Ansøgningen, der scorede Line jobbet – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Ansøgningen, der score...

06. marts 2018

Ansøgningen, der scorede Line jobbet

Line Zachariasen og Dan Kragelund kommer med gode råd til din ansøgningsproces - med udgangspunkt i den ansøgning, der skaffede Line jobbet som marketingkoordidnator på forlaget Samfundslitteratur. Foto: Samfundslitteratur

Af: Anne Jacobsen, studerende på litteraturvidenskab

Karriere

Da forlaget Samfundslitteratur søgte en ny marketingkoordinator skilte retorikkandidat Line Zachariasens ansøgning sig ud blandt de 150 ansøgninger. Men det var ikke hendes erfaring, der banede vejen til jobbet som marketingkoordinator. Humanist har talt med både hende og hendes chef Dan Kragelund om ansøgningen, der gav hende en fod indenfor til samtalen. Interviewet er fyldt med gode råd til kommende og nyuddannede kandidater.

Det kan være svært som nyuddannet at få foden ind på arbejdsmarkedet, når man ikke har flere års erfaring at trække på. Men der er gode råd at hente fra Line Zachariasen, der i 2017 landede jobbet som marketingkoordinator hos forlaget Samfundslitteratur med denne ansøgning.

Fortæl lidt om dit job?
- Jeg sidder med markedsføring af forlagets nye udgivelser. Mine opgaver er meget forskellige og indeholder bl.a. forfattermøder, SoMe, nyhedsbreve, planlægning af arrangementer og Bogforum. Jeg er havnet i et godt team, hvor alle kan byde ind med idéer. Det er rigtig rart, synes jeg.

- Jeg havde længe været sporet ind på, at jeg gerne ville arbejde i forlagsbranchen, og jeg har fulgt de forskellige forlag på sociale medier et stykke tid. Så da jeg så jobopslaget i grupperummet for retorik på Facebook, vakte det min interesse.    

- Jeg har aldrig arbejdet med marketing før, hvilket selvfølgelig er en udfordring, men

Line Zachariasen er cand.mag. i retorik fra HUM og et eksempel på, at man ikke behøver have et cv spækket med den rigtige erhvervserfaring for at få det gode job. Flere virksomheder går efter nyuddannede kandidater, fordi de har frisk viden og gode ideer og ikke er så løntunge. Foto: Privat

’marketing’ er jo bare et ord, der dækker over mange af de ting, som jeg lærte på retorik: at have et budskab, kommunikere til en målgruppe etc.

Afkod virksomheden

Hvad var dine første tanker om jobopslaget?
- Min første tanke var, at jeg hellere lige måtte ringe til dem, da marketingkoordinator er en bred titel. Når man ringer, får man hurtigt en fornemmelse af, hvad det er for et sted; om man har en chance for at få jobbet, og om man overhovedet vil trives der. Nogle gange bliver man mødt af en meget CBS-agtig type, og så kan jeg godt regne ud, at det ikke er mig, de søger.

- Men da jeg ringede, fik jeg fat i Dan, som var rigtig venlig. Jeg spurgte ind til titlen, hvilke udfordringer virksomheden står overfor lige nu, og hvilken profil de forestillede sig den ideelle kandidat ville have. Det er tre spørgsmål, jeg som regel stiller, når jeg søger en stilling.

Research, research, research!

Hvad var dit næste skridt i forhold til ansøgningen?
- Det var at finde frem til virksomhedens udfordringer og give et bud på, hvordan de kan løse dem. Det gør jeg som sagt ved at ringe ind, men også ved at researche på nettet. Jeg kiggede bl.a. på deres hjemmeside for at se, hvad jeg synes, de gør godt, og hvad de gør mindre godt. Fx syntes jeg, at de lavede en masse gode arrangementer for forfattere, og det roste jeg dem så for i ansøgningen. Samtidigt kunne jeg også se at deres digitale tilstedeværelse haltede lidt, så her kunne jeg byde ind med ideer.

- Når man er nyuddannet, kan man ikke spille på sin erfaring, for den har man ikke, men man kan spille på sine visioner og ideer, så jeg skrev alle de idéer ned, jeg kunne komme på. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan man løser problemet med, at studerende ikke køber bøger, det ville jeg ikke kunne brainstorme mig frem til – men jeg ville kunne brainstorme mig frem til en bedre digital tilstedeværelse, og jeg fandt derfor på en masse konkrete ideer til, hvordan man kunne brande sig over for studerende og forfattere.

