Vis mig dit kontor! – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Vis mig dit kontor!

01. september 2017

Vis mig dit kontor!

Tekst: Pernille Munch Toldam

På arbejde

Et kontor er meget mere end en arbejdsplads. Som akade­miker tilbringer man en stor del af døgnets vågne timer på sit kontor, og det bærer rummet ofte præg af. Det gælder også forskernes kontorer på humaniora, hvor alt fra potteplanter til familieportrætter, vævede tæpper og særlige krus sætter personlige aftryk. Vi spurgte sprogprofessor Frans Gregersen, om vi måtte kigge indenfor på hans kontor.

Familiefotografiet

- Det smukke fotografi forestiller min kone, som hun så ud for 50 år siden. Det har fulgt mig i mange år og er efterhånden helt afbleget. Jeg stopper på universitetet, når jeg næste år bliver 69. Jeg plejer at sige til folk, at så skal jeg se en masse dårlige Premier League-kampe, dem er der jo mange af, og så har jeg en masse forskningsprojekter, jeg skal gøre færdig. Min kone siger meget tydeligt, at nu må det ikke ende med, at min pension bliver et stort forskningssemester. Og der skal selvfølgelig være tid til at lave ting med hende og vores børn og børnebørn.

Forskningsprisen

- Jeg fik fakultetets forskningspris i år, og statuetten er lavet af keramiker Christina Schou Christensen. En kær kollega mente, at den var mere mærkelig end egentlig smuk. Men jeg synes, den har nogle fine pointer. Kunstneren har vel tænkt, at det er sådan en svævende stentøjsting, som man hælder noget flydende ned igennem, og så samler det sig nedenunder og bliver det, der bærer. Jeg kan godt lide, at det underste flyder ud og ser lidt forkert ud, for det gør figuren til mere end bare en perfekt form. Måske er det en idegenerator!

Tekopperne

- Jeg drikker altid te, næsten aldrig kaffe. En sjælden gang drikker jeg en kop om morgenen, men jeg kan ikke sove, hvis jeg drikker for meget. Jeg har købt nogle smukke kopper, som min kones kusine har lavet, men nu er det jo sådan, at kopper har det med at forsvinde her på stedet, så jeg passer meget godt på dem.

Noterne

- Når man har været her så længe, som jeg har, og ovenikøbet interesser sig for fagets historie, lander man gerne som en slags Rigsarkiv, så jeg har mange ting af historisk interesse på kontoret. Det her tror jeg er min beundrede lærer Niels Eges noter til professor Hjelmslevs lingvistik for begyndere-forelæsning fra 1951-52. Ege skiftede på et tidspunkt fra humaniora til efterretningstjenesten, hvor han blev kryptograf. Han var en virkelig god lingvist og utrolig god til at bryde koder. Han havde evnen til at forestille sig, hvad der kunne være af systemer i en tekst. Han var perfektionist og var egentlig ikke særlig glad for universitetet og kollegaerne, så efterretningstjenesten passede ham enormt godt.

Maleriet

- Billedet, som min far havde overtaget fra sin far, hang på min fars kontor. Det er et udsnit af Botticellis freske af Venus og de tre gratier fra Louvre, og det er skåret til, så det passede til min farfars spisestue. Det er lavet på bestilling hos en mand, der boede i Paris og som levede af at kopiere billeder fra Louvre. Jeg fik det, da min far holdt op med at arbejde. Desværre faldt det på et tidspunkt ned og fik en stor flænge, men så var det så heldigt, at Bent Jørgensen ovre fra Navneforskning er gift med en fremragende konservator, og hun konserverede det, så det blev meget smukkere.

Disketterne

- Jeg har købt et diskettedrev, som jeg har derhjemme, som kan læse mine gamle disketter.< Jeg kæmper stadig med at finde filerne til min disputats, de ligger på nogle disketter et sted. Men fordi de er lavet i WordPerfect, er det ikke sikkert, at de nogensinde kan læses – til trods for mit indkøbte diskettedrev.

Gruppebillederne

- De her billeder er en af grundene til, at jeg er så glad for at være her på kontoret. Det viste sig, at mine virkelig gode venner og kollegaer fra Amagerprojektet sad på indersiden af døren, da jeg overtog kontoret. Her opbevarede de tidligere alle deres båndoptagelser i en stor reol, men de er nu blevet digitaliseret.

Muldvarpen

- Den lille muldvarp er fra en af mine ph.d.-studerende, som syntes, at dén skulle jeg have. Jeg er ikke helt sikker på, hvad gummistøvlerne signalerer, men det kan jo være noget med, at han vader hen over alting – eller at han graver sig igennem hvad som helst. Jeg er glad for den.

Bogen

- Nogle af de bøger, der betyder mest for mig stammer nok fra min uddannelsestid, bl.a. Structural Linguistics af den amerikanske lingvist Zellig Harris. Han var lærer for Noam Chomsky og en klog mand. Bogen er den teoretisk mest interessante af den amerikanske strukturalismes frembringelser.


Frans Gregersen, f. 1949

 

Lingvist og siden 1996 professor i dansk sprog på HUM. Uddannet cand.mag. i lingvistik og sprogpsykologi og dr.phil.

Frans Gregersen har speciale i sociolingvistik og var fra 2005 til 2015 leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (DGCSS), i daglig tale Sprogforandringscentret.

Han har modtaget mange eksterne bevillinger og er bl.a. medlem af Videnskabernes Selskab.