”Når vi nu ikke kan få 100 ansatte på balkanstudier” – Københavns Universitet

Forside > Artikler > ”Når vi nu ikke kan få...

17. maj 2018

”Når vi nu ikke kan få 100 ansatte på balkanstudier”

Tea Sindbæk Andersen var en af arrangørerne, da uddannelsen i østeuropastudier blev lanceret ved en stor reception i februar. Dagen bød på festforelæsning og fornemt besøg af de østeuropæiske landes ambassadører og prorektor Lykke Friis. Foto: Carsten Munk Hansen

Af Pernille Munch Toldam

Ny uddannelse

Nød lærer små sprogfag at gå sammen. Sådan kunne en omskrivning af den gamle talemåde med den nøgne spindende kvinde, der vender en krise til noget frugtbart, lyde på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. For det er præcis det, de små østeuropæiske fag russisk, balkanstudier og polsk har gjort: De er gået sammen om en ny bred uddannelse, hvor de første studerende starter 1. september.

De små sprog- og kulturfag på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) er blandt de såkaldte småfag, der har måttet holde hårdt for de senere år. Sparekrav og en lang række reformer fra skiftende regeringer har gjort, at flere fag er lukket, og at atter andre er blevet lagt sammen i områdestudier. Med truslen om faglukninger hængende over hovedet er balkanstudier, polsk og russisk gået sammen om at lave en uddannelse i østeuropastudier.

- Baggrunden for at lave uddannelsen er de forfærdelige nedskæringer og faglukninger, vi bl.a. har oplevet på ToRS. Men når det er sagt, så synes jeg på nogle måder, at vi faktisk har lavet en bedre uddannelse, end vi havde før. Vi er blevet tvunget til at samarbejde mere fagene imellem, og det har længe været et stort ønske at styrke de faglige samarbejder og at bruge vores ressourcer på tværs, fortæller Tea Sindbæk Andersen, der kommer fra balkanstudier, og som primært underviser i historie og samfundsforhold.

De studerende, der starter på den nye uddannelse efter ferien, vil stadig skulle vælge et sprog som grundsten i deres uddannelse. Men de fleste andre fag på uddannelsen kører i bredere spor, hvor de studerende bliver blandet.

- Vi har stadig de her tre parallelle sproglige linjer, som de studerende bliver optaget på. Det er polsk og russisk, og så er det balkanstudier med sprogene bosnisk, serbisk, kroatisk og montenegrinsk. Sprogfagene på den nye uddannelse kører separat – men det gør de så alligevel ikke helt, for også her kan vi dele vores ressourcer. Vi har fx sproglærere, som er eksperter i grammatik eller oversættelse, og de kan sagtens lave nogle fælles forløb, for der er en masse fælles problematikker på de slaviske sprog. Der er bl.a. en del sprogstrukturer, der ligner hinanden, og som byder på de samme udfordringer, når man skal oversætte til dansk. Det giver lidt stordriftsfordele, men mere end det tænker jeg, at integrationen er en kæmpe fordel for vores studerende, der får et rigere og bredere fagmiljø, hvor de kan have glæde af hinanden, og hvor de får flere undervisere, forklarer Tea Sindbæk Andersen.

Sammen og hver for sig

Sprogdelen af studiet er selvfølgelig den, der er sværest at integrere. Lettere er det med de historiske og samfundsfaglige fag, der kører delvist fælles for alle studerende.

- Vi har en fælles introduktion til Østeuropas generelle historie og kultur, som er et historisk og samtidigt oversigts-og introduktionsfag. Her tager vi fat i nogle af de store problematikker og trækker dem historisk tilbage. Hvorfor ser nationsdannelser fx anderledes ud i Østeuropa end andre steder, og hvorfor kommer de her højredrejninger så tydeligt til udtryk i Østeuropa – er der nogle omstændigheder her, der er særlige. Sådan nogle spørgsmål ser vi på i fællesskab, for der er en række historiske fællestræk og udviklingsmønstre, som gør det oplagt at studere Østeuropa som region. På tværs af sprogene trækker vi tråde fra før til nu og omvendt og viser, hvordan tingene hænger sammen, forklarer Tea Sindbæk Andersen.