Hvor lang tid bruger du på at finde udfordringerne?
- Udfordringerne er det svære at finde. Jeg bruger ca. 80 procent af tiden på at researche på virksomheden og dens udfordringer, mens jeg bruger ca. 20 procent på den del, der handler om mig selv. Jeg tror, der er mange, der gør det omvendt, og som bruger 80 procent af tiden på den del om sig selv og 20 procent af tiden på virksomheden.

- Jeg synes faktisk, det gør ansøgningsprocessen lidt sjovere at fokusere på modtageren. Her skal man gå analytisk til værks, og man skal bruge sine evner til at sætte sig ind i en modtager. Selvom jeg oftest finder udfordringerne ved at ringe, kan man nogle steder ikke komme igennem, fordi de har for travlt. Så læser jeg fx noget af deres årsrapport for at se, hvordan de klarer sig økonomisk.

- Derudover bruger jeg de sociale medier, og det handler ikke bare om at gå ind på deres facebookside, men om virkelig at gå i dybden med den. Fx søgte jeg en anden stilling, hvor jeg på deres facebookside fandt et opslag fra året før om et arrangement, hvor der var mange, der udtrykte skuffelse. Det brugte jeg specifikt i ansøgningen til dem, og det fik jeg ros for til samtalen. Jeg fik ikke jobbet, men det er alligevel rart at vide, at man er på rette vej.

Modtageren i fokus

Hvilke tanker gjorde du dig omkring sproget i ansøgningen?
- Overordnet skal det være sjovt og interessant at læse. Det er fx sjovt at have en overskrift som fanger opmærksomheden, men som også fanger essensen af opslaget, snarere end en overskrift som siger hokuspokus mig i fokus. Tidligere skrev jeg ofte overskrifter som ’knivskarp retoriker til dig’-ish. Nu vil jeg hellere have fokus væk fra mig og over på dem. Det er dem, det skal handle om, og det tænker jeg ind i både opbygningen af ansøgningen og i sproget.

- Og så må ansøgningen heller ikke blive for lang og tung. Jeg synes fx, at min ansøgning til Samfundslitteratur er god, men den er alt for teksttung.


Arbejdsgiveren: Line leverede

Dan Kragelund er markedsføringschef hos Samfundslitteratur. Han fortæller om ansættelsesprocessen set fra forlagets side og om hvorfor, Line Zachariasens ansøgning tiltrak sig deres opmærksomhed.

Hvad lagde I vægt på hos ansøgerne til stillingen som marketingkoordinator?
- Vi stod i den situation, at der var en medarbejder, som jeg har arbejdet sammen med i 10 år, der stoppede, så der var meget erfaring og viden, der forsvandt. Samtidig havde vi brug for en med en faglighed inden for digitale medier og markedsføring.

- Vi havde en ambition om at komme tættere på de studerende i vores kommunikation

Dan Kragelund er Line Zachariasens chef på forlaget Samfundslitteratur. For ham er det vigtigt, at en ansøgning gør ham nysgerrig på afsenderen og viser, at afsenderen ser og forstår forlaget. Hellere det end en lang opremsning af bedrifter og resultater. Foto: Samfundslitteratur

og markedsføring, så vi ledte efter en, der havde mere føling med de studerende. Derudover skulle det være en, som kunne skrive levende og personligt. Det betød også, at vi ret hurtigt kunne udelukke en god del af ansøgningerne, selvom deres faglige evner var i orden.

- Jeg skar ret hurtigt omkring halvdelen af ansøgningerne væk, fordi de enten var standardansøgninger eller langt væk fra, hvad vi søgte. Lines ansøgning udfyldte umiddelbart de kriterier, vi havde: den var skrevet i et godt og personligt sprog, den udpegede vores centrale udfordringer og kom med konkrete bud på, hvordan hun så, at hun kunne løse dem igennem digitale marketingstiltag.

Walk the talk

Hvordan skilte Lines ansøgning sig ud?
- Lines ansøgning var en af dem, hvor jeg blev nysgerrig på personen bagved, og det er dét, det handler om, når man skal udvælge dem, man vil have til samtale. Man kan læse, at hun vil noget, og hun sætter noget på spil ved at turde komme med sit bud på, hvordan hun vil løse vores udfordringer. Man får indtryk af, at her er en person, som er handlekraftig, idérig, troværdig og tilstede i teksten.

