Flere sprog og færre kasserollebøjninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Flere sprog og færre k...

01. september 2017

Flere sprog og færre kasserollebøjninger

Foto: Jacob Nielsen

Tekst: Carsten Munk Hansen 

Sprogundervisning

De to sprogstuderende Caroline Arp og Natascha Drachmann skriver begge speciale om de nye metoder til sprogundervisning i folkeskolen, som forskere og skolelærere sammen er ved at udvikle i projektet Tidligere Sprogstart. Det er metoder, som adskiller sig markant fra den traditionelle sprogundervisning, mange kan huske fra deres skoletid: I stedet for at fokusere ensidigt på fransk eller tysk grammatik trækker undervisningen på alle de sproglige kompetencer, der er til stede i et klasselokale, for at styrke elevernes sproglige bevidsthed.


”Fransk er meget nemt – hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem.” Sådan sagde den danske humorist Storm P. engang. Selv om det selvfølgelig var sagt i sjov, er det måske ikke så langt fra de flestes opfattelse af, eller erindring om, hvordan sprogundervisning foregår: At vi tilegner os et fremmedsprog ved mekanisk at lære ordforråd og grammatik udenad.

Men sådan forestiller ingen af de lærere eller sprogforskere, som arbejder på projektet Tidligere Sprogstart, sig, at sprogundervisningen skal foregå i fremtiden. Projektet, som A.P. Møller Fonden støt­ter med 12 millioner kr., har som ambition at udvikle undervisningsmaterialer- og metoder, som blandt andet vil gøre de yngre elever bevidste om alt det, de ved om sprog allerede – og så bruge den viden aktivt til at lære dem tysk, fransk og engelsk i henholdsvis 5. og 1. klasse, som folkeskolereformen fra 2014 foreskriver.

Flere sprog i sprogtimerne

Den fine fagterm for denne måde at undervise på er flersprogethedsdidaktik, og det er netop flersprogethedsdidaktik, som franskstuderende Caroline Arp fra HUM skriver speciale om. Hun fik ideen til specialet, da hun i sin egenskab af studentermedhjælper i Tidligere Sprogstart var ude at observere en fransktime i 5. klasse:

Caroline Arp skriver speciale på franskstudiet om flersprogsdidaktik. Foto: Privat

- En af drengene i klassen kunne regne ud, hvad alle de sværeste franske ord, som læreren læste op, betød – uden nogensinde at have haft fransk før. Og da jeg bagefter spurgte ham, hvordan han kunne gætte, at ”vache” betyder ko, sagde han, at hans far var spansk og sagde ”vaca” om køer. I de følgende timer fortsatte han bare med at gætte det ene ord efter det andet, uden at læreren stillede spørgsmål til, hvor han kendte ordet fra, og dermed udnyttede hans sprogkompetencer i undervisningen, siger Caroline Arp og fortsætter:

- Men drengens spanske baggrund var jo en kæmpe gevinst for undervisningen, og de andre elever begyndte at kunne huske gloserne, fordi de forbandt dem med ham og hans viden om spansk. Det var der, jeg for alvor forstod, hvor værdifuldt det kan være at trække på alle sproglige ressourcer i klasselokalet. Jeg har altid selv lært nye franske ord ved at sammenligne med det ordforråd, jeg har fra andre sprog, og det gør børn selvfølgelig også. Det handler om at gøre dem bevidste om de sproglige ressourcer, de har, og give dem nogle strategier for, hvordan de kan bruge dem til at lære et fremmedsprog. Og det er det, mit speciale handler om.


Om Tidligere Sprogstart

 

Projektet skal udvikle en ny begynderdidaktik til folkeskolens sprogundervisning, som efter skolereformen i 2014 begynder tidligere – med engelsk fra 1. klasse og tysk og fransk fra 5. klasse. Det skal ske gennem en omfattende forskningsbaseret praksisnær videnindsamling.
 
Udviklingsarbejdet udføres af 20 sproglærere fra fem skoler i København i tæt samarbejde med faglige konsulenter fra Pro­fessionshøjskolerne UCC og Metropol og fra KU. Gennem praksisnære udviklingsforløb producerer sproglærerne eksemplariske årsplaner og undervisningsfor­løb til tidligere sprogstart i samarbejde med faglige konsulenter med ekspertise inden for henholdsvis engelsk, fransk, tysk og dansk som andetsprog.

 

Projektet har modtaget en bevilling på 12.350.000 kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal.

Læs mere om Tidligere Sprogstart: tidligeresprogstart.ku.dk

 

Ud over at være tilknyttet Tidligere Sprogstart har Caroline Arp også undervist i fransk på en folkeskole, som ikke er en del af projektet. Det giver hende mulighed for at afprøve, om en gruppe ele­ver i 5. klasse får noget ud af at blive undervist i de flersprogede kommunikations- og læringsstrategier, de arbejder med i projektet. Hun har derudover en kontrolgruppe, så hun i en test kan sammenligne de elever, som har modtaget målrettet undervisning i flersprogethed og anvendelse af strategier, og elever, som ikke har. Det giver hende et stort empirisk materiale at analysere.