Men derudover har de studerende også fag i nationalhistorie, som følger de sproglige grupper. Her skal de ned i detaljen i historien i deres studerede region – både den politiske og den kulturelle historie, og de skal bl.a. igennem hovedværker i litteraturen og i filmhistorien.

- Selv underviser jeg de balkanstuderende i Balkans historie, og det handler bl.a. om nationsdannelse og om, hvad det for nogle mytiske historier, vi trækker på i historiebrugen og samtidskulturen, fortæller Tea Sindbæk Andersen.

Stordriftsfordele og smådriftsfordele

Uddannelsens første tre semestre er tilrettelagt som en blanding af sproglige og historie- og samfundsfaglige fag. Efter de første tre semestre bliver uddannelsen mere emnestyret, og så får de studerende lov til selv at vælge.

- Vi laver nogle emnekurser inden for en generel tematik. Hvis jeg fx skal have et kursus om identity politics er det jo helt vidunderligt, at jeg har muligheden for at trække på mine kollegaer, der kan levere det, de er stærke i. Vi har fx en ny adjunkt i russisk politik og historie, der ved en masse om internationale relationer og populærkultur, og jeg har en kollega fra polsk, som er ekspert i kunst og litteratur og film, og som kan tale om krydsfeltet mellem finkultur, gadekultur og populærkultur. Vi styrker hinanden og har mulighed for at give de studerende et 100 gange bedre kursus, end hvis vi var alene, forklarer Tea Sindbæk Andersen og fortsætter:

- Den nye struktur hjælper os til at samarbejde – og helt ærligt, så kan jeg godt lide det. Somme tider kan det være svært at skyde fagnationalismen til side og komme ud af sin egen trygge kasse. Tidligere kunne de studerende godt have fem år med bare en underviser, og det er ikke nødvendigvis godt. Vi vælger at se det fra en positiv side, men hvis man vil hælde malurt i bægret, så er den ærgerlige historie selvfølgelig den, at vi er blevet halveret: Bemandingen er halveret, og i gamle dage havde vi også tjekkisk, bulgarsk og moderne græsk, og det gør ondt, at vi ikke har dem mere.

I dag er der otte ansatte på østeuropastudier, to på polsk, to på balkanstudier og fire på russisk, og de håber på at få 50 studerende til september. Men det, at de stadig ikke bliver et kæmpe fag åbner også op for nogle muligheder, som man ikke nødvendigvis har på de store fag.

- Vi kender jo vores studerende rigtig godt. Og jeg har fx mulighed for at trække mine studerende ind i min forskning, og de har været med til konferencer og med til at arrangere konferencer, og det er virkelig rart. Både for os og dem. Vi kender hinanden på en anden måde.

Noget andet, som uddannelsens størrelse gør muligt, er, at den indeholder et obligatorisk ophold i det studerede sprogområde på 5. semester. Opholdet hjælper underviserne på uddannelsen de studerende med at facilitere. Sprogopholdet afløser en sprogeksamen, så de studerende skal et sted hen, hvor der er mulighed for at følge et sprogkursus, men ellers er der frit slag. Og opholdet kan sagtens kombineres med en praktik.

- Det er den slags, vi kan gøre, fordi vi er et lille fag. Vi kan håndholde lidt og med vores netværk og kontakter sørge for, at sådan nogle ting bliver mulige. En anden ting vi også har haft meget succes med er en praktikordning med Beograds universitet, hvor vores studerende kan tage ned og undervise i dansk som hjælpelærere, siger Tea Sindbæk Andersen.

En ny begyndelse

Tea Sindbæk Andersen ser arbejdet med østeuropastudier som et vendepunkt og som om, de reelt står over for åbningen af et helt nyt sprogfag.

- Lige nu handler det om at skabe opmærksomhed om, at vi findes, for det er der mange, der ikke ved. Mange har hørt om faglukninger, og på balkanstudier har vi fx ikke haft optag i to år, så vi håber, at de unge stadig vil få øje på os. Det er vigtigt for os at vise, at vi anerkender vores problemer, og at vi i den grad har gjort noget proaktivt for at løse dem. Vi håber på, at vi på den her måde kan få vores små sprogfag til at overleve – og måske endda gøre dem bedre. Vores udgangspunkt var: Når vi nu ikke kan få 100 ansatte på balkanstudier, så lad os sammen med vores gode kollegaer fortælle en god historie om, hvordan man kan lave et godt fag på humaniora.