Den læsegruppe, du altid ønskede at være med i! – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Den læsegruppe, du alt...

21. februar 2018

Den læsegruppe, du altid ønskede at være med i!

Sarah Kjeldsen, Sofie Hansen og Rikke Bruntse Dahl Nielsen (Sine Hjuler var på arbejde, da billedet blev taget) interviewer kilder, transkriberer og analyserer data i et forskningsprojekt om kommunikationsrådgivning. Det giver dem et unikt indblik i forskningsverdenen.

Tekst og foto: Pernille Munch Toldam

Forskningssamarbejde

Kommunikationsbranchen er en af de største aftagere af humanistiske kandidater, og HUM’s forskere bidrager også i stor stil til kommunikationsforskningen. I et nyt forskningsprojekt om kommunikationsrådgivning bidrager en gruppe studerende på lige fod med forskere og kommunikationsbranchefolk. Det giver dem uvurderlig erfaring og netværk.


- Man fatter ikke, at det ikke er alle studerende, der melder sig til et forskningsprojekt, siger Sofie Hansen. Hun læser sprogpsykologi på HUM, og sammen med tre medstuderende har hun sagt ja til at mødes for at fortælle om det forskningsprojekt, de er blevet en del af. Og man fornemmer, at forundringen over at det ikke er alle, der joiner et forskningsprojekt, er helt reel.

- Det er jo simpelthen den læsegruppe, man altid har drømt om, supplerer Sine Hjuler, der startede på projektet sidste sommer. Dengang var hun stadig kommunikationsstuderende på HUM, siden er hun blevet færdig med sit speciale, og nu arbejder hun i advokatfirmaet Kromann Reumert.


Akademisk speeddating

 
Hvis du har fået lyst til at være med på et forskningsprojekt, kan du spørge underviserne på dit fag eller institut, om de kender til projekter med studerende.

 

Du kan også koble dig på et af CIRCD’s projekter. Hvert semester afholder CIRCD et arrangement, hvor de fortæller om deres forskningsprojekter. Centrets forskere holder korte oplæg på ti minutter om deres projekt, og herefter sætter de sig ved borde, hvorefter de fremmødte studerende kan gå rundt og spørge ind til projekterne og til, hvad de studerendes rolle i projektet er.
Alle kan møde op og være med – også studerende fra andre universiteter og institutter.

 

Næste arrangement er den 7. marts kl. 12-14 i lokale 27.0.47. Læs mere på circd.ku.dk/news/become-a-part-of-a-circd-project-group

 

- Vi kender alle sammen det med at være i en læsegruppe, hvor der er mange, der ikke er engagerede. I projektet har vi alle sammen det samme engagement, fx i forhold til sparring og til at give hinanden feedback. Og her handler det ikke om regler og ECTS, vi kører på ren interesse. På studiet er vi omgivet af regler og krav hele tiden, men det at være i en faglig gruppe af egen fri vilje tror jeg, der ville være mange studerende, der ville have god gavn af, siger hun.

Klar sammenhæng mellem teori og praksis

Engagementet er tydeligt – og det er ellers ikke fordi, efteråret ikke har budt på hårdt arbejde for Rikke Bruntse Dahl Nielsen, Sofie Hansen, Sarah Kjeldsen og Sine Hjuler. De mange timer, de fire kommunikations- og sprogstuderende har brugt på forskningsprojektet, er blevet lagt ved siden af studier, studiejob og hvad der ellers skal passes af familie, venner og kærester. Projektet er et stort samarbejde mellem forskere på HUM, praktikere fra kommunikationsbranchen og studerende. Formålet er at undersøge, hvad god kommunikationsrådgivning er, og hvordan den ser ud i praksis.

- Sammensætningen af folk er næsten noget af det mest spændende ved projektet. Vi er ca. 40 engagerede, dygtige og meget forskellige mennesker, og det giver utrolig mange vinkler på emnet. Når vi har workshops, kan vi mærke, hvor meget mening den her form for co-creation giver, for vi kommer så vidt omkring, siger Sine Hjuler.

Og netop koblingen mellem forskningsverdenen og praktikere fra kommunikationsbranchen er noget af det, de studerende sætter stor pris på.

- Der findes meget lidt materiale om kommunikationsrådgivning, så det er lidt af et pionerprojekt. Og den forståelse Gitte Gravengaard, der er forskningsleder på projektet, fra starten har haft om, at man ikke kan lave sådan et stort akademisk projekt uden at der er praktikere med, synes jeg er helt fantastisk. Sammenhængen mellem det akademiske og den ’virkelige’ verden er så tydelig og gennemgående i det hele, siger Rikke Bruntse Dahl Nielsen, der er uddannet journalist, men nu er KA-studerende på kommunikationsuddannelsen på Ålborg Universitet i Sydhavnen for også at få den teoretiske baggrund.

Ikke bare kulier

Noget andet, de studerende fremhæver igen og igen i løbet af interviewet, er oplevelsen af ikke bare at blive sat til at transskribere – som ellers typisk er den måde, studerende deltager i forskningsprojekter på. De har alle transskriberet interview – men forud for det, har de selv været med til at lave den tre sider lange spørgeguide, som både forskere, praktikere og studerende laver interview ud fra, de har lavet masser af interview selv, og senere skal de være med til at bearbejde data.