Eksemplarisk tyskundervisning

Tyskstuderende Natascha Drachmann ville egentlig have skrevet speciale om integreret grammatikformidling i tyskundervisningen i gymnasiet, men da en underviser fortalte hende om Tidligere Sprogstart-projektet, som hun blev ansat i som studentermedhjælp, ændrede hendes planer sig. I forsknings- og udviklingsprojektet blev hun opmærksom på flersprogethedsdidaktikken og ændrede fokus fra gymnasiet til folkeskolen. Hun så samtidig muligheden for at inddrage noget af al den empiri, som bliver skabt i projektet.

- Der bliver i projektet blandt andet udarbejdet nogle eksemplariske undervisningsforløb, som de folkeskolelærere, der er tilknyttet projektet, afprøver på deres elever. De tyske forløb analyserer jeg i mit speciale og undersøger, hvordan eleverne udvikler deres sproglige opmærksomhed gennem en kobling af en singulær og en pluralistisk tilgang – det vil sige, hvordan eleverne både får rettet deres sproglige opmærksomhed mod det tyske sprog, men også mod andre sprog. Samtidig interviewer jeg nogle af eleverne, der har arbejdet med forløbene, for at undersøge, hvordan man kan bruge andre sprog som en indgang til det tyske sprog, fortæller Natascha Drachmann.

-Det er rigtig meningsgivende at arbejde på den måde, fordi der er en konstant vekselvirkning mellem teori og praksis. Det er noget, jeg virkelig har savnet på tyskstudiet, som er meget teore­tisk. Fokusset på didaktik er knap til stede i uddannelsen, heller ikke engang i vores egen sprogundervisning, som er meget traditionelt opbygget – hvilket jo er lidt paradoksalt.

Det skal kunne bruges til noget

Ligesom Natascha Drachmann er Caroline Arp meget optaget af, at hendes akademiske arbejde skal kunne bruges til noget i den virkelige verden og ikke bare samle støv på Det Kongelige Biblioteks hylder.

- Det er blandt andet derfor, jeg har valgt at skrive mit speciale på dansk og ikke på fransk – så det er altså ikke kun, fordi det er nemmere for mig selv. Jeg vil rigtig gerne have, at sproglærerne i folkeskolen, de tilknyttede forskere i projektet og måske nogen i Undervisningsministeriet skal have lyst til at læse mit speciale, og det er der nok en større chance for, hvis de 80 sider er skrevet på dansk, siger Caroline Arp.

For Caroline Arp er specialet og tilknytningen til Tidligere Sprogstart samtidig en oplagt god måde at samle vigtig erfaring på, når hun efter sine studier skal søge arbejde i forlagsbranchen. Hun vil nemlig meget gerne arbejde videre med at udvikle undervisningsmateriale, når hun har afleveret sit speciale.

- Udvikling af undervisningsmateriale er en ideel kombination af teoretiske og praktiske elementer, som kan bruges ude på skolerne – ligesom de ting, der bliver udviklet igennem Tidligere Sprogstart­projektet. Jeg arbejder som studentermedhjælper på et forlag, der producerer undervisningsmateriale, og jeg har allerede lidt erfaring både som forfatter og redaktør fra den verden, så det vil være virkelig meningsfuldt for mig at arbejde sådan et sted.

Meningsfulde tekster

Selv om Natascha Drachmann har valgt den gymnasierettede toning på tyskstudiet, er hun ikke længere så sikker på, at hun vil være gymnasielærer, når hun er færdig med specialet. Hun er blevet så optaget af arbejdet med at udvikle undervisningsmetoder, at hun overvejer at søge et af de ph.d.-stipendier, som løbende bliver slået op inden for sprog og fagdidaktik.

Natascha Drachmann startede som studentermedhjælper på Tidligere Sprogstart-projektet og skriver nu sit speciale med tilknytning til projektet. Foto: Privat

- Noget af det, jeg rigtig gerne vil arbejde videre med, er, hvordan man kan bruge det flersprogede perspektiv som en indgang og støtte til sprogundervisningen. Eleverne i 5. klasse har jo kun 45 minutters fransk eller tysk om ugen, så det gælder om at inkorporere og integrere flersprogetheden og den sproglige opmærksomhed i de forskellige aktiviteter, der foregår i en klasse. Men det er jo nemmere sagt end gjort.

- Jeg var ude på en skole forleden og lave en aktivitet med et par tyskelever fra 5. klasse, hvor vi arbejdede med en velkendt genre, fødselsdagsinvitationen, men teksterne var på spansk og hollandsk, og eleverne syntes selvfølgelig, det var svært. Men da vi så bagefter begyndte at arbejde med to tyske invitationer, forstod de faktisk hele det tyske indhold, fordi de kunne genkende strukturen fra de andre tekster. Det er et meget godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med flersprogethed, så det giver mening for eleverne, for­klarer Natascha Drachmann.

Netop meningsfulde sprogbrugssituationer er et vigtigt fokusområde for Tidligere Sprogstart; mange kan nok huske de temmelig fjollede og nogle gange decideret virkelighedsfjerne tekster fra deres egen skoletids fransk- og tysktimer. Men står det til Natascha Drachmann, Caroline Arp og de andre deltagere i projektet må fremtidens elever i folkeskolen undvære den slags tekster.