjer, at der også er nogle, der får stress af at lave for lidt, dem, der har udsættelsesadfærd, og som tænker, ”det kan jeg gøre i morgen, jeg har hele dagen til det”. Hvis forventningerne er diffuse, som de er, når man læser og selv har ansvaret for sine studier, så skal man arbejde med forventningerne til sig selv.

Ydre og indre krav

Ifølge Lise-Mette Holton reagerer de studerende på en lang række ydre krav, som der ikke altid er så meget at gøre ved, det er fx fremdriftsreformer, uddannelseslofter og studieaktivitetskrav. Ydre krav kan også være samfundsmæssige krav, der handler om præstationssamfund, individualisme osv., som det også kan være svært at ændre på for den enkelte. Men alle de ydre krav stikker til en række indre krav, og dem kan man selv arbejde med. Fx handler mange af henvendelserne i Studenterrådgivningen om, at mange, når de starter på et universitetsstudium, fra gymnasiet er vant til at være de gode i klassen.

-Det kan være svært at forstå, at man pludselig ligger sådan lidt midt i det hele, og så er det virkelig vigtigt at huske på, at nu er man samlet med alle de andre, der også var de dygtige. Men hvor vi ikke kan gøre noget ved fremdriftsreformen, så kan vi gøre noget ved vores egne ambitioner og prioriteringer. Mange studerende knæk­ker på, at de føler, at de altid bør have læst det hele. For det tror de, at alle de andre gør. Men så taler jeg med dem om, at de skal begynde at tænke lidt i processer, og at de skal blive bedre til at nyde følelsen af at blive bedre til noget. Fremfor at være så målfo­kuserede og opdele alting i succeser og fiaskoer skal de fokusere på værdien i det, de laver. Tænke over, hvor de gode oplevelser og den gode proces opstår – i stedet for allerede på undervisningens første dag at tænke, ”hvad jeg skal kunne til eksamen, og hvordan får jeg en god karakter”. Jeg kan godt forstå, at man tænker sådan, men det kan komme til at overskygge alt det gode ved at være stude­rende, mener Lise-Mette Holton.

Pauser skal der til

Et gennemgående træk for mange studerende, der henvender sig i studievejledningen eller i Studenterrådgivningen, er deres høje tempo. Hjernen brænder sammen, hvis den, som den gør hos mange studerende, hele tiden kører derudaf med 180 km i timen, og derfor mener Dorthe Rozalia Horup, at vejledere og undervisere har en stor opgave i at tale med de studerende om, at de skal huske at beregne tid til at restituere, når de planlægger deres tid.

- Det er vigtigt at tage en timeout, hvor man renser sin hjerne og bliver frisk i hovedet. Gå en tur, og læg dine devices fra dig, for afslapning betyder også, at du ikke skal være på sociale medier. Det er bevist, at du kan yde mere, hvis du restituerer løbende, siger vej­leder Dorthe Rozalia Horup, der derfor bevidst har arbejdet med sin retorik op til dette års KA-studiestart:

Lise-Mette Holton er en af de psykologer, der rådgiver HUM-studerende i Studenterrådgivningen i Dronningens Tværgade i Kbh. K.
Foto: Maria Buck Jensen

- Jeg ændrer lidt på retorikken og vil bl.a. sige til de studerende, at ja, I får møgtravlt, og der er en masse regler, som I skal kende og overholde, men mit bedste råd er at huske at trække vejret en gang imellem og give hjernen de pauser, den har brug for. Det handler om undervejs at lære de studerende forskellen på arbejdstid og hviletid og om at få en anden diskurs omkring de her ting – og måske på nogle punkter også afdramatisere tingene lidt – samtidig med, at vi selvfølgelig følger reglerne. Det har ikke tidligere været et vejledningsmæssigt fokuspunkt, men det er det blevet, fortæller hun.

Specialestress spreder sig til resten af studiet

Tidligere har det primært været i specialeprocessen, at de studerende er kommet i studievejledningen med stressproblemer. I de situationer har Dorthe Rozalia Horup talt med de studerende om at få struktur på specialeprocessen. Men nu oplever hun, at de problemer, der tidligere hørte specialet til, strækker sig ud over hele studiet.

- Nu er der faktisk behov for, at man taler med de studerende om, at der generelt undervejs i hele studiet skal være hviletid og pausetid, og at man ikke kan kalkulere med, at man kan arbejde 12 timer i døgnet. De skal lære at restituere og styrke det, jeg kalder deres egen-omsorg. Men det er svært, når man er 19 år gammel, og der er pres på fra alle sider: De skal helst allerede fra første dag på studiet have en plan for job og karriere og gå igennem studiet med lutter 10- og 12-taller. Og så skal de også helst have en kære­ste og være flyttet hjemmefra. Derudover er de i forhold til tidli­gere meget unge, når de starter. Vi ser ikke længere særlig mange af de modne studerende, som har lidt i bagagen og noget at stå imod med. Vores studerende kommer lige fra gymnasiet og er for manges vedkommende lige flyttet hjemmefra, siger Dorthe Rozalia Horup, der mener, at det er vigtigt for de studerende at huske på, at der er et langt arbejdsliv efter studierne, og at man ikke behøver at have nået det hele, når man er 24.