Vil du vide mere om projektet?

 
Så læs interviewet med lektor Gitte Gravengaard, der er ansvarlig for CIRCD's kommunikationsrådgivnings-projekt.

 

- I løbet af efteråret har vi været ude og interviewe en masse mennesker, der arbejder med kommunikation i alle mulige brancher. Vi skal lave mellem 100 og 120 interview i alt om kommunikationsrådgivning, og derfor er det rart, at det ikke kun er os studerende, der laver interview. Jeg var lidt bange for, da jeg meldte mig til projektet, at jeg bare ville blive sat til at indsamle data og transskribere. Det får man selvfølgelig også erfaring af, og det er vigtigt at lære at transskribere, men man vil også gerne være en del af resten af processen, og det får man virkelig lov til, siger Sarah Kjeldsen, der læser kommunikation på danskuddannelsen og snart skal i gang med sit speciale. Rikke Bruntse Dahl Nielsen supplerer:

- Der er en virkelig god balance i projektet, så man bliver kastet ud på dybt vand og har en masse ansvar, men samtidig bliver man holdt i hånden, når der er brug for det. Som studerende er det en privilegeret situation at være i, og det er nok med til at gøre os så motiverede. I andre situationer ender det tit med, at man enten får en masse ansvar, men føler sig alene og på bar bund, eller også bliver man totalt micromanaged. I det her projekt er der en virkelig god balance.

Forskningsprojektet har også en anden bonus for de studerende. Til sammen har forskerne, praktikerne og de studerende lavet en lang bruttoliste med kommunikationsfolk, de gerne vil interviewe. Det er en liste, der rummer en række dygtige kommunikationsfolk, som alle skal interviewes.

- Nogle af dem har skrevet vores lærebøger, og der er folk på den liste, man har beundret virkelig længe. Da vi skulle fordele interview på et tidpunkt, så jeg fx, at en af dem, der har skrevet en af vores lærebøger, og som jeg altid har set op til, stod på listen. Jeg fik lov til at interviewe hende, og det var lidt med rystende hænder, at jeg tog derud. Hende havde jeg ikke nødvendigvis fået lov til at komme i kontakt med, hvis det ikke var pga. projektet. Men fordi man er en del af et kæmpe netværk, får man nogle indgange, som man ellers ikke var givet, mener Sine Hjuler.

Specialer med udgangspunkt i nye data

De fire studerende har ingen problemer med at kalde sig selv ambitiøse. De ser det at deltage i projektet som en god læringsproces, og de fortæller, at de får en masse ud af det, som de ikke får i deres almindelige undervisning.

- Til daglig får vi fx ikke feedback på eksamensopgaver, selvom både vi og underviserne synes, det er ærgerligt – men det er der ikke tid og penge til. Derfor er det fedt, at vi så i stedet kan få feedback på noget andet fagligt, vi brænder for, og at vi her kan få at vide, at vi gør et godt stykke arbejde, mener Sarah Kjeldsen og Sofie Hansen supplerer:

- Det er jo også en kæmpe bonus, at vi, ud over at få erfaringen ved selve arbejdet, også kan benytte de her data selv. Jeg skal skrive speciale her til foråret, og jeg satser på at få adgang til noget af materialet. Jeg har også ph.d.-drømme, og jeg ser det her som noget, der kan tænde mig og hjælpe mig senere hen.

Sine Hjuler har skrevet og aflevere sit speciale, men de andre tre regner alle med at skulle bruge data fra undersøgelsen i deres specialer.

- Det er utrolig givende allerede at have data, der er transskriberet, så kan man lægge kræfterne et andet sted. Det er de færreste forundt at have en frisk datapulje, man allerede kender godt, fordi man selv har arbejdet med den i lang tid, som fundament i sit speciale. Vi kommer til at skrive hvert vores speciale med hver vores vinkel, for der bliver nok at tage fat i, fordi emnet og materialet er så bredt, mener Sarah Kjeldsen.

Drøm om forskerkarriere

Sofie Hansen er ikke den eneste med forskeraspirationer. Flere af de studerende drømmer om at få en ph.d., når de er færdige med deres uddannelse. Og den drøm har arbejdet på forskningsprojektet bestemt ikke gjort mindre.  Men det at søge en ph.d. kan være et stort skridt at tage, hvis man ikke kender til forskningsverdenen. Det kan være svært at vide på forhånd, om det er noget, man vil dedikere så meget af sit liv til, og om man kan holde til det, mener Sarah Kjeldsen og tilføjer:

- Derfor er det virkelig fedt at lære noget om, hvordan tingene foregår forskningsverdenen. Det er rart at opdage, at lige meget hvor dygtige forskerne er, og hvor meget erfaring de har, så går de med mange af de samme tanker, man selv går med. Jeg har altid elsket at nørde med ting på mit studie, og jeg kan godt lide at dykke mere ned i tingene, end man har tid til som studerende. Hvis jeg kunne have mange flere fag, end jeg har, og hvis jeg kunne læse herude på uni i fem år mere, så ville jeg gøre det. Den eneste mulighed for at forblive tilknyttet universitet og samtidig virkelig kunne nørde igennem, er ved at tage en ph.d., så derfor er det rart at føle, at man kan forberede sig på det, mens man stadig er studerende, siger hun.