- På den måde kan man sige, at ansøgningen ’walked the talk’ – dvs. at de nøgleord, som hun opfordrer til, at vores markedsføring skal rumme; at være modige, tænke stort, engagere andre, dem rummer ansøgningen også selv. Hvis ansøgningen var en arbejdsopgave, så lover den kvalitet, og at Line kan det, hun siger. Grundlæggende skabte hun, både i ansøgningen og til samtalen, en tillid til, at hun selvstændigt kan løse de opgaver, hun vil blive sat i gang med – med sit eget take på, hvordan de skal løses.

- Man skal ikke tænke, at ansøgningen skal vise det, man skal ind og lave i stillingen, men som dét, der skal få en til samtalen. Den skal gøre arbejdsgiveren nysgerrig. Vi kommer sandsynligvis ikke til at udføre alle Lines ideer, men de er gode, fordi de giver udtryk for selvstændighed, iderigdom og personlighed. Jeg vil langt hellere læse, hvordan Line forholder sig til os, og hvordan hun vil løse vores udfordringer med sin faglighed, end hvad hun har lært på sin uddannelse eller i sit tidligere job.


Line og Dans bedste råd til din ansøgning

 
»Research på, hvem virksomheden/organisationen er, og hvad deres udfordringer er, og kom gerne med løsningsforslag«.

- Line Zachariasen, marketingkoordinator

»Hav respekt for, hvor krævende det er at skrive en god ansøgning. Lav færre og bedre ansøgninger i stedet for mange overfladiske. En god ansøgning tager tid at lave, og man er oppe imod et stort, kvalificeret felt«.

- Dan Kragelund, markedsføringschef

Se Lines ansøgning!

 

- Men helt konkret er ansøgningen lidt for teksttung, den måtte gerne være 15 procent kortere. Det er ikke alle ideer, som skal med – i stedet er det bedre at vise, at man hurtigt kan komme ind til essensen, og at man på 10 sekunder kan vise, at man er interessant.

Erfaring er ikke alt

Hvilken betydning havde det for jer, at Line er næsten nyuddannet?
- Vi havde internt på forlaget talt om, at det kunne være fint at få en nyuddannet, hvis personen havde drivkraften, modet og evnerne, så det trak ikke ned. Jeg blev selv ansat som nyuddannet, og det er en strategi, som Birgit (forlagets direktør, red.) har valgt, fordi der er den fordel, at nyuddannede er mindre løntunge og kommer med noget andet – selvom de måske ikke har erfaring med at være på en arbejdsplads.

- Den stilling, som Line har fået, kræver, at man kan skrive i et levende sprog, er selvstændig, og selv kan bære sine opgaver – det er ikke så vigtigt, om man har fem eller ti års erfaring. 

- Du kan som nyuddannet godt trænge igennem og få opmærksomheden, men du får den kun, hvis du laver et grundigt forarbejde og en målrettet ansøgning. Den første 2/3 af ansøgningen kunne de fleste af ansøgerne fx have skrevet, hvis de havde tænkt sig om, lavet research, ringet ind og sat sig ned og skrevet nogle bud på, hvordan de ville løse vores udfordringer. Derpå kunne der have stået mange forskellige ting i den sidste del af ansøgningen om ansøgeren selv – det var ikke det afgørende.

Hvad tænkte du om Lines tidligere erfaring?
- Jeg var imponeret over, at hun har lavet så meget forskelligt. Det gav mig indtryk af, at her er en person, der har lavet alt muligt, fordi hun er en nysgerrig person, som går til verden med en åbenhed og et ønske om at prøve sig af i forskellige kontekster – og ikke en som har tænkt, ’jeg bør også have dette studiejob, fordi x, y eller z’.

- Men jeg tænkte ikke hendes tidligere erfaring ind i ansøgningen eller stillingen som sådan. Næsten ligegyldigt hvordan hendes cv havde været, var jeg på baggrund af ansøgningen nysgerrig. Så selvom hendes erfaring hos kulturministeriets uddannelser både giver hende en kontakt der og noget viden om vores målgruppe, så havde vi stadig ansat hende uden den erfaring – men det gav da et plus i helhedsbilledet. Jeg ved fx, at det var vigtigt for Birgit, vores direktør, at vi fandt en, som havde erfaring med forskellige typer uddannelser, og dermed ikke var helt fremmed over for vores målgruppe.

- Der er mange, som siger, at der bliver fokuseret for meget på ansøgningen, og at man i stedet skal sørge for at levere et godt cv. Ens cv er selvfølgelig vigtigt, men jeg vil hellere have et lidt mere skrabet cv og en ansøgning, hvor jeg kan mærke personen bag og se, at vedkommende har gjort sig umage.