Vigtige adresser

 

Institutternes vejledninger
 
ENGEROM: Lokale 24.2.17
 
IKK: Lokale 21.2.19
 
IVA: Lokale 4A.0.28
 
MEF: Lokale 14.3.55
 
NorS (tidligere INSS og NFI): Lokale 22.2.38
 
Saxo: Lokale 12.3.18
 
ToRS: Lokale 10.3.53
 
Studenterrådgivningen

 

Dronningens Tværgade 30, 1302 København K
Telefon: 70 26 75 00
Web: srg.dk
 

Humaniora er en stressfaktor i sig selv

Faktisk har humaniorastuderende måske en yderligere hurdle i forhold til andre studerende, når det handler om stress. For på humaniora har man knap så mange undervisningstimer som på mange andre uddannelser, og det kræver en høj grad af selvstændighed hos de studerende, der selv skal planlægge deres tid, finde materialer, strukturere læsning, etc.

- Vi ved, når vi taler om stress i vidensamfundet og på arbejds­markedet, at det ofte hænger sammen med utydelige krav, mange arbejdsopgaver, som man ikke har ressourcer til at løse, utydelig ledelse, og at tingene flyder sammen. Folk bliver stressede af ikke at vide, hvor lang tid de skal bruge på en opgave, eller hvad kravene er. Og det er jo lige præcis nogle af de strukturelle udfordringer, humaniorastuderende har hele tiden. Hvert nyt semester er anderledes end det foregående, de har ikke nogen chef, og de skal selv skabe strukturen på studiet. Derfor er det vigtigt, at de tænker på studiet som et arbejde, hvor man planlægger præcis, hvornår man arbejder, og hvornår man har fri. Sådan at det hele ikke flyder sammen, for det gør det for rigtig mange studerende, og det er stressende, forklarer psykolog Lise-Mette Holton.

Voksenlivet kalder Tryghed, struktur og gode sociale relationer er altafgørende for et velafbalanceret studieliv, og mange af de studerende, der oplever stress, er typisk ensomme i en eller anden grad. Man kan nemlig sagtens være omgivet af mange mennesker hver dag, men stadig mangle tryghed og nære relationer. Måske er man i en fase, hvor man er i gang med at skabe et voksenliv og med at få en ny identitet. Man er typisk lige flyttet hjemmefra og er måske flyttet til København fra en helt anden del af landet, og derfor har man ikke så mange at tale med om sine problemer.

- Det der med at opdage at ”gud, nu har jeg ansvaret selv” kan sagtens afføde en masse tanker og stress. Og de tanker kører sideløbende med, at man skal finde ud af at være studerende og at lande i den rolle. I de situationer taler vi med de studerende om, at det kan være vigtigt, at man sætter tid af til rødderne. Det er meget naturligt, at man ikke føler sig tryg den første tid på studiet, og så er det rart at kunne komme hjem til de gode gamle venner og veninder, som man føler sig tryg ved, eller til mor og far og fortælle om de nye oplevelser og tanke op. Og så er mit bedste råd igen at øve dig i at nyde rejsen og nyde, at du er i gang med at lære noget nyt. Det tager tid, og selvfølgelig kan du ikke det hele lige med det samme. Alle løber ind i svære perioder på et studie, så ingen panik, siger psykolog Lise-Mette Holton, der også råder alle studerende til at være åbne om de ting, de har svært ved.

- Det er meget vigtigt, hvordan man taler sammen i studiemiljøet. Så vær åben, og tal med dine medstuderende, hvis du har brug for hjælp. Det værste er at isolere sig med følelsen af, at alle de andre har tjek på det – for det har de helt sikkert ikke. Heller ikke dem, der virker, som om de har det. Der er mange, der kommer ind til os og siger, ”hvorfor kan jeg ikke klare det, når alle de andre kan”. Men der må jeg altid sige, ”jamen vi har jo rygende travlt, så det er ikke kun dig!” Alting bliver lettere, hvis man har et åbent studiemiljø, hvor man ikke er bange for at spørge om hjælp og tale om problemerne. Desværre ligger det i vores præstationskultur, at vi konkurrerer. Men når tingene bliver for konkurrenceprægede, så isolerer det os fra andre mennesker. Vi bliver mere opmærksomme af at engagere os og at være en del af et fællesskab, det giver mere medansvar, og så bliver det ikke så ensomt, siger psykologen.